Politik er ikke en hobbysport

Kommentar af professor Asmus Leth Olsen (Institut for Statskundskab) den 11. marts i Berlingske.

Mange forveksler formentlig det at se TV 2 News med at være politisk engageret.
Men at lære alle afsnit af 'Tirsdagsanalysen' med Peter Mogensen og Michael Kristiansen udenad har intet med politisk indflydelse eller engagement at gøre. Det får nok pulsen til at stige og latteren frem, men samfundet ligner stadig sig selv efter 1.000 timer med diverse analyser. Det svarer lidt til, hvis folk, der løser kryds og tværs, troede, at de derigennem var med til at udvikle det danske skriftsprog.  Det er de ikke, og det ved de også godt.

Men for de politiske hobbyfans er det nok desværre anderledes.
De spilder faktisk tiden, men lever i en illusion om at være aktive medspillere i den politiske proces.
Det er i hvert fald argumentet i en bog af den amerikanske statskundskabsprofessor, Eitan Hersh.
'Politics is for power', hedder den, politik er til for at få magt. Bogens kernebegreb er netop den 'politiske hobbyist' eller 'politisk hobbyisme' som tendens.

Den politiske hobbyist er følelsesmæssigt medrevet af politik, følger politiske forhold intenst i medierne og har en umættelig appetit på politiske debatter og kontroverser. Det handler altså ikke om de mange, der er fløjtende ligeglade med politik.
Nej, bogen handler om alle dem, der bruger virkelig meget tid på at tænke, tale og føle noget for politik, men som forveksler dette tidsforbrug med faktisk politisk foretagsomhed.

Selvkritik

Jeg er ikke et hak bedre selv. Jeg er også pinlig bevidst om min egen politiske hobbyisme.
Tag nu f.eks. det igangværende primærvalg i USA.
Det er ikke rigtigt mit forskningsområde, men som statskundskabsprofessor skal man da følge med. Mit grundsynspunkt er, at Bernie Sanders vil være en rigtig ringe kandidat, der vil have sværere ved at slå Donald Trump end de fleste andre kandidater.

Det giver anledning til lange debatter på Twitter og andre sociale medier med diverse danske 'Bernie Bros', dvs. danske mænd med en aggressiv irrationel glæde for Bernie Sanders. Det irriterer mig, at de konstant siger alt muligt faktuelt forkert om, hvem der faktisk stemmer på Bernie. De vil gerne have, at det er en bred koalition af mennesker, men data viser, at det snarere er en flok universitetsunger, nogle latinoer og så meget venstreorienterede folk. Jeg prøver da at gøre opmærksom på, at der er flere af afrikansk afstamning til en Kandis-koncert end i Bernies vælgerkorps, hvilket er lidt af et problem, når afroamerikanerne nu er Demokraternes kernetropper.

Sådan går slagets gang på de sociale medier mellem danskere, der ikke kan stemme til valget, og som skriver på dansk og derfor ikke kan påvirke en eneste potentiel vælger. Vi er med andre ord politiske hobbyister, der lever for den politiske debat og går til det, som det gjaldt liv eller død. Men det er faktisk bare hyggeligt tidsfordriv for politisk interesserede.

Fra hobby til politik

Gør det fra eller til, at en masse politisk interesserede spilder deres tid på teaterpolitik?
For Eitan Hersh er det et demokratisk problem, da det giver politikerne incitament til at spille med på hobbyisternes leg.
Samtidig udgør hobbyisternes tidsfordriv en stor mulighedsomkostning, dvs. de kunne have brugt tiden på noget andet og mere produktivt.

Dette vakuum overtages blot af andre, som dermed har lettere spil til faktisk at få ændret noget i politik.
Anti-hobbyisterne handler. De deltager i frivillige foreninger, melder sig ind i et politisk parti, stemmer dørklokker for at få særlige grupper til at stemme eller skriver om vigtige problemer til deres lokale folketingskandidat.

Hvad skal man gøre, hvis man f.eks. er en venstreorienteret politisk hobbyist, der efter hundredvis af kritiske opslag på Facebook om højredrejningen i Europa endnu ikke har overbevist en eneste person?
Man kunne f.eks. gå dør fra til dør, hvor vælgere, der stemmer Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, bor. En række nyere og meget omtalte studier har vist i en amerikansk kontekst, at en lyttende og fordomsfri dialog med en politisk modstander kan gøre folk mere positive over for alt fra transseksuelles rettigheder til indvandring.
Det står således alle frit for at konvertere fra politisk hobbyist til at søge faktisk indflydelse.
Du kan begynde i morgen. Så lad os ruske os fri af den politiske hobbyisme.
Helt fri kommer vi nok ikke, men vi kan jo prøve lidt forsigtigt.