20. marts 2020

Professor om covid-19: Derfor gik det galt i Europa og ikke i Taiwan

COVID-19

Vi kunne have reddet mange menneskeliv, hvis europæiske ledere havde taget ved lære af Taiwan, Singapore og Hong Kongs håndtering af coronavirussen, skriver professor Peter Nedergaard.

Debatindlæg af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Altinget den 20. marts 2020. Peter Nedergaard

Da covid-19 begyndte sin hærgen kloden rundt, greb staternes myndigheder sagen an på en vidt forskellig måde.

Mange gjorde næsten ingenting, og også i Danmark var holdningen til at begynde med laissez faire-agtig.

Da WHO i slutningen af januar erklærede en global nødsituation på grund af coronavirussen, kommenterede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, det således:

Vi vurderer fortsat, at faren for, at en smittet person kommer til Danmark, er lav. Men skulle det alligevel ske, er sundhedsvæsenet informeret om sygdommen, og hvorledes den skal håndteres.

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør

Men Danmark var ikke det eneste sted, hvor man slog faren hen.

En hård, restriktiv linje vinder frem

Derfor gik det også galt. Epicenteret for spredningen i Europa blev Norditalien, og herfra kom virussen hurtigt rundt i landene via ikke mindst turisterne. I Norditalien slog virussen hårdt ned, titusindvis blev ramt, og tusindvis døde. Derfor slog myndighederne hårdt ned med generel nedlukning af landet. Skoler, universiteter, sportsarrangementer, koncerter blev lukket. Alle skulle pludselig holde sig hjemme.

De italienske myndigheders nye restriktive linje bredte sig gradvis til andre europæiske lande, hvor Danmark var et af de første lande til at tage den op. Siden er andre lande kommet med på den hårde linje, som også er blevet suppleret med politisk initierede grænselukninger som i Danmark, selv om dette initiativ ikke var noget, som Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefalede.

Stadigvæk foregår der imidlertid i lande som Storbritannien og USA en diskussion om, hvorvidt man skal fortsætte den hidtidige laissez faire-agtige tilgang eller skifte til den efterhånden meget restriktive kontinentaleuropæiske måde at bekæmpe covid-19 på.

Se mod Singapore, Hong Kong og Taiwan

Sagen er imidlertid, at man efter alt at dømme kunne have nået hurtigere frem til slagkraftig strategi for bekæmpelsen af covid-19, hvis man havde set på, hvordan man har tacklet problemet i Singapore, Hong Kong og Taiwan. Myndighederne i disse områder har vist sig yderst effektive i bekæmpelsen, på trods af at man er langt tættere på Kina – og dermed ophavsstedet for covid-19 – end Europa og Nordamerika.

De tre områder blev hårdt ramt af sars-epidemien i 2003 og drog den lære heraf, at myndighederne altid skal svare aggressivt og hårdt igen allerede tidligt, når en pandemi begynder. Derfor gennemførte man både i Taiwan, Hong Kong og Singapore rejserestriktioner for personer fra det kinesiske fastland allerede 1. februar, selv om WHO på det tidspunkt ikke mente, at det var nødvendigt.

I Taiwan etablerede man efter sars-udbruddet et centralt kommandocenter for epidemier. Det gik i gang med arbejdet allerede 20. januar, da det allerførste tilfælde sås i Taiwan. Her sammenstillede man hurtigt en lang liste af initiativer med blandt andet grænsekontrol, nedlukning af skoler, anbefalinger om at arbejde hjemmefra, testning for smitte og en tilpasning af ressourcerne på hospitalerne. Resultatet ses i dag, hvor Taiwan kun har et halvt hundrede, der er smittede med covid-19.

Summa summarum: Bevægelsen går i dag hastigt væk fra den lidt slappe holdning til bekæmpelsen af covid-19 og i retning af en hård, restriktiv linje. Bevægelsen er dog ikke i mål alle steder, og det kunne have reddet mange menneskeliv, hvis den havde fundet sted tidligere. For eksempel ved at man havde lært af Taiwan.