5. februar 2021

Forskere: Antallet af atypisk ansatte vokser, men bliver overset i statistikkerne

Kronik af lektorer ved Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier (FAOS) Anna Ilsøe og Trine P. Larsen i Altinget den 5. februar 2021.

KRONIK: Nultimers-kontrakter og freelanceri er på vej frem på det danske arbejdsmarked, men det bliver ikke indfanget i statistikkerne. Uvisheden er derfor stor, når det kommer til vilkårene blandt de atypisk beskæftigede, skriver Anna Ilsøe og Trine P. Larsen.

Knap hver tredje på det danske og de andre nordiske arbejdsmarkeder er atypisk beskæftigede, og det tal har ligget stabilt de seneste to årtier. Coronakrisen satte imidlertid spotlight på, at der er flere nye tendenser blandt atypisk beskæftigede.

Nultimers-kontrakter og nye former for freelanceri er på vej frem, men indfanges ikke i de eksisterende statistikker og efterlader en del ubekendte i forhold til omfanget af de nye grupper og deres vilkår. Under coronakrisen mobiliserede flere af disse grupper sig, og en række organisationer i Danmark forsøger nu at løfte deres vilkår på forskellig vis.

Det er hovedkonklusionen i en ny tværnordisk rapport om det nye arbejdsmarked.

Et nyt arbejdsmarked


Den danske velfærdsstat og det danske overenskomstsystem er bygget op omkring ideen om den faste fuldtidsansættelse. Imidlertid er der også et andet arbejdsmarked i Danmark – det er gruppen af atypisk beskæftigede, som enten ikke har en fast stilling eller færre timer end fuld tid.

Det drejer sig blandt andet om ansatte på marginal deltid (under 15 timer om ugen), tidsbegrænset ansatte og freelancere. Mange arbejdstagere vælger frivilligt atypisk beskæftigelse, fordi de ønsker fleksibilitet i arbejdslivet – og mange arbejdsgivere ønsker netop at bruge fleksibel arbejdskraft.

Atypisk beskæftigelse leverer dermed et væsentligt bidrag til det samlede arbejdsmarked og til samfundsøkonomien. Fælles for de atypisk beskæftigede er, at de ikke blot arbejder på mere fleksible vilkår, men de oplever også ofte mindre sikkerhed på arbejdsmarkedet end deres fastansatte kollegaer.

Nogle er dækket af overenskomster og har en forholdsvis let adgang til dagpengesystemet og andre offentlige ydelser, men en del står i den modsatte situation.

Flere og flere nultimers kontrakter


En del forskning peger på, at vi potentielt undervurderer fleksibiliteten på det atypiske arbejdsmarked. Andelen på marginal deltid er eksempelvis vokset i Danmark de seneste 20 år, og i dag arbejder cirka 10 procent af alle beskæftigede under 15 timer om ugen.

I nogle brancher som eksempelvis hotel og restauration, detailhandel og den kreative industri er knap hver tredje på marginal deltid.

Langt de fleste på marginal deltid ønsker selv at arbejde under 15 timer om ugen. Hvad tallene imidlertid ikke viser, er hvilken kontrakt, man er ansat på.

Case studier i både den offentlige og private sektor i Danmark viser, at på nogle overenskomstdækkede arbejdspladser er knap hver anden medarbejder ansat som tilkaldevikar eller på en nultimerskontrakt. Det vil sige, at de ikke har nogen garanterede arbejdstimer eller vagter i deres kontrakt. De er ansat til nul timer om ugen og bliver kaldt ind efter behov.

Stor usikkerhed under coronakrisen


Et lignende billede tegner sig i case studier i andre nordiske lande. Gruppen på nultimerskontrakter kan både figurere som ansatte på deltid og fuldtid i statistikken, da de svarer ud fra deres sædvanlige arbejdstid, når de deltager i nationale surveys som eksempelvis Arbejdskraftundersøgelsen. Men i realiteten har de ikke noget garanteret timetal.

Det betyder blandt andet, at ansatte på nultimerskontrakter ikke er dækket af funktionærloven og dens regler om opsigelsesvarsler med mere. I forbindelse med coronakrisen betød det også, at virksomhederne ikke kunne søge lønkompensation for disse medarbejdere.

Under coronakrisen mobiliserede en række ansatte på nultimers kontrakter sig i en Facebook-gruppe med overskriften ’Coronaknibe: Gruppe for os på 0-timers kontrakter’ for at påpege nogle af disse problemstillinger over for danske politikere og arbejdsmarkedsorganisationer.

På hotel og restaurationsområdet har 3F og Horesta forhandlet en højere timeløn for ansatte på nultimerskontrakter som en kompensation for den større usikkerhed i ansættelsen.

