Helmut Schmidt: Der er alt for meget nøleri i Merkels lederskab
Indspark af Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 24. januar 2016.
Det lykkedes mig her i januar 2016 at få et interview med Tysklands næstbedste forbundskansler (efter Konrad Adenauer). Jeg mødte Helmut Schmidt i en let mondæn café i Friedrichsstrasse i et snedækket Berlin. Han sad allerede i det læderbetrukne interiør og røg en cigaret, da jeg trådte ind. Vi bestilte hver et glas Eiswein.
Jeg spurgte først ind til hans syn på den nuværende flygtningekrise i Europa: ”Ja, ansvaret for udviklingen er Fru Merkels. Der begået to store fejl. For det første har hun ikke sørget for at sikre de ydre grænser i EU – eller i hvert fald rundt om Schengen-landene. Der har ellers været advarsler nok, og hun kunne have gjort det, hvis hun prioriterede det. For det andet har hun åbnet Tysklands grænser på et meget uheldigt tidspunkt. Jeg har - som De nok ved – altid været ret kritisk overfor en for stor indvandring til Tyskland af både kulturelle, sociale og økonomiske grunde. Nu har Fru Merkels uheldssvangre politik blot forværret situationen. Det indebærer et dræn på den del af fremtidens velfærd, som ellers især var beregnet til de økonomisk svagt stillede tyske borgere. Derfor er Fru Merkels politik også dybt asocial.”
Hvad mener De ellers om det tyske lederskab i Europa, spørger jeg.
”Det er anderledes end før finanskrisen. Samtidig hviler det mere på andres svaghed end på tysk styrke. Ja, den tyske økonomi har været i nogenlunde gænge de seneste 15 år på grund af Gerhards (Gerhard Schröder, PN) arbejdsmarkedsreformer, men virkningen heraf er ved at løbe ud. Igen har Fru Merkel nølet alt for længe med de nødvendige reformer. Det er dette nøleri, som gør, at Tyskland ikke fungerer som leder. Jeg mener i al beskedenhed, at Tyskland var en bedre leder med mig som forbundskansler. Vi fik trods alt reddet Europa – sammen med Frankrig - ud af den suppedas, som sammenbruddet af det internationale valutasamarbejde afstedkom. Det er så ærgerligt, at Tyskland som leder - alene eller sammen med Frankrig – altid kommer halsende efter begivenhederne. For der er ingen vej uden om et tæt europæisk samarbejde, hvis Europa overhovedet skal have en stemme i verden.”
Og hvordan på den indenrigspolitiske front?
”Ja, samme veghed. Jeg har allerede nævnt de manglende reformer. Jeg tænker tit på, hvordan det var endt med de tyske gidsler i Mogadishu i 77 (en flykapring af et tysk fly, som blev befriet af et tysk antiterrorkorps efter en sindrig plan udarbejdet med Helmut Schmidt i førersædet, PN) med Fru Merkel som kansler. Så havde gidslerne nok siddet dernede endnu.” Helmut Schmidt slår en latter op og snupper en ny cigaret
Han har talt sig varm: ”Og så denne håbløse ”Energiewende” med en politisk satsning på en ”feudaltidsagtig” energikilde som vind.(Schmidt var en svoren tilhænger af atomkraft, PN). Den er håbløs, dyr, asocial som bare pokker med alle disse vind-baroner og tilmed ineffektiv. Atomkraft er ikke uden risici, nej, men i det samlede regnestykke så langt at foretrække. Igen savner jeg et rationelt tysk lederskab, der rækker ud over at beholde magten for magtens egen skyld.”
”Nåh, det var det. Er vi ikke færdig?” Jeg nikker og siger tak for interviewet. Vi drikker Eisweinen ud. Den står godt til den hvide, kolde knitrende sne udenfor.