Flere penge til forskningen eller vi svigter den næste Bohr eller Ørsted

Kronik af professor David Dreyer Lassen (Økonomisk Institut) m.fl. i Berlingske den 10. april 2019.

Valgkampen står for døren, og partierne skal nu over for befolkningen komme med de løfter, der skal præge morgendagens samfund efter et valg.

Forskning er en uundgåelig drivkraft i at løse de mange presserende samfundsudfordringer, så hvorfor ikke sætte forskning allerøverst på den politiske dagsorden?

Vores moderne samfund hviler på et fundament af grundforskning. Fra vi tænder kaffemaskinen om morgenen, til vi slukker mobiltelefonen om aftenen, er nutiden bygget på resultaterne af fortidens videnskabelige stræben efter ny erkendelse. Derfor bør forskningens vilkår være en del af valgkampens debat. Ellers risikerer vi, at Danmark hægtes af den internationale konkurrence og udvikling.

Videnskabernes Selskab, Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond opfordrer Folketingets partier til at gøre det klart for vælgerne – og dem selv - hvor de står i relation til grundforskning. For den vil både på kort og lang sigt påvirke udviklingen af samfundet. Og en klar stillingtagen er nødvendig, hvis forskningen skal være med til at løse fremtidens monumentale udfordringer inden for eksempelvis lagring af vedvarende energi, antibiotikaresistens, global opvarmning eller samfundsudvikling i en verden domineret af sociale medier.

Grundforskning skaber fremtiden

Da H.C. Ørsted en dag i juli 1820 – 12 år efter han blev indvalgt i Videnskabernes Selskab – gjorde klar til en forelæsning, var han på vej til at gøre en stor opdagelse.

H.C. Ørsted havde brugt hele foråret på at udforske sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet, og på trods af snesevis af forsøg var hans apparatur for svagt til at vise en sammenhæng. Først i sommeren havde han fået fat i bedre apparatur. På det store bord i auditoriet stod et batteri forbundet via en ledning. Ved siden af ledningen et kompas. Da han tændte for strømmen, ændrede kompasnålen retning, og det samme gjorde hele menneskehedens fremtid.

Som den første i verden viste Ørsted med forsøget en klar sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Med ét slag blev han internationalt berømt som grundlæggeren af en helt ny gren af fysikken. I årene der fulgte, bragte andre hans opdagelse til anvendelse ved skabelsen af fx generatorer og dynamoer. Fundamentet til nutidens elektrificerede samfund var skabt.

Fortiden myldrer med sådanne historier om forskere, der, på baggrund af nysgerrighed og ofte med skelen til løsningen af et konkret problem, har skabt grundvidenskabelige opdagelser. Og ikke bare inden for naturvidenskaben, hvor eksempelvis Niels Bohr udforskede kvantefysikken, hvilket har resulteret i computere, lasere eller MR-scanning, og Louis Pasteur gennem sin mikrobiologiske grundforskning sigtede mod at løse sundhedsmæssige problemer.

Samme logik kan bruges inden for humaniora, hvor der skabes viden frem for produkter. Viden der kan danne fundament for nye løsninger i både husholdninger, firmaer og politiske beslutninger. Hvordan skulle vi have skabt demokrati uden hundredvis af humanistiske tænkere fra Platon over Montesquieu til Rousseau? Hvordan skal vi imødegå den i nutiden stigende politiske ekstremisme eller belyse massemigrationen, så vi kan finde løsningerne? Humanistisk forskning kan give svarene. Fælles for alle videnskaberne er, at det kræver grundforskning, hvor forskerne selv definerer både ideer og metoder.

Forskning er en god investering

Forskning koster penge. Mange penge. Men det er en god investering – om end grundforskning ofte kræver tålmodighed. Når drivkraften er nysgerrighed efter at forstå fundamentale kræfter eller løsningen af meget komplekse problemer, kan man ikke sætte dato og indtægt på resultatet.

Fra grundforskningen udføres, til den samfundsmæssige effekt indtræder, går der til tider årtier – som i tilfældet med Ørsted. Længere tid end både politiske valgperioder og de fleste forskningsbevillinger rækker.

Ser man på forskning som helhed, er der ingen tvivl om eksistensen af en samfundsmæssig gevinst. Det eneste spørgsmål er, hvor stor gevinsten er. En opgørelse fra konsulentfirmaet London Economics (2017) har estimeret, at for hvert pund, det engelske samfund kaster efter universitetsforskning, er gevinsten for samfundet mere end fem pund. Samme tendens viser viser rapporten »Contribution of academic research to innovation and growth« (CBS, 2016), der har fokus på danske forhold. Derfor må politikere, beslutningstagere og befolkning spørge sig selv, om vi har råd til at lade være med at investere massivt i forskning.

Mange af de lande, vi konkurrerer med, lægger substantielle beløb til forskning. Sydkorea og Kina foretager massive investeringer i forskning. Det er den konkurrencesituation, Danmark står i, når vi skal tiltrække de bedste forskere fra udlandet og skabe de vigtigste gennembrud.

Heldigvis anerkendes forskningens rolle allerede politisk. I regeringsgrundlaget fra 2018 står der: »Stærke forskningsmiljøer spiller en afgørende rolle for det generelle vidensniveau og for innovationen i et samfund. Forskningen giver os ny indsigt, nye opfindelser og bidrager til løsningen af de store samfundsudfordringer.« Men der er brug for mere end ord og et offentligt forskningsbudget på ca. en pct. af bruttonationalproduktet for at skabe miljøer af høj forskningsmæssig karat. Lad os bruge valgkampen til at diskutere, hvordan de bedst skabes.

Èn ting er penge, en anden er overlevelse

Forskning er nemlig ikke kun en god investering. Det er en ren og skær nødvendighed, når vi skal møde fremtidens udfordringer.

Klimaforandringerne truer artens overlevelse, og folkebevidstheden om at overlade vores efterkommere en klode, der er til at bebo, breder sig ud over alt fra madtallerkner til udlandsrejser. En målsætning, som den, man finder i FN’s verdensmål om blandt andet at afskaffe fattigdom, stoppe sult, øge sundhed, skaffe rent drikkevand og udvikle bæredygtig energi, kan ikke ske uden helt nye videnskabelige gennembrud bygget på grundforskning med lang horisont.

Hvis man tror, at nye ideer kommer ud af det blå, overser man det faktum, at der altid ligger mange års forskning bag. Og bag det væld af nye løsninger, vi behøver og kan håbe på, ligger grundforskningen som et helt basalt fundament og en forudsætning for forandring og indsigt. Kan det tænkes, at løsningerne ligger et sted, vi slet ikke endnu har tænkt på? Og kan vi i Danmark være med til at finde løsningerne, hvis ikke vi giver den fri forskning bedre vilkår? Hvad mener danskerne? Hvad mener politikerne?

Derfor denne opfordring: Fremtiden og vores efterkommere gør det uomgængeligt nødvendigt at diskutere grundforskningens rolle i Danmark, men hvad vil politikere og beslutningstagere? Lad den frie forskning blive et emne for samfundsdebatten på linje med skoler, velfærd og pension. Diskussionen er helt afgørende nødvendig. Hvis ikke grundforskningen i Danmark får en aktiv rolle i valgkampen, finder vi aldrig svarene på, hvordan vi skal løse de store spørgsmål, der skal sikre Danmark en sikker fremtid i en uvis verden. Lad os give nutidens og fremtidens Ørsted’er og Bohr’er – unge som gamle og mænd som kvinder - mulighederne for at udforske ukendt land og skabe videnskabelige gennembrud. Lad valgkampen være med til at give svar på hvordan.