Samfundets guld har alkoholproblemer

Kronik af bl.a. Jakob Demant (Sociologisk Institut) i Altinget den 30. juni 2019.
(I dokumentationsboksen til højre kan du se alle forfattere)

Kære politikere – nye som erfarne

Vi har et alkoholproblem, og I kan være med til at løse det.

Det handler om samfundets guld: de unge, der kun lige er ved at tage hul på livet. Mange af dem drikker rigtig, rigtig meget alkohol.

Det gør de blandt andet, fordi de har en alkoholkultur, hvor normen er, at adgangsbilletten til det sociale fællesskab går gennem druklege og høje promiller, og hvor døren til det gode selskab er lukket for dem, der ikke ønsker at deltage.

Det er en alkoholkultur, der blandt andet hviler på en fortælling om, at når vi drikker i store mængder – både blandt venner og i situationer, hvor vi er nye og ikke kender hinanden så godt – så virker alkoholen som den lim, der binder os sammen, fordi vi får nogle sjove oplevelser sammen i rusen.

Druk fører til fortrydelser

Det er en fortælling om, at det at blive meget fuld fremmer de sociale relationer. Men det er en falsk fortælling.

De negative konsekvenser af den ekstremt fuldskabsorienterede alkoholkultur er flere end de positive.

I virkeligheden er der masser af eksempler på, at det at blive meget fuld skader de unges sociale relationer.

For fuldskaben kan føre til, at de kommer til at sige noget, som de ikke skulle have sagt, kommer til at indgå i seksuelle relationer, som de fortryder, kommer til at begå eller blive udsat for seksuelle krænkelser, kommer i konflikter med familie og venner eller måske ligefrem i slagsmål og det, der er værre.

Og det er en fortælling, der indirekte er med til at lægge et pres på de unge. For hvis man fornemmer, at døren til fællesskabet åbner sig mest for dem, der deltager i drukfesterne, kræver det altså sin mand eller kvinde at sige nej.

Mange har ikke den styrke på det tidspunkt i deres unge liv.

Negative konsekvenser overstråler positive

Det er en kultur, som vi skal have gjort op med. For de negative konsekvenser af den ekstremt fuldskabsorienterede alkoholkultur er flere end de positive.

Meget taler for, at en ændring af kulturen ville blive modtaget med kyshånd. Når man spørger de unge, synes mange af dem faktisk, at der bliver drukket alt for meget, og de bryder sig ikke om den indforståede opfattelse af, at socialt samvær er så uløseligt forbundet med druk.

Der er lavet undersøgelser ved gymnasiefester, hvor man målte de unges promille hen over en aften og samtidig målte deres humør på forskellige parametre.

De undersøgelser viser, at de unge allerede efter ganske få genstande rammer et sweet spot, hvor de er muntre, føler sig godt tilpas og har det sjovt.

Derfra holder humørbarometeret op med at stige med antallet af genstande. Derfra får de det ikke mere sjovt, jo mere de drikker.

Det er det sweet spot, som vi skal have fokus på. Vi skal ikke nødvendigvis forbyde de unge at drikke, men vi skal skabe nogle rammer, der gør, at de hygger sig og får det sjovt, og hvor der samtidig er masser af plads og rum til dem, der slet ikke ønsker at drikke.

Og det må vi forpligte gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og videregående uddannelser på. Det er deres ansvar at sikre, at de rammer er til stede.

Butikker straffes ikke for ulovligt salg

Men de bærer naturligvis ikke ansvaret alene. For som situationen er nu, er det simpelthen for billigt og for let for de unge at købe sig en brandert.

Og så er det en ulige kamp at sætte de rigtige rammer på uddannelsesinstitutionerne og hjemme i familierne.

Gang på gang hører vi om mystery shoppers, unge under 18 år, som træder ind i et supermarked direkte fra gaden og køber stærk spiritus på deres unge, glatte ansigter. Til trods for at vi har en aldersgrænse på 18 år for salg af stærk spiritus.

Problemet er blandt andet, at hvis en butik skal straffes for at sælge alkohol til en mindreårig, kræver det en anmeldelse enten fra en anden kunde eller fra en forælder.

For det er vel svært at forestille sig, at butikken anmelder sig selv eller den unge, der er sluppet ud af supermarkedet med en flaske vodka til en flad 50'er.

Slå benhårdt ned på spiritussalg

Det vil i praksis sige, at det er risikofrit ikke at håndhæve de aldersgrænser, der allerede er.

Det skal der gøres op med, for det sender nogle signaler til både de unge og deres forældre om, at det nok alligevel ikke er noget, som de skal tage alvorligt.

Vi har en aldersgrænse for salg af stærk spiritus, som er på 18 år, og den skal håndhæves. Og hvis det ikke sker, skal der slås benhårdt ned på det.

Der er nemlig både dokumentation og evidens for, at lande, hvor man har høje aldersgrænser for salg af alkohol og håndhæver dem samt har høje priser på alkohol, har færre børn og unge, der drikker alkohol.

Det er baggrunden for, at vi i vores nye rapport fra Vidensråd for Forebyggelse 'Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten' blandt andet anbefaler en meget striksere håndhævelse af de regler, som vi allerede har for salg af alkohol til unge, og højere priser på alkohol.

Samtidig skal vi blive bedre til i vores sociale systemer tidligt at få øje på de unge, der har et stort alkoholforbrug, så de, der har brug for hjælp eller behandling, også tilbydes den.

Politikerne skal tage stilling til deres vision

Og det er her, at I politikere kommer ind i billedet. For der er behov for, at I tager stilling til, hvad jeres vision er for de unges alkoholforbrug, og sætter rammer, der gør, at vi når den vision.

Danmark er et af meget få lande i Europa, der ikke har en national handleplan for alkohol. Hvorfor har vi ikke det?

Ønsker I ikke også en bedre, sundere og mere rummelig alkoholkultur blandt de unge?

Vi ved, at det kan lade sig gøre, for det kan vi se i en lang række andre europæiske lande. Selv lande, som vi på mange andre områder deler kultur med.

Men det kræver et opgør med den tilgang til alkohol, som i øvrigt også ses blandt voksne danskere. For det her er ikke et udtryk for ungdommeligt oprør.

På alkoholområdet har de unge faktisk en kultur, der minder overordentligt meget om den, som voksne har.

Det gør det svært at arbejde med og ændre på, og derfor kræver det ekstra meget mod at tage hånd om problemet.

Det håber vi, at I har. I kan med fordel skele til de yngste af vores unge.

Hos dem er debutalderen for at begynde at drikke alkohol steget betragteligt over de seneste tyve år, og deres forbrug er faldet markant.

Hos dem er der sket en kulturændring, som vi passende kunne arbejde på at lade sive op til også at omfatte de ældre.