21. januar 2021

Mikkel Vedby: Tænk, hvis vaccinevåbnet var taget tidligere i brug

Kommentar af professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen i Altinget den 21. januar 2021

KOMMENTAR: Coronavaccinerne blev frembragt med det 21. århundredes medicinalteknologi. Mens de blev testet, var staternes eneste middel mod virussen teknikker fra det 17. århundrede.

Ud over en rigid militær og politisk ledelse var grundene til, at den danske hær tabte i krigen i 1864, at den var udstyret med forladergeværer, mens de preussiske styrker havde moderne bagladergeværer.

De skød ikke alene langt mere præcist, men kunne lades hurtigere og med større sikkerhed. Preusserne havde også bedre artilleri og var allierede med østrigerne, som ikke havde bedre håndvåben end danskerne, men de danske styrker var bagude på point fra starten.

Lad os forestille os, at hæren faktiske havde haft et lager af moderne bagladergeværer liggende, men at geværerne ikke blev sendt til soldaterne i Dybbølskansen, fordi de endnu ikke var testet og godkendt.

Mon ikke selv den mest bureaukratiske medarbejder i materieltjenesten til sidst ville have udleveret geværerne i håbet om, at eventuelle fejl og mangler var mindre end ulempen ved ikke at have de våben, som skulle til for at bekæmpe fjenden?

Vi skal have beredskabet til at sætte ind med det 21. århundredes midler, når den næste pandemi rammer.

Mikkel Vedby

Hele verden har kæmpet mod coronavirussen, mens våbnet til at beskytte os mod virussen har været klar siden januar 2020.

Medicinalfirmaet Moderna var færdig med mRNA-1273-vaccinen 13. januar. Det tog forskerne en weekend at udvikle vaccinen, efter at en kinesisk forsker havde offentliggjort virussens gensekvens.

I New York Magazine beskriver David Wallace-Wells, at vaccinen således var kendt måneder før, Danmark blev lukket ned 11. marts.

Hvis vaccinen var blevet produceret allerede i foråret, var tusinder af patienter aldrig blev indlagt på intensivafdelinger verden over, andre tusinder var ikke blevet arbejdsløse, og vi ville have kunnet fejre en jul og et nytår, hvor coronavirussen ikke var andet end et svagt minde om et stik i armen.

Men man beder selvfølgelig ikke milliarder af mennesker om at sprøjte noget ind i armen, som man ikke er helt, helt sikker på ikke har utilsigtede bivirkninger.

Det er ikke uden grund, at så mange zombiefilm begynder med en vaccine, som går gruelig gal. Men denne risiko for, at vaccinen skaber flere problemer, end den løser, må ses i forhold til den risiko, som ligger i ikke at slå til mod en pandemi.

Hvis coronavirussen havde været endnu mere dødelig, burde man så have ladet stå til og vaccineret, selvom vaccinen endnu ikke var testet?

Både Modernas vaccine og de andre vacciner udviklet mod coronavirussen er frembragt med det 21. århundredes medicinalteknologi, og mens den blev testet, var staternes eneste middel mod virussen teknikker, som blev udviklet i det 17. århundrede.

I Venedig påbød man skibe at vente i 40 dage på reden, inden besætningen kunne gå fra borde, fordi man af erfaring vidste, at var besætningen smittet med pest, så ville de være døde inden for de 40 dage, som på italiensk hedder quaranta – heraf karantæne.

I dag kan vi arbejde på vores computere hjemme og holde møder på Zoom, men den grundlæggende teknik med at mindske kontakt og isolere smittede har ikke forandret sig.USA's forhenværende præsident, Donald Trump, var med rette stolt af, at den amerikanske regering havde presset på for en hurtig godkendelse af vaccinen. Og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, vil gerne demonstrere mulighederne for Storbritannien uden for EU ved at godkende vaccinen før Unionen.

Men de var magtesløse over for den proces, som vacciner bliver udviklet, testet og godkendt efter. Den tid, som de kunne forkorte processen med, gjorde krisens afslutning lettere, men forhindrede ikke, at virusudbruddet blev en krise.

De mest voldsomme smittetal kom på det tidspunkt, hvor vaccinen kom, hvilket gav coronadødsfald i december et ekstra tragisk element.

For små lande som Danmark var udrulningen af vaccinen et afgørende element af coronakrisen, som vi ikke var herre over. Den magtesløshed er uholdbar i fremtiden.

Coronakrisen var en advarsel om, hvor tæt vi lever på kanten af den katastrofe, som en pandemi med en virus så dødelig som pest eller ebola ville være.

Vi skal have beredskabet til at sætte ind med det 21. århundredes midler, når den næste pandemi rammer.