10. maj 2019

Her er valgkampens vigtigste klimaspørgsmål

Kommentar af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) i Politiken den 10. maj 2019.Peter Birch Sørensen

For næsten alle partier handler det i valgkampen om at fremstå så grønne som muligt, men hvordan finder man som vælger ud af, hvor der er reelle forskelle på partiernes klimapolitik? Hvilke partier har de mest seriøse svar på, hvordan Danmark kan bidrage til at imødegå klimakrisen? Her er mit bud på nogle af de spørgsmål, du kan stille politikerne:

1 Bør vi danskere – uanset hvad andre lande gør – nedbringe vores udledninger i 2030 til det gennemsnitsniveau per indbygger, verden som helhed skal ned på for at overholde 1,5-graders målet?

Mange af os mener, at det er vores moralske pligt, uanset om andre lande lever op til Paris-aftalen eller ej. Andre vil mene, at ambitionsniveauet for dansk klimapolitik bør afhænge af, hvor stor en indsats andre lande gør.

Det internationale bagtæppe her er, at de globale drivhusgasudledninger i 2030 kun må være halvt så store som i 2010, hvis Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader skal have en rimelig chance for at blive opfyldt. Foreløbig er udledningerne steget væsentligt siden 2010, og der investeres fortsat i nye fossilt baserede energianlæg rundtomkring i verden. Derfor ser det desværre ikke realistisk ud at nå 1,5-graders målet.

Hidtil har vi opnået international anerkendelse ved at opbygge et energisystem med høj energieffektivitet og ved at indpasse stigende mængder vindenergi, uden at det er gået ud over forsyninssikkerheden.

Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut

Alligevel må vi arbejde for den stærkest mulige internationale klimapolitik, og næsten alle partier er på papiret enige om, at Danmark skal være et foregangsland. Hidtil har vi opnået international anerkendelse ved at opbygge et energisystem med høj energieffektivitet og ved at indpasse stigende mængder vindenergi, uden at det er gået ud over forsyningssikkerheden.

Men for at slippe helt af med de fossile brændsler skal vores energiforbrug i langt højere grad være baseret på strøm fra vindmøller og solceller, og for at fastholde en høj forsyningssikkerhed skal vi udvikle teknologier til lagring af energi og lære at producere syntetiske grønne brændsler, der kan bruges til at producere el, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Og de skal kunne anvendes på områder som for eksempel den tunge transport, hvor el ikke egner sig som drivmiddel. Samtidig har vi den udfordring, at vores forbrug af fast biomasse, for eksempel træflis og træpiller, per indbygger langt overstiger det forbrug, som er bæredygtigt på globalt plan.

2 Hvordan sikrer vi en effektiv udnyttelse af den svingende energi fra vind og sol?

3 Hvordan mindsker vi Danmarks massive afhængighed af fast biomasse?

Vi kan ikke forlange af politikerne, at de kan anvise detaljerede teknologiske løsninger på disse problemer, men via rammebetingelser som for eksempel afgifter, tilskud og støtte til forskning og udvikling har de afgørende indflydelse på mulighederne for at løse dem. Derfor bør de kunne give et bud på, hvilke rammebetingelser der bedst bidrager til en løsning.

Regeringspartierne fremlagde sidste efterår en plan for, hvordan Danmark frem mod 2030 kan sænke udledningerne fra den såkaldte ikkekvotesektor, der primært omfatter transporten, landbruget og bygningsmassen. Som Klimarådet har påpeget, indebærer planen en væsentlig sænkning af tempoet i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger, også når man indregner effekterne af sidste års energiaftale.

Dertil kommer, at regeringen vil opfylde en del af Danmarks klimaforpligtelse over for EU ved at annullere salg af en vis mængde CO2-kvoter. Det vil ifølge Klimarådet kun have en meget begrænset klimaeffekt i de næste par årtier, fordi der i forvejen er et stort overskud af CO2-kvoter.

Regeringen vil endvidere benytte sig af muligheden for at få kredit i Danmarks klimaregnskab for et forventet fald i nettoudledningen af CO2 fra vores landbrugsarealer. Det er en gratis omgang i den forstand, at faldet forventes at indtræffe, uden at det er nødvendigt at indføre nye klimapolitiske tiltag.

Den gode nyhed er, at klimaet langt om længe er ved at rykke så højt op på dagsordenen, som problemets alvor tilsiger.

Professor Perter Birch Sørensen Økonomisk Institut

Regeringspartierne fremlagde sidste efterår en plan for, hvordan Danmark frem mod 2030 kan sænke udledningerne fra den såkaldte ikkekvotesektor, der primært omfatter transporten, landbruget og bygningsmassen. Som Klimarådet har påpeget, indebærer planen en væsentlig sænkning af tempoet i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger, også når man indregner effekterne af sidste års energiaftale.

