Corona-epidemien er de unge mod de gamle

Kommentar af professor MSO Asmus Leth Olsen (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 29. marts 2020.

Hvad tænker, ved og mener danskerne om corona-epidemien? Det var med det spørgsmål i baghovedet, at jeg bankede løs på mit tastatur torsdag i sidste uge for at få et stort spørgeskema ud til danskerne. Det er en uvant rolle for forskere at arbejde hurtigt. Ja, vi arbejder meget, vi arbejder grundigt, vi arbejder seriøst, men vi arbejder ikke hurtigt. Men den hast, som corona-epidemien udvikler sig med sundhedsmæssigt, politisk og økonomisk, kræver det, at man handler hurtigt for at kunne forstå, hvad danskerne tænker i denne situation.

Jeg kan derfor allerede nu sammen med min gode kollega Frederik Hjorth give nogle foreløbige svar på baggrund af data fra 1.600 danskere, der er indsamlet over den forgående uge.
 
En klar tendens i det data er en generationskløft, der klart dominerer forskellen mellem de politiske blokke. Den indtil nu fredelige stemning på Christiansborg er altså genspejlet hos danskerne. Men aben er flyttet et andet sted hen. Spliden om corona-epidemien går mellem de unge og de gamle: boomers mod millenials.

OK, millennials

Det begynder allerede, når vi kigger på, hvor alvorlig en trussel danskerne mener, at corona-epidemien er mod Danmark. Her svarer over halvdelen af dem på 60+, at det er den »mest alvorlige trussel i min levetid«, mens blot under 30 pct. af dem under 40 år er af den samme opfattelse. Uden at udnævne mig selv til historieprofessor er det oplagt, at ældre mennesker over 60 år har haft større mulighed for at opleve potentielle trusler mod Danmark i deres levetid. Igen skal der ikke gå historietime i den, men Den Kolde Krig, diverse oliekriser og terrorbølger i Europa har danskere over 60 år været vidner til. Men for de fleste er corona-epidemien alligevel den største trussel mod fædrelandet. Det er langtfra sikkert, at de vil se det på samme måde om et år. Men det er øjebliksbilledet lige nu blandt de ældre danskere.

Et er alvoren, noget andet er, om man er villig til at ændre sit eget liv. Vi har lukket alle biografer, restauranter og natklubber, og når jeg lister ned i min Irma i Frederiksborggade i København K, er jeg i en spøgelsesby. Men når solen kigger frem over søerne i København eller på Israels plads, kommer der mennesker – også i grupper. Det er mangel på »social distance«, som ellers er blevet det nye store begreb i det danske sprog – sammen med værnemidler.

Vi spørger også til, hvem der er villige til at distancere sig socialt. Vi spørger helt konkret. Hvor villig er du til at aflyse en slentretur i solen med en ven? Eller melde fra til en fødselsdagsfejring? Eller sågar afskære dig fra familie og venner indtil coronavirussen er væk? Ligegyldig, hvordan vi spørger, er dem mellem 18 og 30 år langt mindre villige til at udøve social distance. Markant mindre. De ældre svarer omvendt på en måde, der mest af alt svarer til, at de er klar til at blive låst inde, og at man godt må smide nøglen væk, bare man lige kommer og åbner igen, når faren er væk. De ved, at de er udsatte, og de handler derefter.

Den politiske konflikt skal nok komme

Politik er fraværende ved første øjekast på data. Vælgere fra rød og blå blok er enige om den trussel, som corona-epidemien udgør mod landet. Skulle de da være andet? Tja, kigger man på USA, er det tydeligt, at Trumps slingrende holdning til alvoren af coronavirus har sat sig spor i vælgerbefolkningen. Republikanerne ser faren som mindre end Demokraterne gør.
 
Professor Brian Schaffner viser det måske bedst, når han sammenholder googlesøgninger efter håndsprit og andelen af stemmer, som Trump fik i hver stat ved valget i 2016. Sidste år var der ingen sammenhæng mellem disse to forhold, men pludselig for to uger siden var der en stærk negativ sammenhæng: Stater, hvor Trump fik få stemmer, var meget optagede af håndsprit, mens stater, han vandt stort i, ikke var. Vælgerne lytter til partiet.

Men selv i lille Danmark hører enigheden også op. Et kig i data viser allerede den konflikt, som har luret de senest par dage: Hvordan vægter vi hensynet til at redde menneskeliv med hensynet til økonomien? Dette bytteforhold er nok ikke 1:1. Arbejdsløshed har også store menneskelige konsekvenser, vi ser dem bare ikke lige nu. Men data viser, at vælgere i rød blok står mere ultimativt på hensynet til at redde menneskeliv lige nu end vælgere i blå blok. Det er oplagt, at rød bloks vælgere måske (endnu) er langt mindre eksponeret for de økonomiske konsekvenser, da de oftere er ansat i den offentlige sektor.

Jeg lover fra mit beskyttede værksted i den offentlige sektor at følge danskerne videre gennem krisen. Næste runde af dataindsamling kører allerede i den kommende uge.