21. oktober 2021

Professorer: Politisk utålmodighed risikerer at svække ny magtudredning

Debat

Hastværk kan indskrænke muligheden for at skabe forskning på højt niveau i den kommende magtudredning. Det vil gå ud over både demokratiet, den offentlige debat og udredningens endelige anbefalinger, skriver fire institutledere i Altinget d. 21-10-2021.

Som ledere af nogle af de institutter på danske universiteter, hvor både forskning og undervisning er tæt forbundet med studiet af magt og demokrati, værdsætter vi den store interesse, som mange har udtrykt for en ny dansk magtudredning i rækken af indlæg i Altingets debatserie.

Mange indlæg tilslutter sig det synspunkt, at en ny magtudredning skal være både teoretisk og metodisk pluralistisk og i øvrigt bredt favnende i forhold til såvel forskellige emner som magtens forskellige former. Samtlige skribenter tilslutter sig også, at magtudredningen skal bidrage til at skabe debat om folkestyret mens den pågår, og den skal formulere konkrete anbefalinger.

Vi er enige og giver her blandt andet nogle bud på, hvordan debatten kan stimuleres og integreres i udredningen undervejs.

Faglig stærk forankring

Det er en præmis for en faglig stærk magtudredning, at den er forankret i de miljøer, som har forskning i magt og demokrati som kerneområde. Det forhindrer ikke, at der også inddrages andre forskere og andre miljøer, som kan bidrage med nye eller anderledes perspektiver end de klassiske politologiske. De kan eksempelvis gives plads og inddrages ved at konkurrenceudsætte dele af magtudredningen.

Vi er desuden af den opfattelse, at en velfungerende magtudredning må indebære, at forskningsledelsen aktivt tager del i forskningen, og får samlet delresultater og balanceret styrker og svagheder i vores demokrati i en samlet vurdering. Det indebærer samtidig, at konkurrenceudsættelsen kun bør gælde dele af magtudredningen.

Af hensyn til udredningens muligheder for at bidrage til at styrke demokratiet er det særlig vigtigt, at forskningen gives den tid, som forskning tager.

Michael Baggesen Klitgaard, Peter Munk Christiansen, Nina Græger og Signe Pihl-Thingvad, professorer.

Under Folketingets debat blev det fremført, at en ny udredning ikke må tage lige så lang tid som den første. Nogle debattører i Altinget – blandt andet Lisbeth Knudsen – har ligeledes ytret ønske om en kortere periode. Nogle har nævnt 2-3 år, andre 3-4 år. Vi har forståelse for den bagvedliggende utålmodighed, men opfordrer til at lade den tøjle. Af hensyn til den omfattende forskning, som en magtudredning forudsætter, den offentlige debat, og udredningens endelige anbefalinger.

Forskning tager tid - god forskning tager lang tid - og den er der brug for, hvis udredningen grundigt skal undersøge komplicerede emner som konsekvenserne af en kompleks og mere tilgængelig informationsstrøm, algoritmernes magt, globale udviklingstræk, og ændrede beslutningsprocesser.

En bevilling fra eksempelvis Det Europæiske Forskningsråd – ERC – strækker sig normalt over fem år. Det vil være ærgerligt, hvis politisk utålmodighed indskrænker muligheden for at skabe forskning på højt niveau, som samtidig er praksisnært og kan omsættes til brugbar viden til gavn for demokratiet.

Af hensyn til udredningens muligheder for at bidrage til at styrke demokratiet er det særlig vigtigt, at forskningen gives den tid, som forskning tager. Sat på spidsen skal vi minimere risikoen for at formulere anbefalinger på grundlag af en hurtig, videnskabeligt usikker udredning.

En hurtig udredning vil også betyde, at debatten om demokratiet og inddragelsen af forskellige interessenter ikke gives optimale betingelser. En hurtig udredning giver en hurtig debat, som nok er interessant i øjeblikket, men måske ikke rodfæstes og heller ikke giver mulighed for den anden vej rundt at præge det arbejde, der kommer til at foregå i regi af magtudredningen.

Hvordan inddrages det civile samfund?

Den brede og fortløbende debat om folkestyret er ikke alene vigtig undervejs: Den bør integreres som et element i den egentlige udredning. Her kan der tages flere værktøjer i anvendelse.

Magtudredningens ledelse kan følges af en gruppe bestående af politikere, organisationsrepræsentanter og ledere af det civile samfunds organisationer. Det kan indskrives i udredningens kommissorium, at forskningsledelsen, udover at lede selve forskningen, også har til opgave at deltage i den offentlige debat på snart sagt alle tænkelige platforme.

Det kan ske ved foredrag, debatarrangementer og events rundt omkring i landet og en aktiv brug af sociale medier. Der bør laves arrangementer på Folkemødet på Bornholm, ved Kulturmødet på Mors og i forbindelse med lignende arrangementer i hele landet.

Men det bør også være en bestræbelse at overskride den typiske grænse mellem forskning, debat og borgere. Vi vil derfor anbefale, at citizen science-metoden indtænkes som en del af udredningens modus operandi – en metode, hvor borgernes inddragelse gøres til en del af den videnskabelige proces.

Skribenterne i Altinget – os selv inklusive – har alle peget på relevante problemstillinger, som udredningen bør kaste sig over. Men ingen af os ved reelt, om de problemstillinger, vi selv hævder, er vigtige, også er de problemstillinger, som borgerne finder vigtige.

En udredning, som i noget omfang gøres til et demokratisk eksperiment, kan kun lade sig gøre, hvis det får fornøden tid.

Michael Baggesen Klitgaard, Peter Munk Christiansen, Nina Græger og Signe Pihl-Thingvad, professorer

Hvis vi ønsker at integrere udredningen i debatten om folkestyret, så lad os gøre det så ambitiøst som muligt. Lad os inddrage borgerne i dele af processerne, hvor nogle af problemstillingerne formuleres, hvor hypoteserne udvikles, når der vælges metoder til at indsamle data, og når konklusionerne skal analyseres og fortolkes.

Vi advokerer for, at dele af magtudredningen gøres til et samskabelsesprojekt, som ikke produceres af forskere for borgerne men af forskere og borgere i fællesskab til gavn for folkestyret. Andre dele skal måske organiseres mere som en klassisk forskningsproces med efterfølgende formidling til forskellige forskningsmiljøer og den brede offentlighed.

Det taler i sig selv for tålmodighed og en proces uden kissejav. En udredning, som i noget omfang gøres til et demokratisk eksperiment, kan kun lade sig gøre, hvis det får fornøden tid.

Debatindlæg af institutledere og professorer Signe Pihl-Thingvad, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Michael Baggesen Klitgaard, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet, Peter Munk Christiansen, Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Uni og Nina Græger, Professor, Statskundskab, Københavns Universitet.