Dertil kommer, at regeringen vil opfylde en del af Danmarks klimaforpligtelse over for EU ved at annullere salg af en vis mængde CO2-kvoter. Det vil ifølge Klimarådet kun have en meget begrænset klimaeffekt i de næste par årtier, fordi der i forvejen er et stort overskud af CO2-kvoter.

Regeringen vil endvidere benytte sig af muligheden for at få kredit i Danmarks klimaregnskab for et forventet fald i nettoudledningen af CO2 fra vores landbrugsarealer. Det er en gratis omgang i den forstand, at faldet forventes at indtræffe, uden at det er nødvendigt at indføre nye klimapolitiske tiltag.

Bliv klædt på til forskellene på rød og blå klimapolitik:

Ved at benytte disse mere eller mindre tvivlsomme muligheder for kredit på vores officielle klimaregnskab kan Danmark udskyde en væsentlig del af de drivhusgasreduktioner, som vi før eller siden skal foretage for at nå vores mål om at nedbringe vores nettoudledninger til 0 i 2050. Det rejser følgende væsentlige spørgsmål i valgkampen:

4 Er det rimeligt at trække på disse kreditter i en situation, hvor der er behov for, at alle lande strammer deres klimapolitik betydeligt op i det kommende årti?

Oppositionspartierne i rød blok har alle fremlagt ret detaljerede klimaplaner med et højere ambitionsniveau end regeringens. Socialdemokratiets plan går ikke helt så langt som de andre oppositionspartiers, når det drejer sig om nye vindmøller, elbiler osv. Til gengæld har partiet foreslået oprettelse af en ny statsejet grøn fond på 20 milliarder kroner, der skal investere i udvikling af nye grønne teknologier i både udlandet og Danmark. Socialdemokraterne argumenterer for, at det ikke koster staten penge at oprette en sådan fond. Staten kan for eksempel vælge at sælge nogle ekstra statsobligationer og indskyde provenuet som kapital i fonden. Den højere obligationsgæld vil så blive modsvaret af de nye aktiver i den statsejede fond.

Et af perspektiverne er, at en grøn fond i kraft af sin størrelse kan opbygge særlige kompetencer i at vurdere investeringer i grøn omstilling, ligesom den statsejede Vækstfond har opbygget særlig ekspertise i at finansiere innovative iværksættervirksomheder. Vækstfonden har givet et fornuftigt afkast til staten, og det bør en ny grøn fond også kunne gøre. Men ligesom Vækstfonden vil den grønne fond have brug for statsgarantier for dækning af de tab, som uvægerligt vil opstå på nogle af investeringerne. Spørgsmålet er derfor:

5 Er tilhængerne af en grøn fond enige i, at staten løbende bør sætte et vist beløb til side til dækning af de forventede tab ved indfrielse af garantierne, sådan som ansvarlig bogføring og bedste internationale praksis tilsiger?

Der er masser af andre vigtige klimapolitiske spørgsmål i valgkampen. Et af dem er:

6 Hvordan kan vi sænke udledningerne fra transporten og landbruget, hvor den grønne omstilling endnu ikke er kommet i gang?

For nogle er der et simpelt svar på spørgsmål 2 til 6: Politikerne skal ikke beskæftige sig med detailspørgsmål om, hvor og hvordan udledningerne skal sænkes. De skal bare fokusere på at gøre det dyrere at udlede drivhusgasser, så klarer markedet resten. En høj international CO2-afgift ville utvivlsomt gøre underværker i den grønne omstilling, men hvad nu, hvis andre lande tøver med at gå den vej:

7 Skal Danmarks klimamål primært opfyldes via en høj og stigende afgift på udledning af drivhusgasser? I så fald: Skal afgiften være lavere for erhverv, der er særligt udsat for international konkurrence?

For nylig modtog Folketinget et borgerforslag til en skærpet klimalov, der skal sikre, at Danmark yder sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål. Det foreslås blandt andet, at der skal sættes præcise femårige delmål for reduktion af Danmarks drivhusgasudledninger mindst 15 år frem, og at overholdelsen af målene skal overvåges af et styrket uafhængigt Klimaråd. En skarpere klimalov kan blive en vigtig drivkraft i den grønne omstilling, men nogle partier er nølende over for forslaget. Derfor er det vigtigt at spørge partierne:

8 Går de ind for borgerforslaget om en skærpet klimalov? Hvis de er imod forslaget eller dele af det, hvad vil de så i stedet?

Der bliver nok af klimaspørgsmål at diskutere i valgkampen. Den gode nyhed er, at klimaet langt om længe er ved at rykke så højt op på dagsordenen, som problemets alvor tilsiger.