Helhedstænkning indenfor forskning er afgørende

Debatindlæg af David Dreyer Lassen, Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond og professor ved Økonomisk Institut i Altinget den 1. juli 2019.

Danske forskere er langt fremme med grønne løsninger. Nu handler det i høj grad om implementering, adfærdsforskning, juridiske udfordringer og grønne nationalregnskaber. Derfor skal alle forskningsområder selvfølgelig have et løft, skriver David Lassen.

Folketingsvalget er vel overstået og en ny regering er netop trådt sammen. Tillykke.

Ved folketingsvalget 5. juni fik politikerne et vink fra vælgerne om at handle på et samfund, som ikke ukritisk ønsker mere forbrug, omsætning, vækst og konkurrence, men vil mødes af løsninger på klimaområdet og på velfærdsområdet.

Både i valgkampen og i de netop afsluttede regeringsforhandlinger er der ambitiøse mål for klimaet.

Der er brug for forskere inden for og på tværs af alle forskningsområder til at omsætte de mange fremragende forskningsidéer til reel værdi for den grønne omstilling og det danske samfund.

Men er ny teknologi løsningen alene? Ikke hvis man spørger forskerne fra både danske virksomheder og universiteter.

Eksisterende teknologier skal udvikles
 Vi har, ifølge en artikel på videnskab.dk, faktisk allerede opfundet al den teknologi, som skal bruges til at gøre Danmark CO2-frit i 2050 - men det udestår at forfine og udbrede den.

Derfor kræver en løsning af klimaproblemerne både en videreudvikling af eksisterende teknologi og en massiv indsats i forskning i alt fra grønne nationalregnskaber over ændrede forbrugsvaner til menneskets forståelse af og forhold til naturen.

Vi kan hverken hamle op med tech giganter på den anden side af kloden eller med asiatiske vækstøkonomier, som langt overstiger Danmarks økonomiske formåen og investeringsniveau for forskning og innovation.

Danske styrkepositioner kommer derimod helt ud over kanten, når vi også rækker ud efter forskningen om merkantile, juridiske, sociale, økonomiske, etiske og kulturelle forhold og styrker forudsætningerne for, at forskningsgennembruddene kan komme fra uventet kant og på tværs af forskningsområderne.

Derfor er der brug for forskere inden for og på tværs af alle forskningsområder til at omsætte de mange fremragende forskningsidéer til reel værdi for den grønne omstilling og det danske samfund.

Ny frontforskning går på tværs

Danmarks Frie Forskningsfond ser i stigende grad ny frontforskning, der kobler forskningsområderne.

Det gælder kombinationen af kunstig intelligens og humaniora, forskning i retsvæsen og ny overvågningsteknologi, eller omstilling af fødevareforbruget gennem forskning i forbrugerøkonomi, fødevaresociologi, jura og bioetik.

På Syddansk Universitet er man med en tværvidenskabelig forskningsindsats på forkant med nye modeller til at måle effekten af tiltag i en cirkulær plastøkonomi. Forskningen er baseret på livscyklusanalyser af plastprodukter kombineret med makroøkonomiske modeller og socioøkonomiske fremskrivninger.

Det lyder måske indviklet, men bruger man de nye modeller, gives et indblik i, hvordan forbud, genanvendelse og nye materialer vil påvirke efterspørgslen, andelen af råolie til plast og drivhusgasudledning fra plastproduktionen.

Sådanne beregninger får betydning for den danske samfundsøkonomi under påvirkning af den grønne omstilling, hvor der er behov for et fagligt grundlag at foretage de kloge prioriteringer og indsatser på, nu og fremover.

Eksemplerne peger på, at der i samspil med den tekniske og naturvidenskabelige forskning melder sig adskillige og nødvendige spørgsmål. Derfor kan vi ikke spille forskning af adfærdsmæssig, social, merkantil, etisk, juridisk, samfundsøkonomisk og kulturel karakter af banen.

Vi er enige med den såkaldte forskningsalliance i et løft af det offentlige forskningsbudget, men med mere teknisk og naturvidenskabelig forskning bliver spørgsmålene ikke færre, men flere.

Derfor er det en selvfølgelighed at holde et højt niveau på alle forskningsområder.

En økonomisk force

Det er en force for Danmarks vækst og velstand, at forskningsområderne langt hen ad vejen ikke er skrævvredet økonomisk.

En balanceret tilgang har bragt os fornuftige løsninger på velfærd, vækst og klima, siden andelsmejerierne blev dannet ud fra fællesskabstanken om lige adgang til den industrielle forarbejdning og til dansk rum- og robotforsknings succes.

Masseudbredelsen af teknologi til forbrugeren er som oftest forbundet med mange discipliner, og ingen havde i dag haft et Apple produkt, hvis det ikke var for kombinationen af teknologi, design og human-computer interaction.

Hvorfor så afkorte muligheden for at kombinere fagligheder og hvorfor stoppe med at have høje forskningsambitioner på forskningens vegne bredt?

Danmarks Frie Forskningsfond anbefaler derfor en ny regering og den nye minister at sikre rettidig investering på tværs af forskningsområderne, med tanke på både kendte og ubekendte faktorer.

Ro om forskningsmidlerne

For nylig havde Danmarks Frie Forskningsfond inviteret en solcelleforsker og en bølgeenergiforsker med til Folkemødet.

Førstnævnte kunne trykke organiske solceller i lange baner meget billigere end de dyre siliciumsolceller. Den anden kunne erstatte Danmarks samlede energiforbrug med energiopsamlende vandslanger langs den jyske vestkyst. På sigt. Begge havde et udbygget samarbejde med industrier i Europa.
Forskning i Danmark handler nemlig også om, hvad vi skal leve af, ikke kun de næste fem år, men de næste 100 år.

Nogle skal levere det lange, seje træk og forske i løsninger, som ikke nødvendigvis kan bruges i morgen, men om fem, 10, og 20 år, både af samfundet og af andre forskere. Det kræver frie midler til idéerne og ikke bare tålmodige, men også stabile midler.

Forskning handler om det lange sigte og årlige fluktuationer kan være svære at omsætte fornuftigt. Derfor bør der være ro om forskningsmidlerne. Samtidig kan vi kapacitetsopbygge særlige områder gennem de såkaldte tematiske forskningsmidler.

Forskning skal byde ind med nye idéer og gennembrud til gavn for erkendelse og økonomisk fremgang og skal samtidig kunne levere løsninger til aktuelle samfundsudfordringer – men skal også stille spørgsmål til løsningerne. Kan det gøres med mindre energiforbrug, billigere, uden negative konsekvenser for stress eller privatliv?

Pointen er, at vi har brug for alle typer indsigt og alle typer udsyn.

Successer i forskning og erhvervsliv, i forretning og i den offentlige sektor kræver en bred horisont.