Giv os et miljømærkningssystem på fødevarer – Københavns Universitet

18. maj 2018

Giv os et miljømærkningssystem på fødevarer

Debatindlæg af Andreas de Neergaard, prodekan og professor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Altinget den 18. maj 2018.

Andreas de Neergaard. Foto: Christoffer RegildKære Jakob – tillykke med udnævnelsen og velkommen på jobbet. Vi er mange, som byder dig velkommen, og du har selv bidraget til forhåbningerne.

Vi håber, du får et reelt politisk råderum. Her to velmenende råd til dit virke – en vision og noget konkret.

Du, kære Jakob, har en gylden mulighed for at opløse fronterne i dansk miljøpolitik og tage det afgørende skridt ind i det nye årtusindes miljømæssige virkelighed.

Ja, det burde vi alle have gjort for længe siden, men det er komplekst stof, som udvikler sig.

Jeg ved, der er kamp om den grønne profil, men realiteten er, at vi stadig til dels hænger i en miljø/vækst; miljøkrav/virksomhedsudfoldelse; natur/landbrugs dikotomi, og at den nemt associeres med venstre/højrefløj.

Spørgsmålet er for vigtigt og komplekst til skarpe modsætninger; det er ikke økologi over for konventionelt, vegetarisme over for Danish Crown, vindmøller over for kul. Det ved du naturligvis godt, men vi har brug for at revolutionere vores dagsorden og gøre den fælles.

For meget greenwashing

Økonomerne har fortsat besvær med at indregne prisen på eksternaliteter, og derfor må der tages politisk lederskab om en samlende vision.

Der er kun god økonomi i langsigtet bæredygtige løsninger. Det er ikke radikalt at blive vegetar eller droppe flyrejser – det er et forbillede, som ikke alle kan realisere, men alle skal lade sig inspirere af.

Vi må fuldkommen og øjeblikkeligt omstille vores låste tanker om romantik versus fremskridt. Der er intet galt i at være forrest i bussen, duksen i klassen, når det kommer til grøn omstilling.

Danmark kan og bør i kraft af sin kulturelle, politiske, økonomiske og vidensmæssige position være bannerfører på en lang række områder – heriblandt bæredygtig udvikling. Der er brug for en samlet vision, en realistisk, optimistisk fremtidstro, som kan trække os og dermed verden fremad.

Det gør vi allerede, siger du? Nej, det går for langsomt. Der er for meget greenwashing, og det er slet, slet ikke ambitiøst nok.

Det siger videnskaben helt tydeligt, og politisk lander de fleste af os imellem de gode intentioner og et krybende ubehag ved at se realiteterne i øjnene.

Der er et stort, internationalt potentiale, reelt, politisk og anseelsesmæssigt i at formulere en langsigtet, ambitiøs, integreret fremtidspolitik, som dækker energi, biodiversitet, fødevarer og drivhusgasser.

Jeg er snobbet nok til at mene, at sagkundskaben og politikerne skal gå forrest. Det er muligt der ikke er penge i det i 2019. Det er muligt, der ikke er vælgerflertal for det i 2019. Men det kommer der. Og vi skal også være her efter 2019. Der ligger en Nobelpris og venter.

Der er også brug for en stærk sammenhæng mellem miljø, fødevare og landbrugspolitikken. Det giver ikke mening at arbejde for naturbeskyttelse, samtidig med et enkelt erhverv kan blokere for arter de ikke kan lide - konkret vildsvinet.

Det virker dobbeltmoralsk at arbejde for et lavere kødforbrug, når dansk landbrug i så høj grad er baseret på kødproduktion. Det er vanskeligt at arbejde for international miljøbeskyttelse, når man samtidig slækker national beskyttelse af egne kyster, med henvisning til økonomisk udvikling. De ting bør hænge sammen i en fælles national og global vision.

Et nationalt miljømærke

Mens du venter på, at Lars Løkke, Finansministeriet og de andre køber den vision, kan vi jo sætte noget mere lavpraktisk i gang.

Vi skal forbedre den enkeltes videns- og beslutningsgrundlag. Fødevarer står for 25 procent af de globale drivhusgasemissioner. Det er dér, vi kan agere individuelt. Det er dér, vi kan agere i morgen, og det er dér, hvor vi kan gøre det i takt med vores parathed.

Hver dag træffes tusindvis af beslutninger om indkøbskurven på baggrund af gode intentioner, bekvemmelighed, hullet information og misforståelser. Det er tid til et præcist miljømærkningsystem på vores fødevarer. For svært siger du?

Vi lærte alle i 1980’erne at læse om fedt, kulhydrater (herunder sukker) og protein. - Og fibre og E-numre.

Det er ikke spor svært, og jeg har et forslag liggende i skuffen.

Emissioner, arealforbrug og udvaskning er tre gode bud på nøgleparametre. Producenterne står klar til at omstille deres produktion til en bedre miljøprofil, når først den bliver synlig. Reduktion af drivhusgasser fra landbruget, brug af naturpleje etcetera får en større egenværdi for producenterne – uden afgifter.

Forbrugerne ved, hvad de køber. Detailhandlen er klar til at udvikle apps, som giver dig en samlet miljø- eller ernærings profil, og med forslag til hvilke varer, du kan erstatte. - Kombineret med opskrifter og anbefaling til ”dagens lille synd”.

Det er en vinder, og spørgsmålet er alene, hvem der er de sidste til at rykke på det. Detailhandlen vil meget, meget gerne have hjælp til et troværdigt mærkningssystem. Danmark kan, hvis vi får tøjlet producenternes interesser, vise, hvordan et sådan nationalt mærke skal se ud. Vidensfunderet og brugervenligt. Den er lige til at samle op.