Groft sagt: Hvor er de voksne i partiet de Radikale?

Debatindlæg af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 3. december 2018.

Radikale børn

Peter Nedergaard

De Radikale kører for tiden en kampagne under overskriften »Er der en voksen til stede?« Det er også et spørgsmål, som Groft sagt-redaktionen i mange år gerne har villet stille repræsentanterne for det selvsamme parti. Hvor var de voksne radikale, da partiet tøvede med at stemme for Danmarks NATO-medlemskab? Hvor var de henne, da de Radikale anbefalede et »nej« til EF-pakken og dermed til det indre marked, som betyder så meget for europæisk velstand?

Og har der overhovedet været en voksen radikal til stede, når partiet gennem årtier har indtaget en af de mest yderliggående positioner angående dansk udlændingepolitik? Det har medført omkostninger på grund af ikke-vestlig indvandring ifølge Finansministeriet på godt 30 milliarder skattekroner årligt? Det radikale spørgsmål er rigtigt at stille. I første omgang indadtil i partiet.

Proformaprøve

Eva Selsing

Indfødsretsprøven er for let. Det mener professor Peter Nedergaard, som udtaler, at svarene i testen serveres på et sølvfad, og at det er for dårligt, når det handler om noget så vigtigt som et statsborgerskab. Med 32 rigtige ud af 40, hvor der er tre svarmuligheder til hvert spørgsmål, kan man blive dansk statsborger. En særdeles overskuelig opgave, må man sige.

Men det forudsætter, at man ser prøven som andet end en formalitet, en symbolsk proformating, som skal mime en form for minimumskrav til at blive statsborger. Jovist, venstrefløjen og deromkring beklager sig over sværhedsgraden med jævne mellemrum – men det er også dem, der står fadder til en folkeskole, hvor børnene ikke rigtig lærer noget. Så hvorfor skulle de migrerende pludselig til at terpe?

Thorning over Sundet

Niels Jespersen

Som bekendt fik den svenske venstrefløj et katastrofevalg ved rigsdagsvalget i september. Hele 60 procent af vælgerne satte kryds ved et parti til højre for midten. Men grundet en kronisk tilstand af borgerlig anstændighed og ikke så lidt snobberi, kan det blå Sverige ikke danne regering. De vil nemlig ikke have noget at gøre med Sverigedemokraterna, der sidder på 17,5 procent af stemmerne. Resultatet er, at Sverige nu på snart fjerde måned ikke har en regering.

Nu ser det imidlertid ud til, at der sker noget. I næste uge skal Riksdagen stemme om en mulig socialdemokratisk ledet regering, der kan få støtte fra Sveriges liberale partier, hvis altså Socialdemokraterna foretager »et reelt højresving«. De svenske arbejdervælgere kan således se frem til en Thorning-regering hensidan, der fører en liberal økonomisk politik og en liberal udlændingepolitik. Groft Sagt spår ikke den kombination nogen stor fremtid.