16. juni 2018

Fælleseje af land løser ikke klimakrisen, og det kan gøre os fattigere

Kommentar af ph.d.-studerende Felix Sebastian Døssing (Økonomisk Institut) i Information den 16. juni 2018.

Alternativet lægger op til at afskaffe den private ejendomsret. Men svaret på vores miljø- og klimaproblemer går via reguleret produktion – ikke via fælleseje af land
 
Da Alternativet for nylig udgav et dokument med 38 mere eller mindre færdigtænkte idéer, indeholdt det blandt andet genopfindelsen af idéen om at ophæve den private ejendomsret.

I Information den 4. juni bakkes Uffe Elbæks idéer op af ph.d.-studerende i religionsvidenskab og forsker i romersk stoicisme, Simon Nørgaard Iversen, som forsikrer os:

"Uffe Elbæks forslag om at fjerne den private ejendomsret på jord er faktisk slet ikke så uhørt, som nogle tror."

Det faglige belæg for denne udtalelse er tilsyneladende, at der engang var en romer ved navn Seneca, der sagde det samme! Efter nogle oversættelser fra latin når skribenten frem til følgende socialkonstruktionistiske pointe:

»Den private ejendomsret over jord er altså en idé, én specifik gruppe af mennesker har etableret. Og blot fordi det historisk er lykkedes at stadfæste den ret, er det ikke nødvendigvis gavnligt at opretholde den fremadrettet.«

Privat ejendomsret giver velstand

Man kan måske tillade sig at betvivle, hvorvidt oldtidens idéhistorie er det bedste middel til at forstå konsekvenserne af den omtalte politik.

Betydningen af privat ejendomsret er velkendt: Udbredelsen af den private ejendomsret var formentlig en af de primære faktorer, der muliggjorde den industrielle revolution, som frem til i dag har været med til at skabe en middelklasse og hive størstedelen af befolkningen ud af fattigdom.

I Kina er omkring 500 millioner mennesker gennem de sidste 35 år blevet hjulpet ud af fattigdom, hvilket i høj grad er takket være udvidelsen af den private ejendomsret.

I begyndelsen af dette årti udtalte Hugo Chavez (tidligere præsident i Venezuela):

"Landet er ikke privat. Det er ejet af staten," hvorefter han gik i gang med at ophæve den private ejendomsret i Venezuela.

Dette har resulteret i, at landet i dag er i en humanitær katastrofe.

Fælleseje løser ikke klimakrisen

Når Uffe Elbæk og følgere leger med tanken om at afskaffe den private ejendomsret, bunder det naturligvis ikke i et ønske om at skabe økonomisk armod, men derimod i et ønske om at værne om naturen. Det er i den sammenhæng vigtigt at holde fast i følgende:

For det første er den private ejendomsret ikke som sådan en praktisk begrænsning for miljø- og klimamæssig regulering eller juridisk ansvar for forurening. Det er muligt, at vores lovgivning er for lempelig på området, men vi er i dagens Danmark langt fra en situation, hvor en landmand har »ubegrænset råderet over vores fælles jord«.

For det andet er det langt fra entydigt, at fælleseje vil føre til mere respektfuld behandling af jorden. Denne pointe har været kendt siden Garrett Hardin i 1968 beskrev konceptet Tragedy of the Commons: Under fælleseje får jeg 100 procent af det, jeg tager, men deler den skade, jeg forvolder, med alle andre. Derfor har fælleseje tendens til at føre til overbrug og misligholdelse.

Der findes ganske vist eksempler på, at mindre lokalsamfund er lykkedes med at overkomme denne problematik, men dette kræver formentlig, at fællesejet er spredt på en relativt lille gruppe mennesker, der er i stand at holde øje med hinanden.

Hvad angår den produktion, der holder os alle sammen i live, taler erfaringerne (og teorien) altså for privat ejendomsret. Hvad angår miljø- og klimamæssige hensyn er det langt fra entydigt, at ophævelse af ejendomsretten skulle være nøglen til at løse problemerne.

Regulering, ikke fælleseje

Privat ejendomsret er ikke perfekt og fungerer bedst i samspil med velfungerende regulering af for eksempel miljøpåvirkning, monopoldannelse og velstandsulighed. Men vejen til en realistisk takling af vores miljø- og klimaproblemer går via reguleret produktion – ikke via fælles eje af land.

Det er naturligvis rigtigt, som Iversen fremfører, at privat ejendomsret er en idé, som en specifik gruppe af mennesker har etableret. Det er alle idéer. Men dette betyder ikke, at alle idéer er lige gode.

I deres udgivelse henviser Alternativet til sociologen Zygmunt Baumans udtalelser om, at frihed og ren luft har det til fælles, at vi alt for ofte tager det for givet, indtil det bliver taget fra os. Det samme kan man sige om økonomisk velstand.