13. september 2018

Prisen på Brexit - hvad er egentlig op og ned?

Klumme af adjunkt Søren Hove Ravn (Økonomisk Institut) i Altinget den 13. september 2018.

Søren Hove RavnUnder valgkampen op til Brexit-afstemningen i 2016 hævdede politikere fra hver side, at den britiske økonomi stod til alt fra betydelige gevinster til væsentlige tab, hvis briterne stemte sig ud af EU.

I dag diskuterer leave-politikere stadig, hvordan man skal bruge den såkaldte Brexit-dividende, det vil sige den påståede gevinst ved at forlade Unionen. Men her to år efter afstemningen, hvor røgen har lagt sig, er langt de fleste seriøse videnskabelige studier imidlertid enige om, at Brexit vil føre til et tab af velstand for britiske husholdninger.

Der er dog stor uenighed om størrelsen på tabet, hvilket ikke mindst skyldes, at Storbritannien og EU stadig forhandler om fremtidens handelsvilkår. Afhængigt af forudsætninger og fremgangsmåde estimeres en omkostning på mellem 1 og 10 procent af Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP) per person.

Det er nyttigt at skelne mellem studier af henholdsvis de kort- og langsigtede effekter af Brexit. De langsigtede effekter udregnes typisk ved hjælp af såkaldte generelle ligevægtsmodeller, som fodres med data for samhandelsmønstre. Herefter simuleres effekterne af ændrede handelsvilkår.

Den fremtidige økonomiske vækst bliver lavere, end den kunne have været.

Søren Hove RavnAdjunkt, Økonomisk Institut

Et prominent studie fra 2017 finder ved denne metode, at lavere samhandel med de øvrige EU-lande vil koste briterne et permanent indkomsttab på 1,3 procent om året ved en såkaldt soft Brexit – hvor briterne bliver i det indre marked – og omtrent det dobbelte ved en hard Brexit, hvor man vil stå helt udenfor. Her er der endda taget højde for, at briterne i fremtiden sparer medlemskontingentet til EU.

Derimod ser forfatterne bort fra en række effekter, som kan forventes at øge tabet ved Brexit, for eksempel produktivitetsgevinster ved samhandel samt adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Et interessant studie af Brexits betydning på kort sigt udkom tidligere i år. Her konfronterer en gruppe respekterede økonomer det problem, som så ofte præger samfundsvidenskabelige analyser: Vi kender ikke det kontrafaktiske forløb; i dette tilfælde den økonomiske udvikling i Storbritannien uden Brexit.

For at isolere effekten af Brexit er der behov for en såkaldt kontrolgruppe i form af en økonomisk dobbeltgænger, som så vidt muligt minder om Storbritannien, men ikke blev udsat for Brexit. Intet land lever helt op til dette.

Forskerne konstruerer derfor en kunstig kontroløkonomi ud fra den økonomiske udvikling i 30 af Storbritanniens vigtigste handelspartnere, som hver især tildeles den vægt, som sikrer den tættest mulige sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i Storbritannien og kontroløkonomien i perioden fra 1995 til 2016.

Forfatterne viser, at denne økonomi udviklede sig stort set identisk med Storbritannien frem til Brexit, mens udviklingen siden da har været vidt forskellig: Ved udgangen af 2017 er Storbritanniens økonomi sakket bagud med, hvad der svarer til mere end 1,5 procent af BNP.

Studiet peger på to årsager til denne udvikling: Dels har Brexit-afstemningen ført til forhøjet politisk usikkerhed, hvilket typisk får husholdninger og virksomheder til at udskyde forbrug og investeringer. Desuden vil udsigten til en svagere indkomstudvikling i fremtiden lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet allerede i dag.

Bundlinjen synes således klar: Brexit vil gøre briterne fattigere, og effekten er allerede sat ind. Flere studier har vist, at effekten rammer bredt på tværs af befolknings- og indkomstgrupper.

Det er dog vigtigt at bemærke, at britiske husholdninger ikke bliver fattigere i absolutte termer. Velstandstabet er opgjort relativt til et scenarie, hvor Storbritannien var forblevet i EU. Med andre ord: Den fremtidige økonomiske vækst bliver lavere, end den kunne have været.

Den slags hypotetiske velstandstab er imidlertid svære at gøre håndgribelige for de fleste vælgere. Der er derfor nok udsigt til, at britiske politikere uanfægtet vil fortsætte med at debattere, hvorvidt Brexit er en god forretning.