09. juni 2009

Festivaldeltagere skeler til helbredet i jagten på rusen

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at unge indtager rusmidler i jagten på en intens oplevelse af nuet, men at de unge stofbrugere samtidig søger at mindske risikoen for deres helbred. Det er ph.d. Johanne Korsdal Sørensen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet netop har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse blandt festivaldeltagere på Roskilde og Skanderborg festivaler.

- Mange af stofbrugerne på festivalerne udtrykker et stærkt ønske om at miste deres tidsfornemmelse og overskride kroppens døgnrytme. Men det skal helst ske uden, at de direkte sætter helbredet på spil, fortæller ph.d. Johanne Korsdal Sørensen og pointerer, at dette dobbelte perspektiv kan bane vejen for nye muligheder i forebyggelsesarbejdet.

Fysisk hårdt festivalliv

Undersøgelsen bygger på en række interviews med unge, erfarne stofbrugere og fælles for dem er, at tidsfaktoren spiller en vigtig rolle i deres brug af rusmidler. Stofbrugerne forklarer f.eks., at de bliver trætte af alle de sene koncerter og de ugelange fester. Ligesom lejrlivets tidlige morgener, når teltet bliver for varmt eller for vådt, tærer på kræfterne. Her bruger nogle festivaldeltagere amfetamin eller andre opkvikkende stoffer for at overskride deres træthed, så de kan feste videre uden hensyn til kroppens biologiske tidsindstilling.

Fritidsstoffer

Stofbrugerne på festivalerne beskriver generelt deres stofbrug som midlertidigt. De opfatter rusmidlerne som en del af en ungdomsfase, og som noget der kun vedrører deres fritid. På den måde fungerer tidsfaktoren også som en kontrolmekanisme eller et risikohåndteringsredskab. Samtalerne med stofbrugerne på festivalerne viser, at de kun har til hensigt at miste deres tidsfornemmelse midlertidigt i fritidssammenhænge og kun i et begrænset omfang.

- Stofbrugerne benytter regler og sociale sanktioner for at opnå et kontrolleret kontroltab og undgå blackouts eller paranoia. De har kendskab til de rusmidler, de indtager, og de har regler om hvilke stoffer, de må blande, og hvilke der skal bruges separat, siger Johanne Korsdal Sørensen og fortæller, at deltagerne i undersøgelsen også understreger vigtigheden af at holde sig fra stoffer, når de er i dårligt humør. Ligesom mange af dem forklarer, at tilliden til mere erfarne, ældre venner øger deres nydelse af rusen, og får dem til at føle sig relativt sikre.

Undersøgelsen viser dog også, at flere af de interviewede trods fokus på helbredet, alligevel har oplevet episoder med kontroltab, depression, paranoia, blackouts eller kortere perioder, hvor de havde problemer med at opretholde grænsen mellem hverdag og fritidsrus. Men i stedet for at afvise brugen af stoffer, forsøger de unge at styre risikoen gennem viden om rusmidler og risici. Og det er med det in mente, at forebyggelsesarbejdet kan sætte ind og gøre en forskel.

Kontakt

Johanne Korsdal Sørensen, jks@crf.au.dk, tlf: 6089 2924