19. juni 2019

Her er mit forslag til klimakompromis i rød blok: reduktionsmål på 60 procent for at investere mere i forskning

Kommentar af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) i Politiken den 19. juni 2019.

Peter Birch SørensenEfter en valgkamp, hvor næsten alle partier kappedes om at fremstå mest grønne, nærmer vi os sandhedens time. Danmark skal have et nyt mål for reduktion af vores udledning af drivhusgasser, og der er ikke enighed om, hvor stramt det skal være.

Socialdemokratiet vil sænke de samlede udledninger inklusive landbrugets udledninger af metan og lattergas med 60 procent i 2030 målt i forhold til udledningerne i 1990, mens de øvrige partier i rød blok ønsker en reduktion på 70 procent. Hvor bør parterne lande?

Argumentet for at stile mod en reduktion på 70 procent er, at Danmark dermed vil have en udledning per indbygger, der nogenlunde svarer til det, verden som helhed skal have i 2030, hvis vi skal have en rimelig chance for at overholde Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader. Med et reduktionsmål på 70 procent vil vi altså leve op til vores del af Paris-aftalen.

Med energiaftalen fra sidste sommer er der udsigt til et fald i vores drivhusgasudledninger på 44-45 procent frem mod 2030. Desværre mangler vi overblik over, hvad det vil koste at nå en reduktion på 70 procent. En af den afgående regerings undladelsessynder var, at den ikke opdaterede det katalog over klimapolitiske virkemidler og tilhørende omkostninger, som S-R-SF-regeringen fik udarbejdet tilbage i 2013.

Jo mere desto dyrere

Der er dog ingen tvivl om, at det kan blive ganske dyrt at leve op til et reduktionsmål på 70 procent. Jo mere man allerede har reduceret, desto dyrere bliver det – når de lavthængende frugter så at sige er høstet. Prisen for at skærpe reduktionsmålet fra 60 til 70 procent vil altså være noget større end det, det vil koste at nå fra f.eks. 50 til 60 procent.

Et reduktionsmål på 70 procent vil altså være meget ambitiøst. I Tyskland, som også gerne vil fremstå som et grønt foregangsland, diskuterer man i øjeblikket, om man skal hæve reduktionsmålet for 2030 til 55 procent. Hvis vi herhjemme vil reducere med 70 procent, bliver det ekstra vigtigt at udforme klimapolitikken sådan, at vi minimerer den såkaldte kulstoflækage, der kan opstå, hvis noget af vores produktion og de tilhørende drivhusgasudledninger flytter til andre lande med en slappere klimapolitik.

I øjeblikket er der desværre ingen udsigt til, at verdens lande i rette tid vil skærpe deres klimapolitik så meget, som en overholdelse af 1,5 graders målet vil kræve. Fra en etisk synsvinkel kan man argumentere for, at vi i Danmark under alle omstændigheder har en forpligtelse til at leve op til vores del af Paris-aftalen, uanset hvad andre lande gør. Man kan dog også argumentere for, at vi bør overveje nøje, om vi yder det klogeste bidrag til den grønne omstilling på internationalt plan ved at stile mod den størst mulige reduktion af vore indenlandske udledninger frem for f.eks. at bruge pengene på forskning i og udvikling af nye grønne teknologier.

Udsultet forskning

Som vist i figuren bruger vi i dag desværre meget færre penge på forskning i udvikling af nye energiteknologier, end vi gjorde i starten af årtiet. Da Venstre-regeringen kom til magten i 2015, var en af dens første handlinger at foretage en drastisk nedskæring af midlerne til energiforskning. Det er det modsatte, der er behov for.

Omstillingen til 100 procent vedvarende energi kan kun lykkes, hvis vi udvikler nye teknologier til at udnytte og lagre den svingende elproduktion fra vind og sol, og hvis vi udvikler nye grønne syntetiske brændsler til den tunge transport, herunder skibe og langdistancefly, hvor el ikke egner sig som drivmiddel. Vi kan også yde et væsentligt bidrag til at sænke landbrugets drivhusgasudledninger ved at videreudvikle vores produktion af biogas.

Danmark har stærke kompetencer inden for forskning og udvikling på disse områder, hvilket f.eks. har skabt basis for en omfattende eksport af energiteknologier, der hjælper andre lande til at sænke deres CO2-udledninger.

Det vælter i disse år frem med nye ideer til innovation på dette område, hvilket man kunne overbevise sig om på Folkemødet sidste weekend. Men selv om ideerne lever, er forskningsmiljøerne udsultede pga. den helt ubegribelige nedskæring af forskningsmidlerne i midten af årtiet.

Så her er mit forslag til klimakompromis i den røde blok: Sæt som udgangspunkt et reduktionsmål på 60 procent i 2030, men meld ud, at Danmark er villigt til at gå højere op, hvis andre vigtige lande strammer væsentligt op på deres klimamål. Sørg samtidig for at afsætte mange flere midler til energiforskningen. Det er en af de bedste måder, vi kan hjælpe den grønne omstilling på vej på både hjemme og ude.

Peter Birch Sørensen er professor i økonomi ved Københavns Universitet og senior fellow hos Kraka. Han har tidligere været overvismand og formand for Klimarådet.