Katarina Juselius leverer en bredside mod økonomiens mainstream

Anmeldelse af Rune Møller Stahl, postdoc, Københavns Universitet i Information den 30. august 2019.

Katarina Juselius er the grand old lady indenfor kritisk økonomi i Danmark. Mens hun måske ikke er kendt i den brede offentlighed, var hun med sit arbejde omkring statiske tidsseriemodeller en af de mest citerede økonomer i 1990'erne. Derfor er det ikke hvem som helst, der nu kommer med en bredside mod den måde, økonomiens mainstream fungerer på.

Det er et ambitiøst projekt Juselius er ude i. På bogens 130 sider kommer hun med enkritik af den fremherskende tankemåde inden for hendes fag og kommer med forslag til forbedringer.

Selvom bogen er skrevet til lægmand, og ikke rummer matematiske formler, skal man holde tungen lige i munden, når der jongleres med en lang række fagtermer fra den økonomiske forskning.
Juselius tager udgangspunkt i den verserende debat om de økonomiske regnemodeller, men hendes kritik handler ikke om en eventuel politisk bias. For hende ligger problemerne ved vores måde at analysere økonomien på et dybere og mere grundlæggende niveau.

For Juselius handler det om, at den herskende neoklassiske tilgang, hvor man modellerer økonomien baseret på en matematisk forståelse af individuel handling hos antaget rationelle individer ikke passer specielt godt med de empiriske resultater.

På det videnskabsteoretiske niveau handler det om, at modellerne, hvad enten de er rent neoklassiske eller har (ny)keynesianske elementer, grundlæggende behandler den sociale verden, som om der var tale om naturvidenskab, hvor det handler om at beskrive faste, empiriske sammenhænge.

Katarina Juselius: 'Økonomien og virkeligheden - et opgør med finanskapitalismen' Problemet er for Juselius, at det ikke tager højde for, at samfundet og økonomienændrer karakterer over tid. Hendes eget arbejde med de såkaldte VAR-modeller handler i høj grad om at analysere historiske tidsserier for at finde ud af, hvorvidt teoretiske antagelser passer på de empiriske dataserier. Hovedproblemet for Juseliuser, at finanssystem, gæld og kredit kun spiller en meget indirekte rolle i de herskende økonomiske modeller. Mens dette måske var en dækkende beskrivelse af verden i efterkrigstiden, hvor bankvæsnet var heftigt reguleret og kapitalkontrol forhindrede den fri bevægelse af pengestrømme over landegrænser, er dette ikke længere tilfældet i dag.

Det centrale årstal i denne historie er 1983, hvor Danmark fjernede de internationale restriktioner på kapital og dermed åbnede for den finansielle globalisering, som vi har levet under lige siden.

For Juselius betød denne deregulering af kapitalbevægelserne, sammen med den række af liberaliseringer af det finansielle system og kreditgivning, der fulgte, engrundlæggende forandring af de økonomiske spilleregler. Priserne på bolig og aktiemarkeder begyndte at løsrive sig fra den almindelige økonomi, og det har skabt en række ubalancer i perioden siden.
Mens den reale økonomi målt ved BNP er steget 84 procent siden 1983, er boligpriserne steget med 152 procent og den reale aktiekurs med 1088 procent. Denne afkobling af den finansielle økonomi fra realøkonomien er for Juselius hovedgrunden til, at de økonomiske problemer, vi har set i perioden siden.

Et af hovedproblemerne er den stigende gældsmængde og finansiel ustabilitet.
Mens de standard makroøkonomiske modeller ikke anser mængden af gæld som etproblem, påpeger Juselius, at gældsfinansierede investeringsboom i perioden siden 1983 har medført en række finansielle bobler - dot.com-boblen på aktiemarkedet i 2000, boligboblen, der medførte den finansielle krise i 2008, og den nuværende aktieboble, som er på et endnu højere niveau i forhold til den reale økonomi, end hvad vi tidligere har set. De kriser der følger, når de spekulative bobler brister, har store konsekvenser i form af arbejdsløshed, lavvækst og konkurser.

Et andet problem er den stigende ulighed, som har fulgt udviklingen af finanskapitalismen. De nye muligheder for investeringer har især gavnet de allerrigeste, mens store dele af befolkningen ikke har haft mulighed for at få del i den store vækst i finansielle formuer. De er i stedet efterladt med konsekvenserne i form af højere boligpriser, mere gæld og de deraf følgende kriser.

Løsningen på denne situation har for Juselius to elementer.

På den ene side handler det om bedre økonomisk forståelse, som kan forstå det strukturskift, der er sket i økonomien. Det handler om at bygge økonomiske modeller, der snarere end neoklassiske antagelser baserer sig på reelt observerede empiriske antagelser.

På den anden side handler det om at få genreguleret den finansielle sektor, så den igen kommer til at spille en mindre rolle i samfundsøkonomien.

Juselius kombinerer politiske forslag og økonomisk analyse, et projekt som kun delvist lykkes. Bogen er stærkest, når den leverer en kerneanalyse af de historiske forandringer i økonomien og forklarer, hvordan det traditionelle økonomiske modelapparat ikke kan fange dette.

Men den indledende økonomiske idéhistorie og de afsluttende forslag til reform bliver skitseagtige. Ikke desto mindre leverer bogen en solid dosis vitaminer til debatten om økonomiske modeller og kan anbefales til dem, der vil have dybere perspektiver på denne debat.