7. oktober 2015

Kommuner kan forebygge angst med små midler

ANGST HOS BØRN

Folkesygdommen angst koster samfundet milliarder hvert år, men med en tidlig indsats kan sygdommen forebygges til glæde for både børn, familier og hele samfundet. Det viser Barbara Hoff Esbjørns forskning på Københavns Universitet.

Barbara Hoff Esbjørn
Artikel i Altinget den 7. oktober 2015

Af Barbara Hoff Esbjørn
Professor mso ved Center for Angst, Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Angst som folkesygdom koster det danske samfund mellem ni og ti milliarder kroner om året, viste den nylige rapport fra Sundhedsstyrelsen. Udgifterne løber blandt andet op, fordi op mod 2000 borgere hvert år bliver tilkendt førtidspension på grund af en invaliderende angstlidelse. Sammen med alle de sygedage, som angst også udløser, koster det årligt det danske samfund 8,6 milliarder kroner i tabt produktion. Hertil kommer udgifterne til angst-medicin, indlæggelser og andre behandlinger.

Og så har vi ikke engang medregnet udgiften til tabt arbejdsfortjeneste til de forældre, som er forhindret i at passe deres job, fordi de har angste børn.

Hvorfor ikke forebygge?

For angst starter tidligt. Nogle former for angst endda så tidligt som fem til syv-års alderen. Vi ved, at mellem fem og ti procent af danske børn lider af angst, og at kun få af dem så at sige vokser sig fra det. Vi ved, at ubehandlet angst i barndommen øger risikoen for, at man som voksen kommer til at lide af angst, depression eller misbrug.

Gennem de sidste syv år har jeg forsket i og behandlet angst i barndommen ved Center for Angst på Københavns Universitets Institut for Psykologi, så det undrer mig ikke, at angst i voksenlivet koster samfundet og borgerne dyrt. Men det undrer mig, hvorfor vi ikke forebygger denne udvikling? Hvis vi sætter ind tidligt, når angsten forekommer første gang, inden den låser barnet og familien fast i et uhensigtsmæssigt mønster, vil vi kunne nå langt.

Hvis barnet overvinder angsten, vil det kunne koncentrere sig om skolegang, uddannelse og fritidsaktiviteter med jævnaldrene i stedet for at isolere sig socialt og også få skolefaglige vanskeligheder.

For få får den rette behandling

Angst hos børn har alvorlige sociale og psykiske konsekvenser for barnet og familien, og det er dyrt for samfundet. Alligevel er der intet fokus på problemet. Alt for få af de fagpersoner, som arbejder med børn i kommuner og regioner, kender symptomerne på angst hos børn, og både fagpersoner og forældre mangler viden om behovet for behandling.

Angst i barndommen har i mange år været et overset område, der ikke har været prioriteret økonomisk. Mange tror, at angst er normalt. Men det er ikke normalt at være så angst, at det forhindrer en i at indgå i venskaber, deltage i skole- og fritidsaktiviteter og senere i livet i uddannelse eller job, eller i det hele taget at leve et liv som jævnaldrende. Alligevel tror mange, at angst enten er noget, man vokser fra, eller noget, man må lære at leve med som en kronisk lidelse.

Denne manglende forståelse for, at angst kan behandles med god effekt, medfører, at alt for mange familier ikke tilbydes kvalificeret behandling. Det billede går igen over hele landet.

Overlades til sig selv

Selv i de tilfælde, hvor behovet for behandling er åbenbart, sker der ikke en systematisk udredning og behandling af familier med angste børn.

Her på universitetets Center for Angst er vi jævnligt i kontakt med pædagoger, lærere og psykologer, der fortæller, at de i deres hverdag i kommunen eller regionen er overladt til selv at forsøge at afhjælpe eller behandle angst hos børn uden tilstrækkelig uddannelse og supervision fra eksperter på området. Andre fortæller, at de slet ikke selv har mulighed for at behandle børnene, men skal henvise videre til familiehuse, der er specialister i at behandle familieproblematikker - men ikke angst.
Den utilstrækkelige viden om at behandle børn med angst efterlader både børnene og deres forældre uden kvalificeret hjælp og øger desværre risikoen for, at barnet fastholdes i angsten.

Efterhånden begynder flere steder, private som offentlige, at tilbyde angstbehandling. Men i Danmark er det op til behandlerne selv at beskrive på deres hjemmeside, hvad de mener, de er gode til, hvilket gør det til en umulig opgave for familierne at finde rundt i hvilke tilbud, der er kvalificerede, og hvilke der ikke er.

Forældre bliver uddannet i selvhjælp

Det er kompliceret, at behandle børn med angst. Det kræver et særligt fokus, særlig viden og en særlig uddannelse, men metoderne er velkendte og velafprøvede, og det er først og fremmest muligt at bryde angstens onde cirkel.

Mange års national og international forskning har vist, at forskellige former for kognitiv terapi er en effektiv metode at behandle angst også hos børn. Den behandling, vi har udviklet på Center for Angst, tager udgangspunkt i vores forskning og er afprøvet på en måde, der giver sikkerhed for, at behandlingen gør gavn.
Efter flere års dialog med PPR-psykologer og andre børnefaglige rundt om i kommunerne har vi udviklet og pilottestet et behandlingsprogram, der er målrettet virkeligheden ude i landets kommuner. Dette program med navnet Hjælp til Selvhjælp og kræver meget få terapeutressourcer, da det er et forældrebaseret selvhjælpsprogram. Gennem terapeutstyrede workshops med andre forældre får forældrene så at sige en mini-uddannelse i, hvordan de kan afhjælpe deres barns angst.

