Prodekan til Ellemann: Lav individuelle miljøregnskaber for alle danskere – Københavns Universitet

05. juni 2018

Prodekan til Ellemann: Lav individuelle miljøregnskaber for alle danskere

Debatindlæg af prodekan Andreas de Neergaard i Altinget den 5. juni 2018.

Kære Jakob Ellemann-JensenProdekan Andreas de Neergaard

Her en fortsættelse af ønskelisten til den nye miljø- og fødevareminister.

Ja, listen er lang, men det er også et vigtigt område, så det bliver vi aldrig færdige med. I dag vil jeg foreslå at gøre det utopiske til virkelighed og starte med vores børn.

I sidste uge foreslog jeg, du satte dig i spidsen for en ambitiøs national, samlet strategi for natur, fødevarer og klima, og at du mere lavpraktisk fik udviklet et nationalt miljømærke til vores fødevarer.

Begge dele skulle gerne medvirke til en opløsning af fronterne i miljødebatten og bevæge os fremad på et sagligt grundlag. Men det er ikke værdifrit område, og man kan mene, at en del af de forslag, du modtager i denne debatserie, er helt ude af trit med den politiske virkelighed.

Men det er desværre præmissen – de ting, der skal til, for at vi på afgørende vis får reduceret miljøpåvirkningen fra fødevaresektoren (især dyrevelfærd, emissioner, naturforarmelse, forurening) – langt hen ad vejen ude af trit med den politiske virkelighed og for så vidt også folkestemningen.

En umulig opgave for en politiker? Nej – netop et kerneansvar for politikere – såvel som civilsamfund og eksperter.

Vi handler mod bedre vidende

Vi ved, at der er en langt større bevågenhed på miljø, bæredygtighed og klima blandt unge, end blandt ældre. Vi ved også, at vores unge er interesserede i at gøre en forskel – at tage ansvar for vores samfund og vores fremtid. Det tegner lyst for fremtiden, men der skal skubbes på nu.

Udfordringen er – som jeg skrev i sidste uge – at nødvendige tiltag kan forekomme radikale. Der er meget få lande, som reelt er på vej til at nå Paris-aftalens mål (heller ikke Danmark). Naturtilstanden og artsdiversiteten i Danmark er under stadigt pres, trods den positive udvikling i eksempelvis naturskove.

Trods tegn på stagnerende eller faldende kødforbrug i Danmark, er klimabelastningen fra vores fødevarer stadig generelt stigende, og antallet af overvægtige er i vækst.

Dette illustrerer to centrale pointer: For det første er miljø og fødevareområdet nært knyttet til spørgsmål om sundhed, klima, global udvikling og uddannelse. For det andet er vores evne til at handle mod bedre vidende og skyde ubehagelige beslutninger til fremtiden formidabel – personligt såvel som kollektivt.

Vi har brug for lederskab

Ingen har lyst til at fremstå som dommedagsprofet eller som politisk tonedøv. Men hvad gør man så, når formidlingsopgaven fremstår uoverskuelig?

Det er faktisk ikke svært at sætte sig og se på projektionerne for klimaforandringer, fødevare- og ressourceforbruget og biodiversitet og konkludere, at der skal handles radikalt og nu.

Men det er vanskeligt at kommunikere værdien af en bille, en bregne eller en svamp i skoven, når nu der kommer flere oddere, sæler – ja, selv ulve – i Danmark.

Afstanden mellem, hvad en biolog synes er ”rig natur”, og hvad de fleste af os er glade for at gå tur i, er betydelig. Det er vanskeligt at forholde sig til klimaforandringer i fremtiden, og det er skønt med al den sol.

Desuden ved vi alle, at den enkeltes bidrag ikke tæller (ret meget), og vi lukker øjnene i afmagt. Det er derfor, der er brug for konstruktivt, anvisende lederskab – af politikere, erhverv, civilsamfund og eksperter. Som kan løfte ansvaret for den enkelte, når man føler sig magtesløs, og give én ansvaret, når man vil handle.

Lav et individuelt miljøregnskab

Jeg mener, at der er to helt afgørende steder, man kan sætte ind. Den første er oplysning og handling.

Det kan forekomme absurd at hævde, at danskere er uoplyste om deres miljøpåvirkning, men det er ikke desto mindre tilfældet, og især er vi langt hen ad vejen usikre på, hvordan vi kan forbedre os.

Hvorfor ikke indføre et individuelt miljøregnskab? Ikke som kontrolinstrument, men som et oplysende, anvisende redskab? Det har vi allerede, siger du? Når vi ser på varmeregningen, køber bæredygtigt ind, dropper myregiften og sprøjtemidler i haven, sorterer affald, planter træer, når vi køber flybilletter og så videre?

Ja, men det er isolerede råd og anvisninger. Vi har brug for det samlede billede; at prioritere hulmursisolering, kødforbrug og sprøjtefri grøntsager i forhold til hinanden. Der skal laves et bæredygtighedsregnskab. For den enkelte, for boligforeningen, for byen, kommunen. Dit ministerium skal levere rammen om en stor del af inputtet.

Ring til undervisningsministeren

Det andet er uddannelsesområdet. Hvis vi skal have fodslag omkring de radikale forbrugs- og adfærdsændringer, der skal til, er grunduddannelse essentiel.

Hvorfor er der ikke en miljø- og bæredygtighedspolitik i folkeskolen (selvom det står i formålsparagraffen)? Hvorfor er der ikke en bedre opdragelse i fødevarer og ressourcer? I hjemkundskabsundervisningen på min datters skole er der fem kroner per elev per gang. Derfor serveres der blandt andet ostekugler rullet i bacon. Jeg lader billedet stå et øjeblik.

Lykkeligvis har vi et skolesystem i Danmark, som favner de allerfleste. Du må ringe til Riisager og få lavet en fælles fødevare- og miljøindsats på skoleområdet – en, som batter og klæder fremtidens borgere (og deres forældre på) til at træffe de nødvendige valg.

Det er radikalt, hvis vi lader stå til

Det kan forekomme arrogant at komme og slå på oplysning og adfærdsændring fra forskere og politikere. Det er jo også lidt trist at skrue ned for forbruget. Lad individet råde!

Men miljø- og fødevareområdet er et smukt samspil mellem top-down fra sagkundskab, politikere og regulering, bottom-up fra græsrødder, civilsamfund og individer og inspirerende og afgørende bidrag fra erhvervet.

Stærkt lederskab, saglige argumenter og prioritering, inspirerende eksempler og – frem for alt – afgørende handling skal leveres fra alle kanter. Så må man fremstå radikal, indtil alle indser, at det er business as usual, der er den radikale handling.