Ny forskning: Støtten til borgerrettighederne er høj – også i krisetider

Debatindlæg af professor Peter Thisted Dinesen (Institut for Statskundskab), Kim Mannemar Sønderskov, professor Ole Wæver (Institut for Statskundskab) og professor MSO Jacob Gerner Hariri (Institut for Statskundskab).

Coronapandemien er en global trussel mod sundhed og stabilitet og imødegås af regeringer verden over med forskellige tiltag, der søger at mindske udbredelsen af smitten. I Danmark har Folketinget for eksempel vedtaget en hastelov, der blandt andet begrænser borgernes frie bevægelighed i form af lukkede grænser og antallet af personer, der må forsamles.

Behovet for sådanne tiltag for at tackle den største folkesundhedskrise i nyere tid er umiddelbart forståeligt. Men samtidigt rejser det spørgsmålet om, hvor langt borgerne er villige til at gå i sundhedens og sikkerhedens navn. Tiltagene for at adressere coronapandemien begrænser således flere fundamentale borgerrettigheder, herunder forsamlingsfriheden, den frie bevægelighed og privatlivets ukrænkelighed.

At afvejningen mellem sikkerhed versus sundhed og borgerrettigheder ikke er rent hypotetisk, understreges af udviklingen i blandt andet Ungarn, hvor man har set coronakrisen blive brugt som påskud for indførelse af permanent nødretstilstand og, som konsekvens heraf, afskaffelse af grundlæggende borgerrettigheder.

Modsatrettede forventninger

I Danmark har afvejningen mellem borgerrettigheder samt sundhed versus sikkerhed været diskuteret i medierne, men det vides ikke, hvordan den brede befolkning forholder sig til spørgsmålet. Det er helt fundamentalt at forstå borgernes reaktion på sådanne tiltag, da reaktionen i sidste ende sætter rammerne for, hvor langt staten kan gå i forhold til at gribe ind i fundamentale borgerrettigheder.

Den eksisterende forskning giver umiddelbart anledning til to modsatrettede forventninger. På den ene side kan man argumentere for, at sikkerhedshensyn som hensynet til folkesundheden og afledte konsekvenser vil trumfe andre hensyn – inklusive mere principielle overvejelser – i situationer med en overhængende trussel som coronapandemien.

Ud fra dette perspektiv vil vi umiddelbart forvente, at befolkningen er positivt stemt over for statslige tiltag, der bidrager til folkesundheden, selvom det kompromitterer en række borgerrettigheder, samt at folk er mere positive over for sådanne tiltag under coronakrisen end i en forudgående periode uden en lignende trussel. Fra tidligere forskning ved vi også, at et øget trusselsniveau i kølvandet på terrorisme – en anden trussel mod borgernes sikkerhed – er forbundet med øget villighed til at slække på borgerrettigheder.

Termostatlogik

Omvendt er der også grund til at tro, at coronapandemien, om noget, styrker borgernes skepsis over for statslige indgreb i borgerrettigheder. For det første er konsekvenserne af sådanne indgreb blevet meget konkrete under krisen, mens de tidligere var mere hypotetiske.

For det andet har der som nævnt været en del diskussion af berettigelsen og proportionaliteten af de forskellige indgreb, hvilket har gjort, at flere er blevet eksponeret for argumenter for og imod, og derfor sandsynligvis har overvejet dette nærmere, end de ellers ville have gjort.

Endelig kunne man, for det tredje, forestille sig en »termostatlogik«, hvor borgerne, efter at have accepteret statens indgriben som følge af en exceptionel trussel, forsøger at balancere dette ved at være ekstra skeptiske over for statslige tiltag, der begrænser borgerrettighederne yderligere.

Folk tager aktivt stilling

Vi har undersøgt danskernes syn på afvejningen mellem borgerrettigheder og sikkerhed versus sundhed gennem en spørgeskemaundersøgelse indsamlet af Epinion i perioden 31. marts-3. april 2020, der er vægtet, så den er repræsentativ for befolkningen, hvad angår køn, alder, uddannelse, region og partivalg.

I undersøgelsen har vi spurgt respondenterne, om staten skal have ret til en række aktiviteter, som fremgår af figuren. Procentsatserne angiver andelen, der mener, at staten »helt sikkert ikke« eller »formentlig ikke« bør have ret til et givent tiltag (»ved ikke« svar er frasorteret). Brugen af dette spørgsmål giver os mulighed for at sammenligne svarene med en undersøgelse, der undersøgte danskernes holdning til tre af disse tiltag i slutningen af 2017. Herved kan vi se, om befolkningen har ændret holdning over de seneste godt to år.

Figuren viser flere interessante forhold. For det første er det værd at bemærke, at folk skelner ret skarpt mellem forskellige statslige tiltag, idet der er stor variation i holdningerne til disse. Det antyder, at folk tager aktivt stilling til hvert enkelt tiltag.

Overvågningen på mobiler

Når det er sagt, er danskerne generelt skeptiske over for statslige tiltag, der begrænser borgerrettigheder. Ud over at et markant flertal (75 pct.) af befolkningen støtter videoovervågning på offentlige steder (en praksis, der allerede i vidt omfang finder sted, og som mange sandsynligvis har afklaret deres stilling til i forbindelse med tidligere kriser), og er omtrent ligeligt delt, hvad angår spørgsmålet om statslig tilbageholdelse af information vedrørende national sikkerhed (54 pct. støtter dette), ser vi, at et stort flertal af befolkningen udtrykker skepsis over for statslige tiltag, der begrænser borgerrettigheder.