20. februar 2019

Landmænd bør føre klimaregnskab

Debatindlæg af professor Peter Birch Sørensen (Økonomisk Institut) i Altinget den 20. februar 2019.

Peter Birch SørensenRegeringen vil bruge 90 millioner kroner til forskning i, hvordan landbruget kan sænke udledningen af drivhusgasser. I forbindelse med efterårets hjælpepakke til landbruget har regeringen også etableret en jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, der kan hjælpe lidt til at nedbringe landbrugets udledninger, og regeringens klimaplan indeholder tiltag, der kan reducere udledningerne fra biogasanlæg.

Alle disse tiltag er fornuftige, men landbrugets grønne omstilling er en tidskrævende proces, og derfor er der behov for at gøre mere for at sætte gang i omstillingen.

Erhvervet står for cirka 22 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, og analyser fra Klimarådet, Det Miljøøkonomiske Råd og uafhængige forskere har vist, at der allerede med dagens viden og teknik er adskillige muligheder for at sænke landbrugets udledninger til en forholdsvis lav samfundsøkonomisk omkostning, for eksempel gennem forsuring af gylle, dyrkning af energipil, udtagning af kulstofrige jorder og ændret foder til malkekvæg.

De enkelte landmænd skal have mulighed for at sætte ind dér, hvor det er nemmest og billigst for dem at sænke udledningerne.

Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut

Den lave samfundsøkonomiske omkostning skyldes blandt andet, at flere af disse tiltag også vil reducere udledningerne af andre miljøbelastende stoffer såsom kvælstof og ammoniak.

Omkostningerne ved at nedbringe udledningerne gennem forskellige tiltag vil utvivlsomt variere betydeligt på tværs af de enkelte landbrugsbedrifter. Der er derfor almindelig enighed om, at det ikke vil være omkostningseffektivt at regulere udledningerne via generelle, ensartede krav til alle landmænd, om hvordan de skal indrette driften.

CO2-regnskab i landbruget

De enkelte landmænd skal have mulighed for at sætte ind dér, hvor det er nemmest og billigst for dem at sænke udledningerne. Det kan de få hjælp til at vurdere, hvis der etableres klimaregnskaber for den enkelte landbrugsbedrift, som det har været foreslået af både Natur- og Landbrugskommissionen, Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet.

Et klimaregnskab viser, hvordan bedriftens omfang og sammensætning af planteavlen, husdyrbestanden, foderet, gødningshåndteringen, indretningen af staldene og meget andet påvirker bedriftens udledning af metan, lattergas og CO2.

I 2016 fremlagde Klimarådet et konkret forslag til, hvordan man kan udarbejde et klimaregnskab på grundlag af de mange oplysninger om driften, som landmændene allerede i dag er forpligtede til at indberette. På basis af disse oplysninger vil man kunne sende hver landmand en fortrykt ”selvangivelse” for bedriftens udledninger, som landmanden så om nødvendigt vil kunne korrigere ved at indberette supplerende oplysninger. 

Vejen frem

Heldigvis er der stigende tilslutning til ideen om et klimaregnskab for den enkelte bedrift. Økologisk Landsforening har et stykke tid bakket op om idéen, og foreningen har for nylig aftalt at indgå i et partnerskab med regeringen og Landbrug og Fødevarer, der blandt andet skal undersøge, hvordan et klimaregnskab kan udformes og bringes til at fungere. Det vil være oplagt at bruge en del af de afsatte forskningsmidler til at fremskynde denne proces.

Et klimaregnskab kan danne grundlag for en incitamentsbaseret, omkostningseffektiv klimaregulering af landbruget. Udledninger over et vist basisniveau kan pålægges en afgift, og man kan give et tilsvarende tilskud for hvert ton CO2, hvormed udledningen bringes ned under basisniveauet.

Alle landmænd vil da stå over for den samme ”pris” på udledning af drivhusgas, uanset om de skal betale afgift eller modtager et tilskud. De vil derfor alle blive tilskyndet til at sænke udledningen, indtil omkostningen ved at reducere udledningen med et ekstra ton svarer til den fælles afgifts- og tilskudssats.

Bedrifter, der billigt kan sænke deres udledninger, vil foretage store reduktioner, mens bedrifter med høje reduktionsomkostninger vil foretage færre reduktioner. På den måde minimeres reduktionsomkostningerne for landbruget og samfundet som helhed, og gennem valget af det basisniveau for udledningerne, der udgør grænsen mellem afgift og tilskud, kan man fordele reduktionsomkostningerne mellem landbruget og det øvrige samfund sådan, som man politisk ønsker det.

Et klimaregnskab på bedriftsniveau er vejen frem.