Du må klare dig selv - det er vejen frem

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 22. april 2017.

Finansministeriet offentliggjorde for nylig en analyse, som viste, at indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande medførte et samlet underskud for de offentlige kasser på 33 milliarder kroner årligt. Det er midler, som nødvendigvis må tages fra andre formål. Årsagen til miseren er den manglende integration på arbejdsmarkedet. Siden har der været spekuleret på, hvordan det kan gå til.

Fadi Kassem gav i et interview i Politiken 11. april måske en del af svaret. Han kom til Aarhus som barn med sine forældre og fortæller herom: »Vi blev viklet ind i integrationsindustrien, pædagoger, socialrådgivere, psykologer. Det er faktisk en barsk måde at blive taget imod på, for systemet involverede ikke vores forældre. Det satte dem ned og gav dem førtidspension eller kontanthjælp, for de var jo skadede. De fik at vide, at de havde traumer og eftervirkninger. Så jeg voksede op omgivet af pædagoger og socialrådgivere. Vi havde jo ikke en chance for at møde almindelige danskere i de omgivelser i Gellerup.«

Interviewet viser, at problemet med integrationsindsatsen på arbejdsmarkedet måske er selve velfærdsstatens integrationsindustri med alt for meget velfærdsstats-vat.

Analysen fra Finansministeriet viser også, at der er betydelig forskel mellem, hvordan indvandrere og flygtninge klarer sig på arbejdsmarkedet – og dermed også, om de er en belastning eller en gevinst for de offentlige kasser. Som helhed klarer personer fra Østasien sig langt bedre end personer fra Mellemøsten.

TV 2 havde efter rapporten interviewet Xiang Quin Weng, der kom til Danmark som flygtning efter opstanden på den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Han søgte hele tiden bevidst at holde sig fri af integrationsindustrien: »Det er meget vigtigt for kinesiske arbejderes moral at skulle gøre noget for samfundet. Vi må ikke hele tiden få noget af samfundet uden at lære noget,« sagde Xiang Quin Weng i interviewet.

Han arbejdede for en lokal TV-station i Odense og for TV 2. Som tolk oversatte han H.C. Andersen-eventyr til kinesisk, og han tog rengøringsarbejde hos ISS. Altsammen for at undgå at skulle ende på kontanthjælp og i en omklamrende integrationsindustri. Siden købte han en restaurant. Den har han levet af siden.

Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp har også rettet en meget kraftig kritik mod den danske velfærdsstats evne til at integrere flygtninge og har bl.a. sagt: »Når man spørger en flygtning, hvem der har ansvaret for, at de får et job, svarer alle: ’Det har jeg selv’. Men når de har været her i noget tid, siger de: ’Det har kommunen’.«

Mange er sikkert enige med Xiang Quin Weng og Andreas Kamm om, at »du må klare dig selv« er vejen frem i stedet for integrationsindustriens nedladende, »hvor er det synd for dig, flygtning«-holdning. En decimering af den integrationshindrende integrationsindustri er derfor vejen frem.