Én ting burde Europol-sagen have lært os

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 9. maj 2017.

Danmark fik en Europol-aftale, netop som Europol skiftede karakter, således at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke længere kunne være med. Vi får adgang til de samme oplysninger som hidtil, selv om det bliver en smule mere besværligt. Vi får dog ikke den samme indflydelse på beslutningerne som hidtil. Det skal imidlertid nok gå.

Mange havde ellers været i medierne i det seneste års tid med et budskab om, at det ville være nærmest umuligt at få en aftale vedrørende Europol, og at der i hvert fald ville gå adskillige år med at forhandle en sådan. Det gjaldt både diverse såkaldte eksperter, politikere og repræsentanter fra EU-institutionerne. Andre havde til gengæld nærmest lovet, at Danmark fik en parallelaftale, som 1:1 var så god som den hidtidige danske ordning i forhold til Europol. Det holdt heller ikke.

Sagen viser, at det er muligt at få pragmatiske mellemløsninger vedrørende EU-spørgsmål. Alt er ikke enten–eller. Det gælder ikke mindst Danmark, som har et ry for at være et endda særdeles troværdigt EU-medlemsland, som stort set altid overholder de vedtagne regler til punkt og prikke. Det burde i højere grad have fremgået af mediernes behandling af emnet.

Det skete imidlertid kun i ringe grad. På EU-området er journalistikken til tider endda overmåde ukritisk, og vi hører i disse tilfælde kun den officielle unuancerede version af en sag. På den måde forsvinder mellemtonerne og mulighederne for fleksible og landetilpassede ordninger i den ukritiske EU-journalistiks uhellige navn.

Jamen, hvordan kunne du vide, at vi kunne få en Europol-aftale, kunne den intelligente Berlingske-læser nu indvende. Er det ikke let at være bagklog og påstå, hvad du påstår ovenfor, nu hvor det hele er faldet sådan ud?

Det er et godt spørgsmål. Jeg ville dog kunne svare på det ved at henvise til, at jeg faktisk sagde det samme for et år siden i et interview i denne udmærkede avis. I Berlingske 17. maj 2016 er jeg citeret for følgende: »Selv hvis Danmark ryger ud af Europol i første omgang, skal man dog ikke forvente, at danske og europæiske myndigheders samarbejde vil ophøre, mener Peter Nedergaard… Han vurderer, at det er usandsynligt, at EU vil tillade, at Danmark ryger ud af Europol.«

»Man skal slå koldt vand i blodet. Worst case kan man glide midlertidigt ud af Europol, men man skal huske på, at EU heller ingen interesse har i, at Danmark bliver et »safe haven« for kriminelle. Så der er en gensidighed, som ofte glemmes i den danske debat. Det er ikke kun os, der har interesse i Europol. Europol har også interesse i os,« sagde jeg dengang.

Én ting burde Europol-sagen have lært os. Vi har behov for en langt mere nuanceret og kritisk (i betydningen »tilbundsgående«) EU-journalistik. Den nuværende er alt for præget af overfladisk mikrofonholderi i forhold til den officielle version af tingene.