01. oktober 2019

Det kræver mere end ord at leve op til målene for forskningsfinansiering

Debatindlæg af Anders Overgaard Bjarklev, Per Michael Johansen og David Dreyer Lassen i Altinget den 1. oktober 2019.
Hhv. formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, næstformand i Danske Universiteter og formand for Danmarks Frie Forskningsfond og professor KU, Økonomisk Institut

Om kort tid kommer regeringens forslag til finanslov.

På forskningsområdet har det de senere år været en tilpasnings-øvelse, hvor man med lodder og trisser på forskningsreserven har forsøgt at ramme den ene procent af BNP til offentligt finansieret forskning, som man har lovet.

Øvelsen har udfoldet sig helt ned til den sidste decimal og har i realiteten udgjort et loft over investeringer i forskning.

Desværre har resultatet været, når regnskabet blev gjort endeligt op, at den daværende regering skød under målet og ikke levede op til sin egen nationale målsætning.

Gode takter fra regeringen

Lad os håbe, den nye regering vil mere.

Vi håber, at ambitionerne hos regering og støttepartier rækker til at ruste os alle sammen til fremtidens udfordringer og skabe grundlaget for vækst og velfærd nu og i fremtiden.

Anders Overgaard Bjarklev, Per Michael Johansen og David Dreyer Lassen
Hhv. formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, næstformand i Danske Universiteter og formand for Danmarks Frie Forskningsfond og professor KU

Lad os håbe, regeringen vil leve op til ånden bag målsætningen - at ruste os alle sammen til fremtidens udfordringer og skabe grundlaget for vækst og velfærd og rive loftet ned. Det tror vi faktisk på.

Viljen til at hæve ambitionsniveauet synes nemlig at være i forståelsesaftalen mellem regering og støttepartier. Regeringen vil blandt andet “satse på uddannelse” og “bruge mindst en procent af BNP på offentligt finansieret forskning”.

Og forståelsespapiret fremhæver også, “uddannelser og forskningsinstitutioner” som kapaciteter, hvor vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for.”

Det er gode takter og den rigtige retning.

Men ord gør det desværre ikke alene. Det handler også om at leve op til målsætningen og endnu vigtigere ambitionen.

Bør EU-midler modregnes?

Det offentlige forskningsbudget er en sammensat størrelse og består blandt andet af basismidler til forskning på universiteterne, støtte til de offentlige forskningsfonde, forskning i regioner og kommuner, og hvor meget danske forskere kan opnå støtte til i programmer internationalt.

En af de store poster er hjemtaget. Dygtige forskere får del i konkurrencen om EU’s forskningsprogrammer.

Det har tidligere regeringer modregnet som offentligt finansieret forskning og har skruet tilsvarende ned for den danske støtte.

Det er en noget bagvendt incitamentsordning, at hver gang en dygtig dansk forsker har held til at trække midler hjem fra EU’s forskningsprogrammer, bliver sektoren beskåret med et tilsvarende beløb på næste års finanslov.

Flere, blandt andet DI og Novo Nordisk Fonden, har påpeget selvsamme problematik.

I år ser danske forskere ud til igen at slå rekorden og hjemtage endnu flere midler end tidligere - cirka to milliarder.

Giver det virkelig mening at fratage resten af dansk forskning gode muligheder og sænke det nationale forskningsbudget tilsvarende? Er det i tråd med ambitionen om at ruste Danmark til fremtiden?

Manglende ambitioner spænder ben

Den tidligere regering gik lige til kanten. En-procents-målsætningen blev en finanspolitisk balanceakt, en millimeter-præcis tilpasning af forskningsbudgettet.

Resultatet blev, at man endte med ikke at nå målet. Det var ærgerligt, ikke mindst fordi signalet og retningen var forkert. Det kan gøres bedre hvis vi vil godt ind i fremtiden. 

For hvis vi skal være ærlige, så er det nok ikke den enkelte million, der mangler, som kommer til at spænde ben for vækst, velfærd og løsninger på fremtidens problemer.

Det, som spænder ben, er den manglende overordnede ambition og en manglende, langsigtet plan for prioritering af midler til forskning og innovation.

Det er desværre netop tilfældet, når politikere ser målsætningen som et loft, vi skal stå på tæer eller må hente en skammel for lige akkurat at kunne nå. Og det er særligt ærgerligt, at politikere skærer skamlens ben af, hver gang dansk forskning vokser.

Vi håber, at ambitionerne hos regering og støttepartier rækker til at ruste os alle sammen til fremtidens udfordringer og skabe grundlaget for vækst og velfærd nu og i fremtiden.

Så lad os nu rive loftet ned og hæve ambitionsniveauet for dansk forskning.