28. maj 2020

Tre ud af fire internationale studerende har været ængstelige under coronakrisen

Ny undersøgelse

Mange internationale studerende ved Københavns Universitet har kæmpet med isolation, ensomhed og ængstelse under nedlukningen af Danmark, viser ny undersøgelse. Tallene bør føre til en debat om de internationale studerendes tilknytning til universitet, mener forskerne bag undersøgelsen.

Studerende på trappe
Foto: Københavns Universitet, City Campus

Internationale studerende ved Københavns Universitet føler sig i vid udstrækning både ensomme, ængstelige og nytteløse under nedlukningen af universitetet og det danske samfund.

Det viser en ny undersøgelse, som fire forskere på Institut for Antropologi og Sociologisk Institut ved Københavns Universitet har gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Epinion.

”Undersøgelsen bekræfter vores værste anelser,” siger institutleder på antropologi Bjarke Oxlund, der hæfter sig ved, at tre ud af fire studerende føler sig ængstelige, og to ud af tre oplever at være ensomme.

”De internationale studerende er i særlig grad mærket af den nedlukning, som ramte Danmark, da Mette Frederiksen sendte os alle hjem tilbage i marts. De har manglet et socialt netværk i København og har i mange tilfælde orienteret sig mod sundhedsinformation fra deres hjemlande,” siger Bjarke Oxlund.

Han glæder sig dog også over, at 75 pct. af de studerende er helt eller delvist tilfredse med de tiltag, som Københavns Universitet har taget under coronakrisen.

Skrøbeligt socialt netværk

Det var ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi Brian Noel McGahey, der fik idéen til undersøgelsen. På grund af Covid-19 blev han forhindret i at gennemføre feltarbejde om ældre mennesker og ensomhed til sin ph.d. I stedet begyndte han at interviewe sine bofæller i det internationale bofællesskab på Frederiksberg, hvor han har tilbragt stort set al sin tid siden marts.

”Det har været svært for de fleste,” fortæller Brian Noel McGahey, der oprindeligt er fra Irland.

”Som international studerende har man typisk et socialt netværk, der alene består af andre internationale studerende. Da mange tog hjem umiddelbart efter nedlukningen, er dette netværk blevet endnu mere skrøbeligt. Selv i dag følger flere trop og rejser hjem. For nylig foretrak en af mine venner på kollegiet at vende tilbage til den ekstreme nedlukning i Madrid frem for at føle sig ensom her. I det mindste kunne han dér få en mere struktureret hverdag med sin familie.”

At mange studerende trives dårligt under coronakrisen, bekræfter andre tal fra undersøgelsen: 41 pct. er mindre glade, end før coronaepidemien lukkede landet ned. 28 pct. vil ikke beskrive deres mentale sundhedstilstand som god, og nær ved hver anden ikke ved, hvor de skal henvende sig for at få råd eller hjælp i forhold til mental sundhed (se figur).

Figur: Internationale studerendes bekymringer under coronakrisen

Figur
Kilde: Epinion for Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

Følelsen af usikkerhed blandt de studerende, som undersøgelsen dokumenterer, kan der ifølge studieleder på antropologi Heiko Henkel være en god forklaring på:
 
”Hvis du studerer ved et engelsk eller amerikansk universitet, er det ofte sådan, at du bor på campus og er tilknyttet et sundhedscenter for studerende. Du vil have en langt tættere tilknytning til universitetet, og der vil være ét sted, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp. I Danmark er alle henvist til et dansksproget sundhedssystem uden for universitetet, og det kan være svært at orientere sig i, når man kommer udefra.”

Et wakeup-call for universitetet

For Heiko Henkel er det vigtigt at understrege, at også mange danske studerende har haft det svært under nedlukningen af samfundet. Alligevel kalder han undersøgelsen blandt de internationale studerende for et wakeup-call.

”Vi har udenlandske studerende, som føler sig ladt i stikken og overladt til et system uden for universitetet, de ikke forstår. Vil vi gerne vil have et godt internationalt studiemiljø, skal vi tage mere hånd om de studerende,” siger Heiko Henkel, der derfor efterlyser en diskussion om, hvordan universitetet fremover kan skabe tættere bånd til de internationale studerende.

Det samme gør Charlotte Baarts, der som lektor og studieleder ved Sociologisk Institut også har bidraget til undersøgelsen.

”Vi har et ansvar for at hjælpe til, at de internationale studerende bliver bedre integreret på KU. Det ville have hjulpet dem i studierne i den aktuelle situation med COVID-19-pandemien, hvor mange er rejst hjem, men stadig følger fjernundervisningen. Bedre integration med danske studerende og et tættere socialt netværk vil i det hele taget give de internationale studerende et bedre studiemiljø fremadrettet, også når de opholder sig i København.”

Tallene bør ses i lyset af sundhedskrisen

Anne Bruun, der er konstitueret sektionschef for International Uddannelse på Københavns Universitet, mener, at undersøgelsen kan medvirke til, at universitetet bliver endnu bedre til at modtage og integrere de internationale studerende.

Men hun peger også på, at tallene bør ses i lyset af, at vi står i en verdensomspændende sundhedskrise, der generelt har gjort mange mennesker ængstelige, og at universitetet har prøvet at hjælpe og orientere de udenlandske studerende så godt som muligt. 

”Københavns Universitet har omlagt til online-undervisning med god kvalitet, men det var en anden faglig oplevelse, de studerende kom for, og det påvirker dem naturligvis. Det, de kom for, var – alt andet lige – en oplevelse, hvor man er en aktiv del af et studiemiljø, møder undervisere og medstuderende og bruger biblioteker, kantine og campusliv,” siger Anne Bruun, der også har forståelse for, at de studerendes møde med livet i København blev et andet, end de troede.

”Ligesom med det faglige er det sociale/kulturelle jo bare blevet en helt anden oplevelse, end de havde forventet og håbet.”

For Brian Noel McGahey og hans medstuderende har kommende eksamener og den gradvise genåbning af København i det mindste betydet, at de igen har lidt mere at tale om. Men samtidig undrer han sig over, at døren til universitetet stadig er låst for ham.

”Det virker paradoksalt på mig at frisører, butikker og barer genåbner, mens vi ikke må sidde på vores kontorer eller et afgrænset område af biblioteket. Man går ud fra, at vi kan klare os med online-løsninger, men det er ikke tilfældet for alle studerende – og mindst de internationale.”