12. juni 2019

Sådan foregår stofhandel på sociale medier i Norden - de største forskelle og ligheder

Rusmidler

I Danmark, Sverige og Island foregår meget af den indledende kontakt omkring stofhandel på åbne sociale medier som Facebook, mens det i Finland og Norge foregår mest en-til-en eller via krypterede tjenester.  I det her indlæg, oprindelig bragt i bladet STOF, formidler sociologer ny viden om stofhandel på de sociale medier i Norden.

Sådan foregår stofhandel på sociale medier i Danmark: Fra åbne grupper på Facebook og Snapchat over krypterede beskeder på tjenesten Wickr til det fysiske møde.
 Sådan foregår stofhandel på sociale medier i Danmark: Fra åbne grupper på Facebook og Snapchat over krypterede beskeder på tjenesten Wickr til det fysiske møde. Illustration: Sociologisk Institut.
Indlæg af sociologerne Jakob Demant og Silje Bakken i bladet STOF, forår 2019.
I dette indlæg præsenterer vi viden om stofsalget på de sociale medier i de forskellige nordiske lande med udgangspunkt i en ny, etnografisk undersøgelse fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
Stofsalg på de sociale medier er et relativt nyt fænomen, og vi er ikke bekendt med konkrete forebyggelsesstrategier i Norden endnu - hvis man ser bort fra forebyggelse mod onlinekriminalitet generelt. Der er også en række initiativer inden for forebyggelse, som retter sig imod salg af stoffer. I forhold til salg af stoffer har forebyggelse primært været fra sag til sag, således at de kriminalpræventive indsatser i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige har arbejdet med konkrete personer i risiko. Men forebyggelse står generelt i skyggen af en retspolitik, der fokuserer på strafferetslige sanktioner i alle de nordiske lande.

På baggrund af en tre-måneders etnografisk undersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse med 107 stofsælgere og købere fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland skitserer vi i denne artikel forskelle og ligheder i stofsalget på de sociale medier. Vi har blandt andet set på motivation i forhold til salg af stoffer og på markederne på de sociale medier i de nordiske lande.

Sidst i artiklen beskriver vi kort, hvordan fagprofessionelle kan bruge resultaterne i arbejdet med forebyggelse.

Danmark
I Danmark er Facebook og Snapchat de mest populære steder at sælge og købe stoffer. 83 procent af deltagerne i vores undersøgelse brugte Facebook til enten at købe, sælge eller begge dele. Åbne sociale medier var ofte kilden til at få nye kontakter både for sælgere og købere. Vi identificerede 26 Facebookgrupper med ulovlige aktiviteter. 18 af dem var kun til stofhandel, mens seks grupper var til andre ulovlige varer eller til ulovlig billeddeling. De grupper, der ikke er specifikt relateret til stofsalg, som fx grupper til ufrivillig billeddeling, fungerer som et miljø, hvor stofhandlere eller købere også kan finde på at efterspørge specifikke stoffer i særlige områder. På Facebook eller Snapchat beskrev sælgerne, hvor de var placeret geografisk, og hvilke produkter de kunne levere. Køberen modtog fx deres telefonnummer eller et mødested gennem den krypterede tjeneste Wickr. Selve transaktionen foregik siden ved et fysisk møde.

Der sælges forskellige stoffer som kokain, amfetamin og MDMA, men cannabis sælges i størst omfang. Vi har ikke observeret et stort salg af NPS’ere, dvs. nye psykoaktive stoffer, men har til gengæld set et begrænset salg af fx anabolske steroider.

Sverige
Facebook er også centrum for det svenske stofsalg. Selve mønsteret, hvor det indledende møde sker på de relativt åbne sociale medier, er et fællestræk for Danmark, Sverige og Island. I Sverige er det fysiske møde til selve transaktionen i nogen grad erstattet af, at varerne bliver sendt med posten. Det hænger formodentlig sammen med de store geografiske afstande i Sverige. En anden forskel er, at det svenske marked gav indtryk af at være hårdere med hyppigere brug af trusler end eksempelvis det danske marked. Endelig så vi, at de svenske markeder også var kendetegnet ved, at der blev opbygget et mere formaliseret ’review system’, hvor sælgere bliver vurderede som rød eller grøn afhængigt af tilliden til dem.

Alle de interviewede havde brugt Facebook til at sælge, købe eller begge dele. Lige efter Facebook var Instagram mest brugt i Sverige. Yderligere kontakt foregik på Wickr. Informanterne nævnte også brug af andre onlinetjenester som Snapchat, Jodel, Signal, Telegram, Wickr og Kik. Årsagen til brugen af sociale medier var at nå en større gruppe nemt, og det var også en udbredt motivation i de andre nordiske lande.

Norge
I Norge foregår stofhandel på sociale medier i overvejende grad på tjenester en-til-en. Vi fandt ingen spor efter stofhandel på de åbne sociale medier under vores etnografiske feltarbejde, men under interviews fik vi oplysninger om lukkede Facebookgrupper med stofsalg, som vi dog ikke selv observerede. Disse grupper var kun åbne for venner i den indre vennekreds, og de var ikke offentlige som i de andre lande.Interviews med 35 norske sælgere og købere tyder på, at en-til-en-baseret handel er den foretrukne måde at handle med stoffer. 69 procent brugte Wickr til at sælge og købe, og 66 procent brugte Snapchat. 34 procent brugte andre krypterede tjenester og mente, at det var den sikreste mulighed, mens andre ikke følte sig kompetente nok til at bruge kryptering og følte sig usikre i det digitale miljø. Det norske marked var klart det mest netværksdrevne af markederne i de fem lande.

