Forskning skal støtte forsikringsselskabers behandling af stress

Analyse af sundhedspsykolog Christian Gaden Jensen (Institut for Psykologi, leder af Center for Psykisk Sundhedsfremme) i Politiken den 13. januar 2018

Flere end 1,8 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikring. Det er otte gange flere end for 15 år siden, viser nye tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension. Forsikringsselskaberne spiller altså en stigende rolle for danskernes adgang til hjælp, når det går galt, både fysisk og psykisk.

Men særligt psykiske skader som stress og depression er i de senere år mangedoblet, lyder det fra flere forsikringsselskaber. Opgørelser til analysen her viser eksempelvis, at Topdanmarks andel af stress-anmeldelser steg med hele 30 procent fra 2012-2017, også når det stigende antal sundhedsforsikrede tages i betragtning. Prescriba, som understøtter flere forsikringsselskaber med psykologhjælp, rapporterer at stressbehandling er den ydelse, der har fyldt mest i de sidste fem år.

En nærmest eksplosiv stigning er sket for branchens fokus på psykiske skader. I 2003 udgjorde denne post under 2 procent af branchens sundhedsudgifter - i 2016 udgjorde psykiske skader 16 procent. Der er altså sket en 9-dobling i procentdelen af branchens samlede sundhedsudgifter, som går til at hjælpe danskerne med stress, depression og andre psykiske vanskeligheder. Det er vel at mærke en procentmæssig stigning, som derfor tager højde for det stigende antal forsikrede.

Dette betyder ikke at danskerne er ni gange så mentalt belastede som for 13 år siden, men det viser, at danskerne i dag i langt højere grad bruger forsikringsselskaberne til at få hjælp med stress og psykiske lidelser.

Sagerne om mentale problemer presser branchen, som ifølge de nye tal bruger knap en kvart mia.kr. årligt på psykiske sundhedsskader. Dertil kommer de sager, som ikke dækkes. En række forsikringsselskaber valgte i en periode med priskrige omkring 2011 at trække i bremsen og afviste at dække psykiske skader, som ikke kunne diagnosticeres ”objektivt”, såsom stress. I dag dækker de fleste sundhedsforsikringer stress på forskellige måder. Men feltet mangler grundig udvikling.

Manglende forskning i stress

Stress er notorisk komplekst, og behandlingsfeltet mangler forskning og viden. Nogle stressramte tilbydes samtaler uden den store faglighed, andre får videnskabeligt udviklede intensive forløb. Hvilken vurdering og behandling, man får, afhænger af, hvor man bor, om det er kommunen eller arbejdspladsen, man kan gå til, og af den sundhedsperson, man møder. Vi mangler viden om, hvilke tiltag, der virker for hvem, og hvilke tiltag, der sjældent virker eller som burde afskaffes.

Et par eksempler: På Københavns Universitet undersøgte vi sidste år 33 kommuner. Heraf tilbød 30 procent fagligt funderet stressbehandling, mens 70 procent ikke havde noget stresstilbud. En almindelig og forståelig begrundelse for dette var, at stress jo ikke kunne defineres præcist nok.

Tilsvarende arbejder nogle virksomheder systematisk med stressforebyggelse og behandling, men de fleste virksomheder har ikke en klar stresspolitik eller handleplan. Mange arbejdspladser har her en sundhedsforsikring. Hele 97 procent af de 1.8 mio. sundhedsforsikrede danskere har nemlig en arbejdsgiverbetalt ordning, viser tallene, så arbejdsgiverne tegner stort set alle sundhedsforsikringer.

Forsikringsselskaberne forsøger derfor hvert år at hjælpe tusindvis med psykiske arbejdsskader. Men selskaberne mangler - ligesom resten af stressområdet – forskningsbaserede løsninger. Tusindvis af anmeldelser skal vurderes. Men hvordan kvalitetssikres screeningsprocesserne i forsikringsselskabernes skadescentre? Selvdiagnosticering er ikke nok. Behandlingsvalg skal baseres på faglighed. Hvordan kvalificerer selskaberne, hvilke råd og tilbud kunden og virksomhederne får? Hvordan sikrer selskaberne kvaliteten af behandlingerne, særligt når de arbejder med nationale netværk og dækningsordninger?

Forsikringsselskabernes tilknyttede behandlingsnetværk anvender oftest psykologer og psykiatere til stresssager, hvilket selvfølgelig støtter fagligheden meget. Netop behandlergruppens faglighed giver faktisk potentialet for vidensudvikling. Men dette kræver, at forskerne bliver involveret. Dette sker desværre for sjældent. Forskerne skal ud i verden. Selskaberne skal åbne dørene.

Forsikringsselskab og universitet samarbejder

Stressforskningens fornemste opgave er at skabe viden som udvikler praksis og samfund. Når 1,8 millioner danskere er sundhedsforsikrede via arbejdspladser bør vi alle, særligt forskere, politikere og behandlere på flere felter, interessere os for, hvordan arbejdspladser og forsikringsselskaber samarbejder om strategier og tiltag på sundhedsområdet. Udviklingen på feltet har stor betydning.

Derfor starter vi på Københavns Universitet det nye år med et samarbejde med Topdanmark. På universitetets Center for Psykisk Sundhedsfremme vil vi i 2018 tilbyde en del af Topdanmarks kunder forskningsstøttet stressbehandling via kurset Åben og Rolig. Her arbejder deltagerne med at reducere stress både meditativt, kropsligt, psykisk og socialt. Metoden anvendes nu i tre danske kommuner og har vist gode effekter i undersøgelser ved Rigshospitalet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Det er nyt at universitetet samarbejder med et stort forsikringsselskab som Topdanmark om screening, procesdokumentation, effektmåling og udvikling af stressbehandling. Vi vil identificere udfordringerne og udvikle stringente metoder til at møde stressramte mere etisk, systematisk og effektivt. I 2019 udgiver vi en samlet forskningsrapport og deler vores anbefalinger med alle, der kan have gavn heraf. Det nye tværsektorielle samarbejde skal forbedre både stressforebyggelsen, stressbehandlingen og vidensudviklingen på området. Det er dét, der er visionen.