Terapeuter overdrager ansvaret

Indtil nu har 20 familier med angste børn deltaget i pilotprojektet her på Københavns Universitets Center for Angst. Børnene var mellem 7 og 13 år gamle. For at kunne deltage i projektet skulle børnene have en eller flere angstlidelser som for eksempel separationsangst, specifik fobi, social fobi eller generaliseret angst.

Forældrene havde selv henvendt sig til Center for Angst, fordi de var bekymrede for deres barns udvikling. Vi ved derfor, at familierne var motiverede for at slippe fri for angsten. Vi ved også, at familier der selv henvender sig, gennemsnitligt er lidt bedre uddannet og har lidt højere husstandsindkomst end gennemsnittet af danske borgere.

Behandlingsforløbet bestod af to workshops á hver to timer, en Facebook-gruppekontakt og en introduktion til Cool Kids-manualen, som er et standardiseret kognitivt adfærdsterapeutisk program på ti sessioner, der er velafprøvet til at behandle børns angst.
Hele behandlingsprogrammet baserer sig på kognitive adfærdsterapeutiske principper og på princippet om, at ansvaret for behandlingen skulle overdrages fra terapeut til forældre.
Forløbet blev afholdt over 12 uger. Det startede med en workshop, hvor forældrene mødtes med terapeuter, der underviste dem i angst i barndommen, og hvordan den kan overvindes.
Ved workshoppen udleverede man også Cool Kids-manualer til barn og forældre.
Forældrene gennemførte hver uge en ny session i hjemmet med deres barn. Via Facebook-gruppen fik familierne løbende opdateringer om, hvilken session de skulle arbejde med, og de havde mulighed for at drøfte udfordringer og løsninger med de andre forældre.
Efter seks uger deltog familierne i den anden workshop, hvor terapeuterne yderligere overdrog kontrol til forældrene, og hjalp dem med at skemalægge den fortsatte behandling og overvindelse af angsten.
Resten af sessionerne udførte familierne i hjemmet med barnet, hvor de øvede de ting barnet var bange for, for eksempel at køre i elevator eller være alene i hjemmet.

Tre ud af fire børn helt fri for angst

Effekten af Center for Angsts pilottest af Hjælp til Selvhjælp var overbevisende. 17 af de 20 familier gennemførte behandlingen, og i disse familier var tre ud af fire børn efter forløbet helt fri for alle angstlidelser. Også selvom adskillige af børnene inden behandlingen havde flere angst-diagnoser.

Selvhjælpskurser for grupper af forældre har vist sig at være en enkel og billig løsning til at behandle angst-ramte børn sammenlignet med individuelle terapiforløb. Og samtidig har den vist sig at være utrolig effektfuld i vores pilotprojekt.
Hemmeligheden bag metodens succes, er at vi lærer forældrene at identificere det, der fastholder barnets angst, og sætte ind med den rette hjælp. Vi lærer dem dermed at være en form for terapeuter for barnet i hverdagen.
Vores erfaringer med programmet støttes af international forskning, der viser, at behandling, hvor kontrol overdrages til forældre, har god effekt.

Nu bør tilsvarende selvhjælpskursusforløb afprøves udenfor Center for Angst, så vi kan vurdere effekten i hverdagens kommunale praksis. Det kræver, at kommuner og regioner investerer i at uddanne behandlere, for eksempel her på centeret, hvor vi har den fornødne viden og erfaring til både at uddanne og supervisere dem. Behandlerne skal være fagpersoner som for eksempel psykologer, der oplæres til at uddanne og støtte barnets forældre i at tage hånd om barnets angst på en måde, som hjælper barnet ud af angst-spiralen.
Og ja, at uddanne angstspecialister i hver kommune koster penge her og nu. Men på den lange bane vil det betyde, at en stor del af de angstramte børn kan hjælpes via forældrene, og at langt færre skal sendes videre til specialister som os på universitetet, der alt andet lige er en dyrere løsning.

Vi, som er specialuddannet i at hjælpe angstramte børn, bør kun behandle de børn, som har brug for mere end den støtte, som forældrene kan trænes til at give dem.

Bedre liv for hele familien

Et barn med angst er ofte en alvorlig belastning for hele familien, og fordelene ved at hjælpe børnene så tidligt som muligt kommer derfor både børnene selv og deres forældre og søskende til gavn. Forældrene vil kunne passe deres arbejde, fordi de ikke længere skal sidde i skolen hos barnet eller svare på 10-20 opkald om dagen. Hverdagens konflikter og udfordringer, som følger med det at have et angst barn, vil blive markant reduceret. En reduktion af konfliktniveauet i hjemmet vil gavne barnets udvikling af selvværd og selvtillid – troen på at man er god nok og kan klare de opgaver man sætter sig for. Derved får barnet de bedste betingelser for at vokse op uden psykiske vanskeligheder, få uddannelse og job og blive en aktiv borger i samfundet.

Mange angste børn har desuden søskende, som bekymrer sig om deres søster eller bror. De bruger mental energi på at passe på ikke at udløse angst hos deres søskende, og må undvære forældrenes nærvær som i høj grad går til den angste søskende. For hvert barn, der overvinder sin angst, er der derfor typisk også en eller flere søskende, som også vil få en bedre tilværelse.

Når vi som specialister uddanner og superviserer kommunale eller regionale behandlere, sikrer vi at den nødvendige viden når ud til dem, der arbejder med børnene i hverdagen, hvilket er en optimal basis for gode resultater. Også når behandlerne er barnets egne forældre.

Selvom forebyggelse koster kommunerne penge nu i udgifter til uddannelse og supervision til fagpersonale, er det min bedste overbevisning, at denne investering vil tjene sig hjem – både økonomisk og menneskeligt.