Danskerne er tillidsfulde og ærlige

Kommentar af professor mso Asmus Leth Olsen (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 13. juli 2019.

Vi danskere kan sove trygt i visheden om, at der stadig hersker en udpræget grad af tillid i vores lille land.

Du sidder bag skranken på dit job i en bank, på et kommunekontor eller på byens hotel. En person kommer hen til dig med en pengepung med beskeden om, at den er fundet rundt om hjørnet, og om du kan sikre, at den finder sin rette ejermand. Pengepungen indeholder tre identiske visitkort, der angiver, hvad du formoder, er ejerens navn og e-mailadresse. Ejeren hedder tilsyneladende »Søren Jensen«, og ifølge en indkøbsseddel i pungen skulle han have haft mælk, brød, pasta og bananer med hjem den dag.

Den lille scene udspillede sig 300 gange i sommeren 2014 i Danmarks fire største byer. Dog med nogle vigtige variationer. Nogle gange hed ejeren »Lars Andersen« eller »Christian Rasmussen«, men måske endnu vigtigere, så indeholdt halvdelen af pengepungene 109 kroner i kontanter, mens den anden halvdel var uden nogen former for penge. Systematikken skyldes, at pengepungene ikke var tabt af faktiske mennesker, men af et forskerhold, der netop har offentliggjort deres studie i tidsskriftet Science, som anses for verdens fineste.
 
Deres studie viser meget overbevisende – og meget overraskende ud fra almindelig økonomisk teori – at en pengepung med penge oftere afleveres tilbage end en pengepung uden penge. For Danmarks vedkommende stiger tilbageleveringen med omkring 15 procentpoint, når der er penge i pungen.

Forklaringen er, at vi mennesker bekymrer os meget om eget selvbillede. Det betyder, at mange ikke ønsker at opfatte sig selv som uærlige eller tyveknægte. En pengepung med penge i udfordrer vores ærlige selvbillede, som kun kan opretholdes, hvis vi faktisk opsøger pengepungens ejer med henblik på at levere den tilbage. Man er ikke en tyveknægt, hvis man ikke lige får afleveret en pengepung uden penge.

Det er jo i sig selv vanvittigt interessant. Yderligere studier fra bl.a. USA viser, at tendensen til at aflevere pungen blot øges, hvis der er mange penge (omkring 600 kroner) i den. Men forskerholdet fortæller også en vigtig historie om forskelle i ærlighed mellem lande, som er værd at hæfte sig ved i Danmark.

Vi pisker os selv uden grund

En populær modfortælling i disse år er, at Danmark ikke er et hak bedre end andre lande, når det gælder uærlighed og korruption i den offentlige og private sektor. Jeg har ellers før prøvet at tale os lidt op i disse spalter. Bevares, skandalesager fra diverse store banker, Skat og Socialstyrelsen har givet pessimisterne vind i sejlene.

Måske er det også den renes lod i livet at piske sig selv hårdere end alle andre og altid tvivle på egen fortræffelighed. Teorien om eget selvbillede siger jo netop, at vi er vores egen bedste politimand.

Men inden vi taler vores lille land helt ned i kælderen eller bomber vores institutioner i grus for at bygge nyt, er det altså værd at træde et skridt tilbage og huske på, at det danske samfund er ret exceptionelt på de mere bløde og diffuse værdier, som lyder lidt fesne i skåltalerne, men som vitterlig er en klangbund af nogle kernesunde normer, der giver et yderst funktionelt baggrundstæppe for stort set alle dele af stat, civilsamfund og marked. Vi kender dem alle: Ja, vi ligger altid bedst eller næstbedst i verden mht. korruption, vi har enorm høj grad af social tillid, dvs. tillid til mennesker, vi ikke kender, osv. osv.

Pengepungen finder langt oftere sin ejer i Danmar

Forskerholdet fra før føjer nu endnu et ben til fortællingen om Danmark. For det var ikke kun i Danmark, at de smed om sig med penge. De gjorde det faktisk 17.000 gange fordelt på hundredvis af storbyer i 40 lande. Når pengepungen indeholder penge, ligger Danmark helt i top – sammen med Sverige og New Zealand – når det gælder sandsynligheden for, at den fiktive ejer kontaktes med henblik på levere pungen tilbage. Det sker her i næsten 80 procent af tilfældene.

Og forskellene mellem verdens lande er ikke trivielle og ude på sidste decimal. I den gruppe af lande, som Danmark hører til, er sandsynligheden for, at pengepungens ejer opsøges, op til tre gange højere end i den tunge ende, hvor f.eks. Kina, Marokko og Malaysia ligger. Her det kun 20 procent af ejerne, der kontaktes.

Danmark har sikkert mange fejl, men i international sammenligning kunne noget tyde på, at vi er meget tillidsfulde og ærlige. Det er svært at komme op med vigtigere normer, hvis man skal bygge og vedligeholde et velfungerende samfund. Vi kan spekulere længe over, hvorfor vi er endt sådan, og vi skal endelig også piske os selv lidt, hver gang en sag dukker op, der tyder på mistillid og uærlighed.

Men når vi ligger i sengen om aftenen og tænker over den store verden og lille Danmark, må vi godt lige huske på, hvad vi, trods vores mange fejl, faktisk kan finde ud af. Vi er tillidsfulde, og vi er ærlige. Det burde som minimum hjælpe os til at sove trygt og godt.