2. januar 2017

Hvad blev der af Brexit-ulykkerne?

Indspark af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 2. januar.

Med hensyn til den spåede recession efter Brexit-afstemningen er den helt udeblevet. I stedet spår IMF, at Storbritannien i 2016 vil få en økonomisk vækst på 1,8 procent, hvilket er den højeste blandt G7-landene.

Professor Peter NedergaardBrexit har været en af de mest omdiskuterede begivenheder i Europa i 2016. Alle er enige om, at begivenheden er vigtig og værd at diskutere, fordi den betegner et drastisk brud med den måde, som det europæiske samarbejde hidtil har fungeret på. Der har imidlertid været stor uenighed om, hvor store konsekvenser folkeafstemningen om Brexit ville få på kort sigt.

19. juni 2016 skrev jeg forud for afstemningen et Indspark om Brexit. Her konkluderede jeg, at det, der ville kendetegne ændringerne i situationen i Storbritannien og mellem Storbritannien og EU-landene efter et ja til Brexit, kunne beskrives bedst med ordet 'ingenting'. Jeg konkluderede også følgende: 'Selv om det skulle ende med et beklageligt Brexit (ved folkeafstemningen den 23. juni 2016, PN), er der imidlertid grund til at slå koldt vand i blodet. Der sker ikke de store ting umiddelbart. Ændringerne med hensyn til det økonomiske samkvem med Storbritannien bliver sandsynligvis også mindre, end mange regner med. En mindre forskydning er en bedre beskrivelse end et brat kursskifte.'

Cheføkonom Frank Øland fra Landbrug & Fødevarer skrev 22. juni 2016 et svar herpå her i avisen. Han var stærkt uenig med undertegnede i min bedømmelse af de umiddelbare virkninger af et ja til Brexit ved folkeafstemningen. Han skrev: 'Tværtimod er to år med så stor usikkerhed ren gift for både det finansielle system og realøkonomien. Investorerne vil reagere på usikkerheden ved at sende pundet, aktiekurserne og renterne yderligere ned. Reale investeringer vil blive udskudt, og forbrugerne vil holde igen i en grad, så det kan skubbe Storbritannien ud i en recession.'

Hvem fik ret? Lad os tage spørgsmålene om pundet, aktiekurserne, renterne og recessionen op for at få et svar. Pundet i forhold til den danske krone faldt umiddelbart efter folkeafstemningen. Kursen faldt yderligere i oktober, men er siden steget og er nu på niveau med kursniveauet i store dele af 2013 og 2014.

Aktiekurserne i Storbritannien målt på baggrund af aktieindekset FTSE 100 er 13 procent højere end for et år siden, og det er steget knap fire procent i de seneste tre måneder.

Bank of England nedsatte et stykke tid efter folkeafstemningen renten fra 0,5 procent til 0,25 procent, men det er ikke så forskelligt fra situationen i mange andre nationalbanker. Den lange rente har derimod været stigende i Storbritannien siden oktober.

Med hensyn til den spåede recession efter Brexit-afstemningen er den helt udeblevet. I stedet spår IMF, at Storbritannien i 2016 vil få en økonomisk vækst på 1,8 procent, hvilket er den højeste blandt G7-landene, som er de syv største økonomier i verden.

Hvem fik ret? Peter Nedergaard eller Frank Øland? Ja, man kan påstå, at ingen af dem fik helt ret.

Herefter melder sig næste spørgsmål: Hvem fik mest ret?

Det overlader jeg til læserne at bedømme.