04. november 2015

Forsker om EU-afstemning: Politikerne tegner streger i din hjerne

EU-AFSTEMNING

Rigtig mange danskere er i tvivl om, hvad de skal stemme den 3. december. Netop derfor forsøger de poltiske kampagner at tegne mange og tykke streger for at koble EU-afstemningen til blandt andet politi og flygtninge.

Af Martin Vinæs Larsen, forsker i politisk adfærd ved Institut for Statskundskab. Analyse bragt i Politiken den 4. november 2015

Martin Vinæs Larsen

Nogle af de her mennesker vil utvivlsomt blive hjemme den 3. december, men nogle vil tage ned på deres lokale folkeskole og sætte et kryds – men hvor?

Studier af vælgeradfærd peger på, at der grundlæggende er to måder, som vælgere forholder sig til politiske spørgsmål på, hvis de ikke umiddelbart kan finde ud af, hvad de selv synes.

Den ene er at søge mere information. Sætte sig ind i de implikationer, som forskellige svar på spørgsmålet måtte have, og så vælge det svar, som man vurderer er mest fordelagtigt. For sig selv eller for Danmark.

Den anden metode er, at udskifte det svære spørgsmål, som man ikke har noget svar på, med et lettere spørgsmål, som man godt kan svare på. Ved du ikke om du skal stemme ja eller nej til afskaffelse af retsforbeholdet den 3. december?

Så udskift det med et spørgsmål du kan svare på. Kan jeg lide EU? Nej! Så stemmer jeg nej. Kan jeg lide politiet? Ja! Så stemmer jeg ja. Kan jeg lide idéen om flere flygtninge i Danmark? Nej! Så stemmer jeg nej.

Man trækker på én holdning for at danne én anden holdning. Det kaldes også at bruge en heuristik, og med al sandsynlighed vil langt de fleste af vælgerne, der skal beslutte sig frem mod folkeafstemningen bruge sådan en.

Streger i dine hjerne

Men hvad for en heuristik skal de bruge? Hvad for et ”let spørgsmål” skal de bruge til at svare på det komplicerede spørgsmål om afskaffelse af retsforbeholdet?

Det er ret tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, hvilken heuristik vælgerne bruger. Danskerne er eksempelvis ret positive overfor politiet. Hvis et ja til folkeafstemningen er et ja til politiet, så er der flertal. Danskerne er derimod mindre positive overfor EU generelt. Hvis et ja til folkeafstemning er et ja til mere EU, så er der næppe et flertal.

Derfor ser vi også at politikernes kampagner handler om, at definere den relevante heuristik. Venstres kampagneslogan er »Styrk Danmarks Politi – Stem Ja«, hvorimod Dansk Folkeparti siger »Mere EU? Nej tak«.

Med disse kampagner forsøger politikerne, at tegne streger i vælgernes hjerne. I din hjerne. Streger mellem din holdning til politiet og din holdning til retsforbeholdet. Streger mellem din holdning til EU og din holdning til retsforbeholdet.

Partierne håber nemlig på, at netop de streger, som de tegner, vil gøre det mere sandsynligt, at du stemmer, som de gerne vil have dig til stemme.

Tykke og tynde streger

Hvilke streger vil så være tykkest på valgdagen? Det er svært at sige.

Tidligere forskning i heuristikker peger på, at hvis en bestemt 'streg' kommer til at gå meget igen i medierne, vil den nok også have større sandsynlighed for at blive den vælgerne trækker på. Det kan være gode nyheder for ja-partierne, der synes at være meget enige i, at folkeafstemningen skal sælges ved at tegne en streg fra retsforbehold til politi.

Nej-siden, der mønstrer nogle meget forskellige partier, herunder Dansk Folkeparti og Enhedslisten, vil næppe være enige om at tegne én bestemt streg. Det kan koste.

Omvendt har en række nyere studier af danske og udenlandske vælgere vist, at det ikke kun handler om at tegne sin streg ofte. Nogle typer streger, synes således at være naturligt tykkere end andre. De sætter sig nemmere fast i vælgernes hjerner. Også selvom de kun bliver optegnet en enkelt gang.

Specifikt har disse studier vist, at streger som tegnes til en præsent social gruppering ofte er meget tykkere. En gruppe som eksempelvis indvandrere og flygtninger.

Derfor er det langt fra givet, at den tykkeste streg politikerne formår at tegne i danskernes hjerner er mellem retsforbeholdet og danskernes holdning til politiet.

Stregen til danskernes holdning til indvandrere og flygtninge kan bliver meget tykkere. Også selvom indvandrere og flygtninge ikke bliver nævnt lige så mange gange som politiet i valgkampen.

Og hvis spørgsmålet om retsforbeholdet bliver et spørgsmål om flere eller færre indvandrere og flygtninge, så bliver det nok et nej.

Til polihipsteren

Min kollega Frederik Hjorth ser i sin afhandling på, hvordan politikere »tegner streger« fra holdninger til EU til holdninger til indvandrere. Den er ikke kommet endnu, men man kan læse lidt om hans projekt her.

Vil man læse lidt mere om heuristikker, så kan man læse her.

Hvis man vil lære mere om, hvordan man studerer vælgernes beslutningsregler, så kan jeg anbefale bogen Follow the Leader af Gabriel Lenz.