14. januar 2020

Unge vælgere sikrede rekordhøj stemmeprocent ved 2019 EP-valg

EUROPAPARLAMENTSVALG

Den internationale klima-debat og den træge Brexit-proces var med til at trække stemmeprocenten op, da vælgerne både i Danmark og i en række andre EU-lande skulle stemme på deres foretrukne kandidat ved Europaparlamentet ved valget i maj. Og det var i høj grad de helt unge vælgere, der var med til at trække valgdeltagelsen op, viser nye analyser fra Københavns Universitets valgforskning.

Valgfest. Foto: Astrid Marie Rasmussen, Skolevalg 2019
Valgfest. Foto: Astrid Marie Rasmussen, Skolevalg 2019

Den 26. maj 2019 var der i Danmark valg til Europaparlamentet – blot ti dage før det længe ventede Folketingsvalg, som foregik på selve Grundlovsdag. Der var forinden stor bekymring for, om Europarlamentsvalget ville drukne i folketingsvalgkampen, og at vælgerne derfor ville blive hjemme. Men de bekymringer blev gjort til skamme, for faktisk steg valgdeltagelsen med næsten 10 procentpoint: Hele 66,1% af danskerne stemte ved Europaparlamentsvalget i 2019, mod 56,3% i 2014, viser analyser fra Københavns Universitets Center for Valg og Partier.

Figur: Valgdeltagelse fordelt på alder ved EP-valg 2014 contra 2019

Vælgere i alle aldersgrupper øgede deres valgdeltagelse, men det var især de unge under 30 år, der trak tallene op. De unges valgdeltagelse steg nemlig med næsten 20 procentpoint. De unge indvandrere og efterkommere trak også valgdeltagelsen op med stigninger på over 25 procentpoint, viser analyserne.

Kasper Møller HansenEuropaparlamentsvalget stod i lyset af vigtige internationale diskussioner om Brexit og klima, og det var sandsynligvis medvirkende til, at valgdeltagelsen steg. Men det kan også have haft betydning, at Folketingsvalget kom lige i hælene, på EP-valget, fortæller professor i statskundskab Kasper Møller Hansen, der har udarbejdet analysen.

- Vælgerne blev mobiliseret til at stemme på flere måder: Medierne satte i perioden op til EP-valget stor fokus på politik, fordi der blev afholdt Europaparlamentsvalg og Folketingsvalg med 10 dages mellemrum. Samtidig tog den klimapolitiske dagsorden jo virkelig fat i perioden op til valgene, og den allestedsnærværende Brexit-diskussion fyldte også en del. Og så spiller det nok også ind, at vi her også har en generation, som har været vant til Skolevalg, siden de gik i folkeskolen, og som nu er myndige. Vi kan se, at de har taget deres mulighed for at stemme til sig på et hidtil uset niveau, og det har alt sammen medvirket til at trække valgdeltagelsen op til det højeste niveau ved et Europarlamentsvalg i Danmark nogensinde. siger Kasper Møller Hansen.

EP-valgdeltagelse steg i mange lande

Europaparlamentsvalgene er som regel de valg, hvor færrest vælger at benytte sig af deres stemmeret. For valget i 2019 betød stigningen dog, at valgdeltagelsen næsten kom på niveau med stemmetallene til Kommunal- og regionsvalget i 2017.
Faktisk var den danske valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalget i 2019 med sine godt 66% en af de højeste i hele EU - kun overgået af Malta (72,7%), samt Luxembourg og Belgien, hvor det er lovpligtigt at stemme. Det betyder, at valgdeltagelsen i disse lande derfor altid er tæt på 100%.

Selve stigningen i valgdeltagelsen her i Danmark var dog ikke ekstraordinær i sammenligning med stigningerne i en stribe andre EU-landes, hvor valgdeltagelsen steg endnu mere - som fx Polen (+21,9), Rumænien (+18,8), Spanien (+16,9), Østrig (+14,4), Ungarn (+14,4), Tyskland (+13,3) og Tjekkiet (+10,5).

- Stigningen i valgdeltagelsen på EU-plan er resultatet af flere særlige omstændigheder ved Europaparlamentsvalget i 2019. Brexit har som sagt sandsynligvis mobiliseret en del vælgere. Den globale klimadagsorden og diskussionerne om, at der skal handles på tværs af landegrænser gennem internationalt samarbejde, kan også have mobiliseret især de yngste europæiske vælgere mere ved Europaparlamentsvalget i 2019 end tidligere. De europæiske og globale problemstillinger er blevet tydeligere og har ledt til en højere valgdeltagelse på tværs af EU’s landegrænser. Det bliver spændende at se, om udviklingen fortsætter igen om fem år. Til den tid er der måske ikke de samme omstændigheder som ved valget i 2019, siger Kasper Møller Hansen.