Markant flere små virksomheder henter nu kvalificeret arbejdskraft i udlandet

Debatindlæg af lektor Nana Wesley Hansen (FAOS, Sociologisk Institut) og adjunkt Mette Foged (Økonomisk Institut) i Politiken den 20. maj 2019.

Antallet af expats i danske virksomheder stiger, og det er ikke kun store multinationale virksomheder, der driver væksten. Til trods for en forhøjelse af den såkaldte beløbsordning hyrer flere og flere små virksomheder også udenlandsk arbejdskraft, viser et nyt forskningsprojekt.

Flere danske virksomheder gør brug af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det er fortsat de store virksomheder, som rekrutterer flest, men siden 00' erne er flere og flere mindre virksomheder også begyndt at hyre expats. Expats er her defineret som kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der rekrutteres til jobs i danske virksomheder, som forudsætter viden på højeste eller på mellemniveau - heriblandt ledere.

Mens 15 procent af de danske virksomheder havde en expat ansat i 2003, gjaldt det 25 procent i 2014. Og det er - måske overraskende - primært små virksomheder, der driver væksten i antallet af virksomheder med mindst én expat.

Flertallet af expats i Danmark er fra lande uden for EU, og blandt dem er langt hovedparten fra udviklingslande. Mens EU-borgere har fri adgang til det danske arbejdsmarked, gælder der særlige regler for rekruttering af medarbejdere uden for EU. For udenlandsk arbejdskraft fra uden for EU gælder blandt andet den såkaldte beløbsordning, hvor lønnen p. t. mindst skal være på 426.985 kroner årligt.

Virksomheder kan yderligere søge om at komme på en ' fast track'-ordning, så opholds-og arbejdstilladelse hurtigere tildeles.

Beløbsordningen og ' fast track'-ordningen anvendes i stigende omfang. Særligt store virksomheder har ressourcer til at professionalisere deres internationale rekruttering og har hr-afdelinger, der kender reglerne - ligesom store virksomheder ofte har et højere lønniveau og har derfor sandsynligvis nemmere ved at gøre brug af beløbsordningen end mindre virksomheder.

På trods af dette viser vores forskning, at flere og flere mindre virksomheder rekrutterer udenlandsk arbejdskraft. Dog hyrer mindre virksomheder en anelse flere expats fra EU-lande, mens det modsatte gør sig gældende for store virksomheder, der har en lille overvægt af expats fra lande uden for EU. Vores forskning viser samtidig, at mindre virksomheder ofte hyrer expats direkte fra udlandet, hvilket tyder på, at de har deres egne rekrutteringskanaler og netværk i udlandet.

UNDER DEN globale finansielle krise faldt antallet af virksomheder i Danmark, men antallet af virksomheder, der rekrutterer expats, var i samme periode fortsat stigende. Virksomheder, der rekrutterer expats, har tre centrale kendetegn: For det første er disse virksomheder mere tilbøjelige til at eksportere sammenlignet med tilsvarende virksomheder inden for samme branche. Der er altså tale om virksomheder med et internationalt udsyn.

For det andet er disse virksomheder mere kapitalintensive sammenlignet med lignende virksomheder inden for samme branche. Det vil sige, at det også er de virksomheder, der investerer mest i computere, robotter samt andre maskiner og redskaber i forhold til mængden af arbejdskraft inden for deres branche.

For det tredje bruger disse virksomheder flere ressourcer på forskning og udvikling sammenlignet med tilsvarende virksomheder inden for deres egen branche.

Det er altså de mest videnstunge virksomheder, som hyrer expats.

Disse karakteristika gælder både store og mindre virksomheder, selv om karakteristikaene er lidt mindre udtalt i de mindre virksomheder. Der er altså tale om virksomheder, der klarer sig godt, og som også må formodes at have interessante arbejdspladser for dansk arbejdskraft.

DET SER UD til, at virksomheder rekrutterer expats for at supplere med nye kompetencer snarere end for at erstatte allerede eksisterende kompetencer. Expats udfører flere analytiske opgaver sammenlignet med danske medarbejdere i tilsvarende jobs, der forbliver hjemme, ligesom de udfører flere kommunikationsopgaver.

Dette gør sig specielt gældende i store virksomheder, mens arbejdsdelingen er mindre udtalt i mindre virksomheder. Hvilket skyldes, at opgavespecialiseringen er mindre i små virksomheder end i store.

Der er for mange en del bekymring forbundet med, at Danmark i stigende grad åbner grænserne for udenlandsk arbejdskraft, og i den forbindelse har særligt beløbsordningen været omdiskuteret.

Sættes beløbet for lavt, frygter nogle, at virksomhederne vil rekruttere mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft på bekostning af dansk, og at dette måske på sigt vil presse løn og arbejdsvilkår.

Dette kan ikke afvises, men resultaterne fra vores forskningsprojekt peger ikke på, at der er tale om erstatning af arbejdskraft.

En gruppe, der varetager samme type opgaver som expats, er danskere, der selv tager til udlandet, hvilket tegner et billede af mobilitet blandt en lille skare af ansatte, der har særlige funktioner i virksomhederne.

DEBATTEN om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft har fokuseret meget på diskussionen om manglende arbejdskraft, og om manglen vil stoppe det nuværende økonomiske opsving. Men dette er unuanceret i forhold til danske virksomheder, der rekrutterer expats.

De mindre virksomheder, der selv rekrutterer expats, er kapitalintensive og videnstunge virksomheder med egne internationale relationer. Det vidner om, at der er meget andet på spil end blot mangel på arbejdskraft. Den videnskabelige litteratur peger da også på, at rekruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft for sådanne virksomheder kan handle om meget andet.

Videnstunge virksomheder har brug for at bringe ny viden ind i deres produktionsproces gennem rekruttering af eksperter fra nye markeder eller konkurrerende virksomheder. Det er også en måde, hvorpå virksomheden kan skabe innovation i produkter og arbejdsmetoder og i det hele taget sikre egen udvikling og konkurrencefordele.