Finland
Mere end 70 procent af de interviewede finner brugte en krypteret tjeneste til stofhandel. De beskrev alle et finsk forum, hvor der kun var adgang gennem browseren TOR, men som fungerede som en Facebookgruppe. Forummet blev kaldt for Sipulikanava. I dette forum poster finske sælgere af stoffer opslag med deres produkter, priser, geografiske lokationer og deres Wickr-information. Transaktionen foregår ved et fysisk møde.

Risiko og tillid var to vigtige kodeord i det finske udsnit af undersøgelsen. Nogle betragtede den generelle risiko for at blive opdaget af politiet som høj, men andre fortalte historier om både købere og sælgere, der blev røvet, når de mødte nye kontakter. En anden risiko var omkring kvaliteten af stofferne. Her foretrak mange det såkaldte Sipulikanava-forum, fordi de kunne dufte eller smage produktet, før de købte det, da selve overleveringen foregik ved et fysisk møde.

Island
Facebook var det klart mest brugte sociale medie til stofhandel på Island. Transaktionen foregik ved et fysisk møde, og på Island havde sælgeren ofte bil, hvor handlen kunne foregå. De islandske grupper var typisk større end grupperne i de andre lande. De 29 Facebookgrupper, vi identificerede i feltarbejdet, havde mellem 1300 og 1800 medlemmer.

Islændingene var mindre bekymrede for politiet, end stofhandlere i de andre lande var. Grunden, de gav, var en offentlig rapport, hvor politiet oplyste om, at de var bevidst om aktiviteterne på Facebook, men at de ikke havde resurserne til at gøre noget ved det. Sælgerne brugte også hyppigere mobilnummer. En del af dem var ikke vidende om, at der fandtes krypterede apps som Wickr.

Organiseringsgrad og oplevelse af risici

I Sverige, Island og Danmark observerede vi, at mange af sælgerne på sociale medier ikke ser sig selv som egentlige sælgere. Eksempelvis benytter en del sig mere kortvarigt af muligheder for at tjene penge ved at sælge for eksempel piller, de har fået adgang til. Her kan man meget vel sammenligne med, at mange, der deler eller sælger stoffer til deres venner, heller ikke identificerer sig som sælgere. Vi kunne også se, at nogle af disse mindre forpligtede sælgere beskrev, at de kun deler deres cannabis med venner, også selvom de får betaling for at dele.

I Danmark, Sverige og Island observerede vi, at nogle af sælgerne købte deres illegale stoffer på kryptomarkederne med henblik på videresalg på de sociale medier. Her er der altså tale om, at de bevæger sig ind i salg på sociale medier uden på noget tidspunkt at have været nødt til at have kontakt med grupper, som kunne levere stofferne. Vi kunne se, at en del af disse ”rene” digitale aktører dermed bevægede sig ind i handel på baggrund af interessen og nysgerrigheden for det digitale element (kombineret med eget stofbrug), og at de også bevægede sig ud igen, når denne interesse var forduftet.

Vores undersøgelse viser, at alvorligheden og de mulige konsekvenser ved at sælge og købe stoffer ser ud til at være uklar for de unge i vores undersøgelse, når handlen foregår på sociale medier. Der var dog forskelle i dette, idet at norske og finske sælgere var langt mere opmærksomme på risici end islandske, danske og svenske købere og sælgere. Selv om det nærværende projekt ikke kan sige noget om den formelle organiseringsgrad af salget, så blev det klart, at nogle sælgere var meget organiserede i deres handel. Dette kunne vi blandt andet se ved, at de kunne levere i flere dele af landet, og at deres udbud var velassorteret og opdateret med priser for større eller mindre køb. For disse var der en bevidsthed
om deres handlingers potentielle konsekvenser.

For den langt overvejende del af sælgerne i vores datamateriale var det dog tydeligt, at de ikke opfattede det som særlig sandsynligt, at politiet ville blive opmærksomme på deres handel, når de sikrede sig, som de gjorde. I Norge og Finland sikrede de sig relativt meget, hvorimod de i Island ikke på samme måde foretog særligt stærke former for digital sikring.

Den heterogene form for involvering, som vi ser i markederne både inden for de enkelte lande samt på tværs af landene, betyder også, at vi skal være opmærksomme på, at der ikke findes et ’one-si-ze-fits-all’-forebyggelsesinstrument, der kan løse opgaven.

Men vores forskning peger på, at der kunne være en relativt stor effekt af at arbejde forebyggende med at fortælle de mindre forpligtede sælgere om, hvordan de er sporbare, og at deres aktivitet kan berammes med straf. Den lethed eller naturlighed, som disse sælgere agerer med, kunne dermed blive udfordret.

En sådan informationsbaseret tilgang vil kunne ses som en lettere intervention, der i nogen grad ville kunne få de løst tilknyttede sælgere til at ændre adfærd. For sælgere, der er mere organiserede eller engagerede med mange salg, vil denne tilgang dog ikke kunne forventes at have nogen indvirkning.

En af de nærliggende modeller er at reducere antallet af platforme til handel (fx grupper, fora mv.). Inden man dog går videre med en sådan strategi om at lukke grupper og fora, så skal man være opmærksom på, at de erfarne sælgere netop er kendetegnede ved, at de ved, hvordan man skifter platforme og sikrer sig imod at lægge digitale spor. Dermed risikerer man, at en sådan strategi vil skabe en såkaldt ’displacement’ (forskubning) ind i stærkere krypterede miljøer, hvor det både vil være sværere at efterforske for politiet og for personale inden for forebyggelse.

Kilder:

Drug dealing on Facebook, Snapchat and Instagram: A qualitative analysis of novel drug markets in the Nordic countries

Sociologer sporer stofsalget på de sociale medier

Demant, J. (2017). Nordic Drug Dealing on Social Media (NDDSM)