Øget kvote 2-optag og mere erfaring fra virkeligheden giver bedre psykologer

Debatindlæg i Politiken den 8. august 2018 af institutleder Søren Kyllingsbæk og studieleder Torben Bechmann Jensen (Institut for Psykologi) samt prodekan for uddannelse Andreas de Neergaard (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet).

Kære Sofie, Clara og Sissel

Tak til jer og alle jer andre, som deltager i debatten (Politiken den 2. august) om psykologistudiet. Læs tidligere debatindlæg

Der er ingen af de optagede, som i vores øjne ikke er velkomne og kvalificerede til studiet. Det er den samlede profil, vi er opmærksomme på.

Vi er glade for vores kvote 1-studerende. De klarer sig rigtig godt og engagerer sig helhjertet i studiemiljøet fagligt, socialt og politisk. Men når karakterkravet på 11,7 på psykologistudiets kvote 1 medfører, at 80 procent af dem, der bliver optaget, er ganske unge kvinder fra velstillede hjem, har vi som studieledelse en opgave, for vi skal sørge for at uddanne psykologer med mange typer baggrunde og livserfaring. Der er ingen af de optagede, som i vores øjne ikke er velkomne og kvalificerede til studiet. Det er den samlede profil, vi er opmærksomme på.

Større diversitet i de studerendes alder, køn og familiebaggrund er en fordel – både for studiet og for samfundet – og kan opnås via en ny form for kvote 2-optagelse, hvor skriftlige og mundtlige prøver samt karakterer i relevante gymnasiefag indgår i bedømmelsen.

I påpeger, at psykologistudiets pensum i sig selv ensretter vores studerende med meget fastlagt indhold, og at ansvaret for dette ligger hos ledelsen og underviserne. Det er vi enige i, men det ene udelukker ikke det andet, og vi har brug for både en reorganisering af indholdet i uddannelsen og en ny optagelsesprocedure.

Og vi er i gang: Kandidatuddannelsen har for nylig været igennem en grundlæggende revision med fokus på bedre integration af praksis og teori, og vi forbedrer også koblingen til psykologernes efteruddannelse til specialist og i forbindelse med autorisation.

Disse forbedringer, som er undervejs, kan sammen med et øget optag via kvote 2 kombineret med en optagelsesprøve medvirke til større diversitet blandt fremtidens psykologer.

Endelig en tredje vigtig pointe, som er henvendt ikke til jer, men til de ordførende politikere for videregående uddannelser, sundhed og børn og unges trivsel: Psykologuddannelserne i Danmark er placeret på det laveste taxameterniveau (universitetets indtægt per studerende). Det giver uddannelsesstedet en indtægt på ca. 44.000 kr., når en psykologistuderende består et års eksaminer. Andre sundhedsfaglige uddannelser på universiteter og professionshøjskoler udløser 92.000 kr. per studerende.

Det lave taxameterniveau på psykologi begrænser muligheden for at tilbyde en uddannelse, som lægger vægt på de praksiskompetencer, I som færdige psykologer skal ud at bruge over for jeres klienter. Et stort antal valgfag og praksishold kræver nemlig, at vi kan oprette små hold med færre end 20 studerende, og det kræver flere adjunkter, lektorer og professorer til undervisningen af disse hold, hvilket vi ikke har mulighed for inden for den nuværende økonomiske ramme.

Vi arbejder netop på at få opbakning på Christiansborg til at hæve taxameteret for psykologiuddannelserne, hvilket vil give os mulighed for i fremtiden at give alle psykologistuderende erfaring med superviseret behandling af klienter, allerede mens de går på studiet i stedet for som nu, hvor dette kun er forbeholdt nogle få heldige på hvert hold.