Farvel, Merkel: Du vil blive husket for dit medansvar for højrepopulismen i Europa – Københavns Universitet

30. november 2018

Farvel, Merkel: Du vil blive husket for dit medansvar for højrepopulismen i Europa

FARVEL

Den tyske kansler, Angela Merkel, var en stabil figur efter finanskrisen, men det var kortsigtede løsninger, der på den længere bane medførte øget ustabilitet. Hendes rolle har nærmest været en »stabil destabilisator«.

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 30. november 2018.

Peter NedergaardAngela Merkel træder snart tilbage som formand for CDU, og hun stiller ikke op som kandidat til kanslerposten ved næste valg. Hermed er en epoke i tysk og europæisk politik forbi. Mange har krediteret hende for at bidrage positivt med stabilitet begge steder i en tid præget af ustabilitet. Det kan der være noget om.

Når eurozonekrisen i kølvandet på den verdensomspændende finanskrise ikke endte i kaos i Europa, tilfalder en del af æren herfor Merkel. Omvendt har Merkel også været forholdsvis kortsigtet i sin søgen efter stabilitet således, at resultatet på længere sigt har medført øget ustabilitet. Hendes rolle har nærmest været som »stabil destabilisator«.

I den forbindelse tænkes ikke kun på, at Merkel har været forbavsende inaktiv, når det drejer sig om større politiske initiativer, som Tyskland kunne have haft godt af. Hun har i høj grad været reaktiv og ikke proaktiv. Der er ikke initiativer á la den tyske genforening og Harz-reformerne knyttet til Merkels navn, som der var til hendes forgængere, hvilket i begge tilfælde bidrog til, at disse ændrede Tyskland i positiv retning politisk og økonomisk. Hvis hun havde gennemført reformer, den manglende digitalisering af den offentlige sektor eller en bedre infrastruktur, ville det kunne have stabiliseret Tyskland på længere sigt. Ligesom det kunne have stabiliseret EU, hvis Merkel havde været blot lidt mere givende over for Storbritannien før Brexit-afstemningen.

Der tænkes især på, at Merkel med sin liberale og laissez-faire-agtige udlændingepolitik både før, under og efter flygtningekrisen i 2015 har skabt grobunden for en kraftigt stigende højrepopulisme i Europa. Hillary Clinton har i et stort interview i The Guardian for nylig peget på netop denne sammenhæng, og hun har opfordret europæiske ledere i almindelighed og vel Merkel i særdeleshed til at stramme udlændingepolitikken gevaldigt.

Udlændingepolitik ude af kontrol

Clintons påstand om Merkels medansvar for højrepopulismen i Europa skyldes, at sidstnævnte ifølge Clinton i vidt omfang er en reaktion på en udlændingepolitik, som i dele af vælgerhavet betragtes som værende ude af kontrol, hvorfor man stemmer på Front National, Alternative für Deutschland, Fidesz, Lega eller lignende.

Alt det har medført, at det engang så stabile tyske politiske system i dag er mere ustabilt end på noget tidspunkt efter krigen.

Professor Peter NedergaardInstitut for Statskundskab

I Tyskland er Merkel i de senere år gået fra valgnederlag til valgnederlag, og det engang så store CDU er nede på den laveste vælgertilslutning siden lige efter Anden Verdenskrig. Samme udvikling har det andet store »folkeparti« – det socialdemokratiske SPD – gennemlevet, mens mere populistisk orienterede partier til højre og venstre er gået frem. Alt det har medført, at det engang så stabile tyske politiske system i dag er mere ustabilt end på noget tidspunkt efter krigen. Den kaotiske regeringsdannelsesproces efter forbundsvalget sidste år er blot et symptom herpå.

Poul Hartling sagde engang om det at være i politik: »Politik er som at ride på ryggen af en tiger. Bliver man hængende, bliver man ført længere og længere ind i junglen. Falder man af, bliver man ædt.« Merkel har sikkert også i de seneste år haft det på den måde.