08. august 2018

Færøerne går ind i valgår med fokus på selvstændighed

Artikel af postdoc Lau Øfjord Blaxekjær (NIAS) i Altinget den 8. august 2018.

Den 29. juli ved Færøernes nationaldag og Olai-festligheder, ólavsøka, åbnede Lagmand, Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin), Færøernes Lagting for det nye år.

Hele sidste uge er gået med ophedet debat i og uden for Lagtinget. Det er nemlig valgår, og flere temaer sætter tingene på spidsen, og politikere og meningsdannere har brug for at markere sig.

I den traditionsrige åbningstale med overskriften: ”Alle vinder, når familierne trives” indrammede lagmanden det seneste års og ikke mindst det kommende års store politiske slag i en fortælling om familien som det vigtigste i livet. Og, underforstået, et ansvarligt Landsstyre leder landet til gavn for alle familier (og familietyper) – ikke nogle få velbjergede familier.

I de foregående år har spørgsmål om fiskerireform været den store slagmark, der nær kostede Landsstyret livet sidste år under lovbehandlingen. Men fiskerireformen blev gennemført. Og nu er det fastlagt, at fisk som naturressource tilhører folket og hverken kan eller bør gives gratis til fiskerierhvervet (underforstået, nogle få velbjergede familier). Den ny lov skal sikre bedre omfordeling af værdien af naturressourcen til hele samfundet og gennem flere andre tiltag sikre flere færøske indtægter og arbejdspladser til gavn for familien.

Den færøske fiskerireform er interessant i sig selv, hvis man studerer færøsk politik og samfundsforhold, men også i et internationalt perspektiv som inspiration for andre nationer, der ønsker en mere fair fordeling af samfundets værdier.

Det helt store emne og et af Landsstyrets målsætninger, som ikke er blevet gennemført, er spørgsmålet om en færøsk grundlov. For et år siden fremlagde Lagmanden en ny grundlov, der blev sendt til høring blandt færinger og også fik ord med på vejen af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ikke var helt enig i Danmarks Justitsministeriums vurdering. Færinger skulle på flagdagen den 25. april 2018 have været til afstemning om denne nye lov. Men Lagtingets partier og løsgængere kunne ikke blive enige om hverken indhold eller processer, og Lagmanden måtte nu konstatere, at der kun kommer en ny lov og folkeafstemning, hvis man opnår enighed i Lagtinget. Det sker næppe foreløbigt, men det vil helt sikkert fylde meget i den kommende politiske debat.

En ny meningsmåling har igen givet løsrivelsestilhængere vind i sejlene. Et flertal af færinger ønsker nu selvstændighed.

Og det går da også godt for Færøerne. Befolkningen vokser (51.000). Økonomien vokser og er blevet mindre afhængig af enkelte erhverv og mindre afhængig af dansk økonomi.

Der er kommet flere uddannelsesmuligheder for unge og flere lærerpladser.

Det er blevet mere tiltalende at stifte familie og bosætte sig (flytte hjem).

Særligt turismen og tilknyttede erhverv er i vækst, men Lagmanden mindede også om, at turisme som andre erhverv fylder mere og lægger beslag på natur og kan have negative konsekvenser for klima og miljø. Han opfordrede derfor til, at naturen efterlades i bedre stand til børn og børnebørn. En opfordring, der dog klinger hult, når Landsstyret (og et enigt Lagting) trods accept af Parisaftalen igen og igen satser på efterforskning af olie og gas i færøsk farvand eller bliver ved med at give tilladelse til udvidelser af lakseopdræt i fjorde og på land uden at sætte markant højere miljøkrav eller i det mindste skåne nogle få fjorde.

Lagmanden gjorde også klart, at eksport og internationale handelsaftaler er vigtige, og han nævnte, at Færøerne er kommet langt med forhandlinger med Sydkorea, Japan, Kina, EU, Rusland og Brasilien.
Ifølge mine kilder vil der dog gå lang tid, inden egentlige frihandelsaftaler med fx Japan, Sydkorea og Kina kommer på plads, men disse større internationale armbevægelser og diplomatiske forbindelser viser dog, at Færøerne er langt mere selvstændigt både i ønske og gerning, end de fleste i Danmark nok er klar over.

Lagmandens tale kan læses her: http://www.j.fo/ 


Lau Øfjord Blaxekjær, ph.d., er forsker ved NIAS – Nordisk Institut for Asien Studie ved Københavns Universitet. Fra 2014 til 2018 var han adjunkt og leder af West Nordic Studies, Governance and Sustainable Management på Færøernes Universitet.