08. august 2018

Forskningscenter danner rammen for nordisk-kinesisk arktisk viden og dialog

Debatindlæg af Rasmus Gjedssø Bertelsen, Lau Øfjord Blaxekjær og Karin Buhmann
Henholdvis professor, UiT, Norges arktiske universitet, forsker, Nordisk Institut for Asienstudier, KU samt associeret forsker, Færøernes Universitet og professor, CBS.

23. maj citerede Altinget: arktis Udenrigsminister Anders Samuelsen fra 10-årsfejringen af Ilulissat-erklæringen, "Vi har et godt partnerskab med for eksempel Kina.

Derfor synes jeg, vi står godt rustet i forhold til at indgå i en konstruktiv dialog med Kina om muligheden for partnerskaber i fremtiden." Samtidigt 23.-25. maj deltog vi i nordisk-kinesisk arktisk forskningssymposium og økonomisk rundbord i Tromsø, Nord-Norge.

Norden skal have dyb forståelse af Kinas interesser i Arktis

Kinesisk interesse for og interesser i Arktis tiltrækker sig kontinuerligt stor og ofte kontroversiel opmærksomhed, senest omkring lufthavnsbyggeri i Grønland, som forstærker andre spændinger i Rigsfællesskabet.

Verden er præget af Kinas tilbagevenden til sin historiske, relative placering i verdensøkonomien, og det er derfor vigtigt for alle nordiske lande at have en dyb forståelse af og viden om Kinas arktiske interesser.

 Professor Rasmus Gjedssø Bertelsen, forsker Lau Øfjord Blaxekjær og professor Karin Buhmann

Kina som nu verdens næststørste og snart største økonomi har interesser overalt i verden, også i Arktis, i Norden og i Grønland.

De fem nordiske lande er alle arktiske stater, og arktisk international politik påvirker alle fem nordiske lande udenrigs- og sikkerhedspolitisk.

Verden er præget af Kinas tilbagevenden til sin historiske, relative placering i verdensøkonomien, og det er derfor vigtigt for alle nordiske lande at have en dyb forståelse af og viden om Kinas arktiske interesser.

Kina engagerer sig i Arktis især gennem forskning og investeringer i russiske arktiske naturressourcer. Alle nordiske lande må udvikle netværk med relevante kinesiske forskere, myndigheder og virksomheder.

Rammerne for et forskningssamarbejde er til stede

Rammen for nordisk-kinesisk arktisk forskning, forskningsdiplomati og til dels økonomisk dialog er China-Nordic Arctic Research Center (CNARC).

CNARC er et virtuelt center ved det kinesiske polarforskningsinstitut i Shanghai (Polar Research Institute of China, PRIC) med et mindre sekretariat dér. Vi deltager i CNARC's aktiviter og vil dele nogle erfaringer her.

CNARC udspringer af kinesisk statsbesøg i Island i 2012 med isbryderen og polarforskningsskibet Xue Long (Snedragen) og efterfølgende arktisk forskningssamarbejdsaftale mellem PRIC og Islands Forskningsråd RANNÍS.

CNARC blev stiftet ved det første nordisk-kinesiske arktiske symposium i Shanghai i 2013. De oprindelige medlemmer var fra nordisk side RANNÍS, Fridtjof Nansen Institutt og Norsk Polarinstitutt, Polarforskningssekretariatet (Sverige), Arctic Centre (det nationale finske arktiske forskningscenter i Rovaniemi, Lapland) og Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet (NIAS).

Senere er Umeå Universitet, UiT Norges arktiske universitet (Tromsø), Nord Universitet (Bodø) og Akureyri Universitet blevet medlemsinstitutioner. Fra starten har samer deltaget aktivt gennem International Center for Reindeer Husbandry i Kautokeino, Nord-Norge.

De oprindelige kinesiske deltagerinstitutioner er PRIC, Shanghai Institutes for International Studies, Shanghai Jiao Tong University, Tongji University (Shanghai) og Ocean University of China og senere Dalian Maritime University, Shanghai Ocean University og South China Business College.

Forskningsmøderne finder sted årligt

De primære aktiviteter i CNARC er det årlige nordisk-kinesiske arktiske forskningssymposium og økonomisk rundbord samt forskerudveksling.

Efter det indledende symposium i Shanghai i 2013 har der været CNARC symposium og økonomisk rundbordssamtale i Akureyri og Reykjavik 2014, Shanghai 2015, Rovaniemi 2016, Dalian 2017 og senest 23-25 maj 2018 i Tromsø.

Næste år er Shanghai vært igen, og så enten Danmark eller Sverige i 2020. Vi har alle deltaget i og præsenteret forskning til et eller flere af disse symposier. Programmer for disse symposier og rundbordssamtaler er tilgængelige på CNARC.info.

CNARC tildeler to måneders gæsteforskerstipendier til en af de kinesiske partnere for nordiske forskere og til Norden for kinesiske forskere.

Bertelsen og Blaxekjær har begge været gæsteforskere i Shanghai, og Blaxekjær er netop udnævnt adjungeret professor ved Shanghai Ocean University for at være med til at udvikle fælles forskningsprojekter om Arktis. Vore kinesiske kollegaer bruger ofte ophold i Norden til at besøge flere lande.

Nordiske rammer skal styrke Rigsfællesskabets håndtering af Kina

Danmark er dybt engageret i at udvikle det politiske, økonomiske og videnskabelige samkvem med Kina.

Tilsvarende bør Kongeriget Danmark i høj grad engagere sig i nordisk-kinesisk arktisk forskningssamarbejde, videnskabsdiplomati og økonomisk dialog for at bidrage til at skabe fælles nordisk-kinesiske viden om og forståelse af Nordens og Kinas interesser i Arktis.

Der kan også være fordele for Færøerne og Grønland ved at deltage i CNARC, selv om det er en udfordring for små institutioner som Færøernes og Grønlands Universitet med begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer.

Svensk og finsk samisk deltagelse samt fra Ålandsøerne kan også med fordel styrkes.

Der er store og tiltagende politiske spændinger i Rigsfællesskabet, som afspejler Danmarks historiske forhold til Nordatlanten, men også forstærkes af globalisering og Kinas indtræden på verdensscenen som næststørste og snart største økonomi.

Rigsfællesskabet har brug for at håndtere sine indre anliggender og forhold til også Kina klogt.

En stærk fælles deltagelse i CNARC fra alle dele af Rigsfællesskabet vil bidrage til at styrke gensidig viden og netværk mellem Danmark, Færøerne og Grønland samt Kina i en nordisk ramme.

Ud over vi tre har en række danske kollegaer deltaget i CNARC-aktiviteter: direktør Geir Helgesen (Nordisk Institut for Asienstudier, Københavns Universitet), lektor Uffe Jakobsen (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet), lektor Cécile Pelaudeix (Aarhus Universitet), professor Hanne Petersen (Københavns Universitet), lektor Camilla Sørensen (Forsvarsakademiet), adjunkt Jesper Willaing Zeuthen (Aalborg Universitet) og senior research fellow Clemens Stubbe Østergård (Nordisk Institut for Asienstudier).