11. august 2019

Debatten om biomasse blusser op igen - med god grund

Kommentar af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut)  i Politiken den 11. august 2019.

Peter Birch SørensenEt af de helt store spørgsmål i klimadebatten er, hvordan vi bruger biomasse fra træ i den grønne omstilling.

Debatten er igen blusset op i Danmark, blandt andet fordi over 800 forskere i et brev til Europa-Parlamentet har advaret om, at EU er på vej til et massivt klimaskadeligt overforbrug af træbaseret biomasse i form af f. eks. træpiller og træ-flis.

Brugen af biomasse i energiforsyningen regnes ellers for klimaneutralt i de of-ficielle klimaregnskaber. Der udledes CO2 til atmosfæren, når træet brændes af, men man forudsætter i beregningen, at en tilsvarende mængde CO2 bliver optaget ved plantning af nye træer, som skal erstatte dem, der blev fældet. Problemet er bare, at det typisk tager flere årtier og undertiden over 100 år, før den oprindelig udledte CO2 er blevet genoptaget i de nye træer. Man taler derfor om, at der opbygges en ' kulstofgæld'. I mellemtiden stiger atmosfærens CO2-indhold med risiko for, at den globale opvarmning passerer farlige tipping points, der udløser uigenkaldelige katastrofale klimaforandringer.


Forskellig slags biomasse

Det er vigtigt at sondre mellem forskellige typer af biomasse. Rest-og affaldsprodukter fra skovhugst som f. eks. grene og toppe vil frigive CO2 i løbet af få år, hvis de får lov at ligge og rådne i skovbunden.

Derfor giver det god mening at benytte træaffald til energiformål til erstatning af fossile brændsler, da man derved opnår en reduktion af de samlede CO2-udledninger inden for en kort tidshorisont. Hvad der bekymrer de førnævnte forskere, er, at EU-landenes samlede forbrug af træbaseret biomasse efterhånden er væsentlig større end det, der kan dækkes af restprodukter, og at EU importerer stigende mængder af træpiller produceret på basis af træernes hovedstammer. Den udvikling truer med at skabe en stor kulstofgæld.

Tanken bag FN's klimaregnskabsregler har ellers været at forhindre, at øget brug af biomasse fra træ belaster klimaet. Hvis et land nedbringer kulstofpuljen i sine skove ved træfældning eller andre ændringer i skovdriften, skal faldet i kulstofpuljen i princippet regnes som en udledning af CO2 i landets klimaregnskab. Omvendt kan landet få kredit for et fald i udledningerne, hvis det øger skovenes kulstofpulje.

Problemet er bare, at kun få af landene bag Paris-aftalen har påtaget sig bindende kvantitative mål for reduktion af drivhusgasudledningerne, der omfatter udledninger fra skovsektoren. En reduktion af kulstofpuljen i verdens skove som følge af øget brug af biomasse vil derfor ikke udløse tiltag, der sikrer en tilsvarende sænkning af udledningerne fra andre sektorer.

Det giver også skæve incitamenter for de enkelte virksomheder og husholdninger, at træbaseret biomasse regnes for helt klimaneutralt. Ideelt set burde man pålægges en CO2-afgift ved enhver handling såsom afbrænding af biomasse, der medfører udledning af CO2. Til gengæld burde man modtage et tilsvarende tilskud til enhver handling, der bidrager til at opsuge CO2 fra atmosfæren, f. eks. en skovdrift, som sikrer en tilvækst i skovenes kulstofpulje. Sådan er det bare ikke i dag, hvor biomasse er fritaget for afgifter, og skovejerne ikke systematisk belønnes for kulstoflagring.

Afgiftsfritagelsen har bidraget til, at Danmark har opbygget en stor afhængighed af træbaseret biomasse. Vores biomasseforbrug pr. indbygger er over tre gange så stort som det forbrug, der skønnes at være bæredygtigt på globalt plan, og vi har den største biomasseimport pr. indbygger i EU. Den energiforsyningsmodel er selvsagt uegnet som forbillede for andre lande.


Fortidens synder

Danske politikere har tilskyndet til udviklingen, og energiselskaberne siger, at deres biomasseforbrug er klimaneutralt, da de typisk kun bruger træpiller og træflis baseret på restprodukter, som alternativt ville rådne op og frigive CO2. For at sikre, at dette faktisk er tilfældet, kunne politikerne vælge at begrænse fritagelsen for energiafgift og CO2-afgift til biomasse, der kan dokumenteres at være fremstillet udelukkende ved brug af rest-og affaldsprodukter.

Det vil ikke være fair at gennemføre regelændringer, der trækker tæppet væk under eksisterende biomasseanlæg, som er opført i god tro, men det er vigtigt at sikre, at vores afgiftssystem og øvrige regulering ikke fremover favoriserer nyinvesteringer i anlæg baseret på træbaseret biomasse på bekostning af andre former for vedvarende energi.

Selv hvis det danske forbrug af fast biomasse udelukkende baseres på træaffald, vil et fortsat højt forbrug herhjemme bidrage til, at der på verdensplan bruges mere træbaseret biomasse, end man kan producere på bæredygtig og klimaneutral vis. Vi kan ikke omgøre fortidens synder, men vi kan undlade at gentage dem.