Nye former for freelance


Freelancearbejdet udvikler sig ligeledes i nye retninger, hvor mange tester freelancearbejdet ved siden af anden beskæftigelse. Knap fem procent af de beskæftigede arbejder freelance, og det tal har ligget forholdsvis stabilt de seneste 20 år.

Men freelancearbejdet i dag udføres ofte af såkaldte kombinatører, som kombinerer flere forskellige beskæftigelsesformer. Det kan eksempelvis være et deltidsjob i kombination med et vikarjob – eller en tidsbegrænset stilling i kombination med egen virksomhed.

Samtidigt betyder den nye platformsøkonomi, hvor arbejdsopgaver købes og sælges online, at supplerende indtægter som freelancer er blevet lettilgængeligt for langt flere. Det er nemt at oprette en profil og tage sin første opgave som freelancer via eksempelvis Wolt eller Worksome.

Da coronakrisen ramte, oplevede en del freelancere ikke blot, at de mistede deres ordrer fra den ene dag til den anden, mens også at det indledningsvist var svært at søge om hjælp.

Nogle af dem gik sammen om at oprette ’Debatgruppe for solo-selvstændige, freelancers og microvirksomheder’ på Facebook, som hurtigt fik næsten 40.000 medlemmer.  Samtidigt oprettedes en ny interesseorganisation ’Foreningen af Danske Solo-selvstændige’.

Fokus på bedre vilkår


De seneste par år er der opstået nye former for bureauer og virksomheder, der ’ansætter’ freelancere uden timetal, hvilket giver adgang til større sikkerhed for den enkelte freelancer og mindre administrativt bøvl. Det sker ofte, uden at fleksibiliteten mindskes - man kan stadig selv sige ja og nej til opgaver. Og det kan gøre det mere trygt at afprøve livet som freelancer.

I Danmark har fagforeningerne HK og TL eksempelvis oprettet freelancerbureauer, mens man i Norge og Sverige finder flere eksempler på private freelancevirksomheder. I Sverige har den type virksomheder oprettet deres egen interesseorganisation Egenanställningsföretagens Branschorganisation (EB).

De nye former for freelanceri, hvor man kombinerer flere indtægtskilder, er svære at indfange i de gængse arbejdsmarkedsstatistikker. Flere af dem tjener for lidt som freelancere til at skulle registrere sig som selvstændige med CVR nummer og tælle med i virksomhedsstatistikken.

Dette gælder eksempelvis for platformsarbejdere, der ofte arbejder freelance forholdsvis få timer per uge og ofte tjener under 25.000 kr. om året. Samtidig kombinerer en del freelancere mere end to beskæftigelsesformer, hvilket gør det svært at indfange deres samlede beskæftigelse via etablerede surveys rettet mod danske arbejdstagere.

Begrænset viden på området


Coronakrisen har sat spotlight på de atypisk beskæftigede i Danmark og de nye tendenser, vi ser inden for gruppen. Ansatte på nultimers-kontrakter og freelancere var nogle af de første til at miste deres beskæftigelse – og på nogle måder var de også sværere at hjælpe end deres kollegaer i faste fuldtidsstillinger. Og hvorfor nu det?

En af grundene kan være, at vi i dag har begrænset viden om omfanget af det nye arbejdsmarked og deres specifikke vilkår. Hvor mange er eksempelvis ansat på nultimers-kontrakter i Danmark? Hvor mange arbejder som kombinatører, og hvad kendetegner de forskellige grupper? Det har vi ikke overblik over i dag.

Analyser af Arbejdskraftundersøgelsen, som mange organisationer og offentlige myndigheder trækker på, viser, at det samlede omfang af atypisk beskæftigelse i Danmark har ligget stabilt på omkring en tredjedel af alle beskæftigede de seneste 20 år. Samme mønster finder vi i de øvrige nordiske lande.

Men case studier og andre undersøgelser peger altså på, at der under de generelle statistikker sker nogle bevægelser, som ikke fanges i de eksisterende undersøgelser, og som kalder på mere viden.

Brug erfaringer fra coronakrisen


Den viden er der brug for, når fremtidige kriser rammer, så også de atypisk beskæftigede kan hjælpes og komme ud på den anden side med skindet på næsen. Der er også brug for en mere detaljeret viden om det nye arbejdsmarked, når de etablerede institutioner og systemer på det danske arbejdsmarked tilpasses med jævne mellemrum.

Senest så vi en reform af dagpengesystemet i 2018, hvor et af formålene var at forbedre kombinatørernes sikkerhed. Erfaringerne fra coronakrisen er her en vigtig læring: hvad virkede for de atypisk beskæftigede, og hvad virkede ikke?

De erfaringer kan bruges som vigtig baggrundsviden i forhold til den løbende tilpasning af den danske velfærdsstat og den danske model til det nye arbejdsmarked.