18. maj 2020

Skab en permanent udenrigs- og sikkerhedspolitisk taskforce

DEBAT

Tidligere nedsatte man udenrigskommissioner, der i årevis kunne arbejde på at analysere dansk udenrigspolitik. I dag har vi ikke tid til at vente på en udredning, og derfor bør vi oprette en permanent udenrigspolitisk task-force, skriver Martin Marcussen.

Debatindlæg af professor Martin Marcussen (Institut for Statskundskab) i Altinget den 18. maj 2020. Martin Marcussen

Det er blevet sagt igen og igen: Danmarks internationale omgivelser udvikler sig i uforudsigelige og foruroligende retninger, og det sker hurtigere og hurtigere.

Peter Taksøe-Jensens udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning fra maj 2016 kom ellers hele vejen rundt. Den pegede på de globale magtforskydninger og vigtigheden af velfungerende internationale organisationer som EU, FN og Nato.

Den pegede også på, at truslerne mod Danmark ikke længere kun befinder sig langt væk fra landets grænser. De er tæt på os i de nære omgivelser.

Udviklingen i informationsteknologi har ikke overflødiggjort danske øjne og øre i alle verdens afkroge, tværtimod..

Martin Marcussen, Institut for Statskundskab

Debat kom der

Endelig blev det slået fast med syvtommersøm, at hvis skiftende regeringer ikke er parate til at investere mere i udenrigstjenesten, så må den tage en meget eksplicit diskussion om, hvilke udenrigspolitiske problemstillinger vi skal beskæftige os med, og hvilke andre vi må lade fare.

I pressemeddelelsen, der akkompagnerede udredningen, udtalte Taksøe-Jensen, at "Det er mit håb, at udredningen kan lægge op til både folkelig og politisk debat om, hvad Danmark skal prioritere i de næste 10-15 år, og hvordan vi skal indrette os og føre politikken ud i livet".

Debat kom der. Både før, under og efter offentliggørelsen af udredningen.

Det, vi imidlertid ikke havde en chance for at vide i foråret 2016 var, at Donald Trump ville blive valgt som USA’s præsident; at et flertal i den britiske befolkning stemte for at forlade EU; og at klimaet i dén grad kom til at præge alle udenrigspolitiske problemstillinger.

En rød tråd i dansk udenrigspolitik

Taksøe-udredningen foreslog også, at der fremover skulle udarbejdes en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi.

Det blev der. Én der gjaldt for 2017-2018 og en anden, der dækkede 2019-20. Den nuværende regering har besluttet at indstille denne praksis. Strategierne kom angiveligt ikke til at spille den dagsordenssættende og styrende rolle, som de var tiltænkt.

Spørgsmålet er bare, hvad kan vi sætte i stedet? Hvordan kan vi sikre, at der er en rød tråd i dansk udenrigspolitik; at vi lærer fra gårsdagens udenrigspolitiske beslutninger, gennemanalyserer nutidens udenrigspolitiske udfordringer og opstiller scenarier for den nære og den lidt fjernere fremtid?

Med andre ord: Hvad skal sikre, at vi faktisk tænker os om på trods af, at verden omkring os bliver stadig mere kompleks?

Tre søjler som grundlag for refleksion

Grundlaget for en informeret, konstruktiv og kontinuerlig udenrigspolitisk refleksion bygger på tre søjler. For det første er det afgørende, at vi har øjne ude i verden i form af diplomater og andre, der oparbejder helt unikke indsigter i, hvilke samfundstendenser, der er på vej.

Udviklingen i informationsteknologi har ikke overflødiggjort danske øjne og øre i alle verdens afkroge, tværtimod. Der er masser af information – også falsk information – i omløb.

Det svære er at udpege den væsentlige information. Det er denne information, der danner grundlaget for en indsigtsfuld analyse ude såvel som hjemme.

Behov for input udefra

For det andet må vi sikre os, at vi har et system hjemme, der kan indhente og analysere den store mængde af information. Det er faktisk en særdeles krævende opgave, som vi heldigvis har meget dygtige folk i Udenrigsministeriet til at varetage – hvis der altså var ressourcer til opgaven.

Sagen er imidlertid den, at der i realiteten ikke sidder analytikere i udenrigstjenesten, der på fuld tid kan hellige sig opgaven at forstå de synlige og ikke så synlige udenrigspolitiske udviklingstendenser.

For det tredje er der i en konstruktiv refleksionsproces altid behov for at få input udefra. Der er masser af udenrigspolitiske stakeholders i Danmark, man kan trække på, og som kan inddrages i refleksionsprocessen.

De fleste af disse kan tale frit og kan byde ind med forslag og kritik. En sådan kontinuerlig interaktion er med til at trykteste dansk udenrigspolitik.

En permanent udenrigspolitisk taskforce

Der bør nedsættes en permanent udenrigspolitisk taskforce, der har som opgave at byde ind med idéer, alternative synspunkter, som ingen har skænket en tanke, og som kan igangsætte den helt nødvendige offentlige debat om Danmarks placering i verden.

I tidligere tider nedsatte man udenrigskommissioner, der kunne arbejde i årevis på at analysere den danske udenrigstjeneste og dansk udenrigspolitik.

Idéen med en udenrigskommission er slet ikke dårlig. Den kan tilvejebringe viden, så der kan træffes informerede udenrigspolitiske beslutninger. Men i modsætning til tidligere, har vi i dag ikke tid til at vente på en udredning. Der skal handles her og nu. Det er i disse år, at de nye udenrigspolitiske spilleregler fastsættes.

Vi skal vide, hvad der foregår, vi skal også komme med et stærkt bidrag til denne regeldannelsesproces, og vi skal for alt i verden sikre os, at vi i realiteten er i stand til at føre den interessebaserede udenrigspolitik, som Taksøe-Jensens udredning anbefalede.