Barren kan hæves for kommunernes grønne omstilling

Debatindlæg af ph.d.-stipendiat Anne Bach Nielsen (Institut for Statskundskab) i Altinget den 17. september 2018.

Ambitiøse klimatiltag har været fraværende i dansk politik i de sidste år, og den nye energiaftale er derfor et frisk pust, der slår fast, at Danmark skal tilbage i den grønne førertrøje. Energiaftalen fastlægger de store linjer i dansk energipolitik frem til 2030, og netop den stabile ramme er vigtig for arbejdet med energiomstilling lokalt.

De fleste danske kommuner arbejder i dag med klimadagsordenen, blandt andet som følge af den aftale, der blev indgået mellem staten og kommunerne om klimatilpasning tilbage i 2012.  Også når det gælder den grønne omstilling, er flere kommuner trukket i arbejdstøjet og har udarbejdet konkrete mål for reduktion af C02-udledning.

Nationale retningslinjer

Et af de gode eksempler er Københavns Kommunes ambitiøse 2025 plan. Den samme tendens gør sig gældende i lokalpolitik verden over. Kommunalpolitik er blevet en arena for klimapolitik, og lokalpolitikere ser i stigende grad sig selv som drivkraft i den grønne omstilling.

Kommunerne kunne bidrage endnu mere til den grønne omstilling, hvis de nationale retningslinjer for kommunernes rolle var mere tydelige.

Der er dog stor forskel på, hvor ambitiøse kommunerne er på klimaområdet. Det viser en undersøgelse foretaget af forskere fra Københavns Universitet. Hvis potentialet i kommunerne skal udnyttes fuldt ud, peger undersøgelsen på, at kommunerne har brug for en samlet strategisk ramme at orientere sig efter.

Derfor er den energiaftale, der blev indgået i slutningen af juni af alle Folketingets partier, også interessant i et lokalpolitisk perspektiv. Aftalen udgør en overordnet ramme for kommunernes indsats og sender samtidig et klart signal om, at den grønne dagsorden bliver prioriteret på Christiansborg. Kommunerne kunne dog bidrage endnu mere til den grønne omstilling, hvis de nationale retningslinjer for kommunernes rolle var mere tydelige.

Uudnyttet potentiale

Aftaleparterne er blevet enige om, at særligt energirenovering af offentlige kommunale bygninger er en vigtig opgave for landets kommuner. Der afsættes derfor en såkaldt lånepulje på 100 millioner kroner til at finansiere energirenovering i kommunale og regionale bygninger fra 2021.

Potentialet for energieffektivisering af kommunale bygninger er også fortsat stort, og man kan derfor undre sig over, at aftalen nøjes med at give kommunerne mulighed for frivilligt at energieffektivisere frem for at stille krav.

Generelt kunne barren godt hæves i forhold til kommunernes rolle i energiomstillingen. En omstilling, som ifølge aftaleteksten skal drives af markedet, teknologi, teknologifremskridt og forskning.

Kommunerne har gode forudsætninger for at eksperimentere med nye løsninger og for at danne partnerskaber med både civilsamfund, erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Men samtidig viser forskning, at mange kommuner i praksis holder sig til kendte løsninger, hvis ikke de får hjælp til andet. Her kan staten støtte kommunerne ved at allokere ressourcer til at fremme innovative partnerskaber om grøn omstilling.

Stadig mange ubekendte

Med energiaftalen efterlades vi stadig med en række ubekendte. Særligt på transportområdet bliver det interessant at se, hvordan aftalen implementeres. Netop transport er en udfordring for lokale klimaambitioner – og det er et område, som i høj grad rækker ud over, hvad lokalpolitikerne kan planlægge sig ud af.

De 500 millioner kroner, der er afsat til grønne løsninger i transportsektoren, kan derfor have betydning for nedbringelsen af skadelig udledning fra transport i byerne, afhængig af hvordan de udmøntes.

Derudover lægger aftalen op til, at der skal skabes incitamenter for kommunal VE-udbygning igennem en fondskonstruktion, som udvikles mellem Energistyrelsen og relevante partnere i industrien. Hvad, der præcis ligger i denne fondskonstruktion, er på nuværende tidspunkt uklart, men tiltaget kunne potentielt understøtte kommunernes rolle i omstillingen. Hvad, der reelt kommer til at ske, må tiden vise.    

Der er behov for en målrettet og sammenhængende indsats på energiområdet, hvis vi skal nå de globale målsætninger. Herunder at få høstet den viden og udnyttet det handlerum, der findes på det kommunale område. Med energiaftalen kommer vi et stykke af vejen, men kommunerne er fortsat i høj grad efterladt i et styringsmæssigt tomrum.