29. november 2016

Om Ella og angst

Debatindlæg af professor MSO Barbara Hoff Esbjørn (Center for Angst) i Politiken den 29. november 2016.

Kære politiker... forebyggelse af angst er en klog investeringBarbara Hoff Esbjørn. Foto: Joachim Rode

I Politiken tirsdag skrev 17-årige Ella Ryberg om, hvordan hun gennem det meste af sin barndom og ungdom har levet med en behandlingskrævende angstlidelse, uden at få hjælp med det resultat, at hun ikke kunne magte at gå i skole.

Desværre er Ella langt fra den eneste der har denne type problemer. I Center for Angst her på Københavns Universitet, møder vi jævnligt børn og unge, der har lidt i mange år før angsten blev erkendt, og de fik kvalificeret behandling. Gennem de sidste ti år, har Center for Angst forsket i angsttilstande i barndom og ungdom. Denne forskning fokuserer på, hvilke mekanismer, der holder angst ved lige i barndommen, og hvordan man bedst behandler angst hos børn.

Vi har gennem disse ti år behandlet hundredevis af angste børn og deres familier, og vi har undervist professionelle om angst – både folk fra psykiatrien og fra kommunerne. Den viden, vi har fået gennem dette arbejde, giver os et klart indtryk af, hvorfor angst i dag er en af de folkesygdomme, som koster samfundet mest. Op mod ti milliarder kroner om året, anslog en rapport fra Sundhedsstyrelsen sidste år.

1) Der mangler viden. Alt for få voksne ved nok om hvordan angsten kommer til udtryk i hverdagen. Alt for mange tror, at angst er en naturlig del af barndommen - noget børn vokser sig fra. Derfor overser både barnet selv, forældre og professionelle angsten.

2) Der mangler kvalificeret forebyggelse. Alt for mange børn går ligesom Ella med angsten i årevis, hvor den bare bliver værre og værre, indtil angstlidelsen til sidst bliver massivt invaliderende for barnets livsudfoldelse. Forbyggelse er essentielt: Derfor er vi i Center for Angst sammen med Lyngby-Taarbæk kommune og Velux Fonden igang med at afprøve et nyt forebyggende tiltag ”Hjælp til Selvhjælp” til børn med moderate angstlidelser. Barnet og familien modtager behandling via selvhjælp, og hver familie ”koster” kun ca. 1,5 psykologtime. Håbet er at denne behandlingsform vil kunne anvendes i flere kommuner efterfølgende og derved gøre behandling tilgængelig for flere.

3) Mange behandlere har ikke den fornødne uddannelse i kognitiv terapi. Alt for mange tilbud i kommuner og andre steder udbydes af personale, der ikke får den fornødne træning og vejledning i at udføre den type behandling, som har vist sig at være effektiv overfor angst i barndommen – nemlig kognitiv terapi. Hvis man ikke sikrer, at behandlingspersonalet er kvalificeret i at udføre kognitiv terapi korrekt, er behandlingen ikke effektiv. At lave psykoterapi kræver både uddannelse og løbende supervision. Hvis ikke personalet får dette af specialister i angstlidelser hos børn, vil mange børn få forkert behandling som fører til at børnene enten ikke bliver bedre, eller at de ligefrem får det værre.

Vi ved at angstlidelser er invaliderende - ikke kun for det enkelte barn men også for familien. Vi ved, at familier med angste børn kan koste samfundet ca. 21 gange så meget som almindelige familier – blandt andet fordi barnets forældre ofte ikke kan passe deres arbejde i fuldt omfang. Vi ved, at man i England har vist, at samfundet tjener på at behandle angsttilstande, fordi det gør syge personer raske og i stand til at bidrage til samfundet. Det er svært at forestille sig at vi ikke skulle finde samme gode resultater i Danmark.

Ella Rybergs artikel slutter med "…så kære lærer..”

Jeg vil sige.."…så kære politikere: Kræv at jeres borgere med psykiske vanskeligheder som angst får samme rettigheder som borgere med fysiske lidelser. Kræv at kommunerne insisterer på kvalitet i psykoterapeutisk behandling og dokumentation for forventet effekt. Og kære politiker, husk, at selvom det koster penge nu at opkvalificere og uddanne personale til at identificere og behandle angslidelser, så kan I forvente at tjene pengene hjem igen, når de ikke-længere angste børn bliver ikke-angste voksne og kan arbejde på lige fod med alle andre. Og børn og unge som Ella får et liv fuld af muligheder - og uden angst".