Valgforsker om EU-afstemning: Sofavælgerne er svære at forudsige

Ph.d.-stipendiat Jonas Hedegaard Hansen (Institut for Statskundskab)  i Politiken den 25. november 2015

Hvad bliver valgdeltagelsen til folkeafstemningen om retsforbeholdet d. 3. december?

Det korte svar er: Det er virkelig svært at komme med et godt bud.

Men er det ikke bare sådan noget, I forskere altid siger?
Nej, faktisk ikke. Til både Folketingsvalg, Kommunalvalg og Europa-Parlamentsvalg er det min påstand, at de fleste af os godt tør give et relativt præcist gæt på, hvad valgdeltagelsen vil være. Valgdeltagelse er nemlig yderst stabilt på tværs af ens typer af valg. Så vores bedste gæt vil typisk være, at valgdeltagelsen bliver nogenlunde som ved det forudgående valg.

Den store udfordring ved den kommende folkeafstemning er, at vi ikke har et forudgående valg om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Så derfor må vi forsøge os på anden vis.

Mere end tre procent bliver på sofaen

En mulighed for at finde ud af, hvad valgdeltagelsen bliver, er at spørge folk. Det er jo sådan, vi ofte finder ud af, hvad folk mener, og hvad de har tænkt sig at gøre. Tager vi eksempelvis Epinions måling for DR (offentliggjort ni dage inden afstemningen), fremgår det, at blot tre procent svarer, at de ikke vil stemme.

Problemet med denne type af undersøgelser er, at normen om at deltage i valg er så stærk i både Danmark og en række andre lande. Det betyder, at stort set alle svarer, at de har tænkt sig at stemme (før valget) eller at de har stemt (efter valget). Derfor kan vi ikke rigtig bruge spørgeskemaundersøgelser til at afdække, om folk har tænkt sig at stemme.

I stedet må vi klare os med de historiske data, vi trods alt har til rådighed. Her er det mest interessant at se på valgdeltagelsen til tidligere EU-folkeafstemninger samt danske Europa-Parlamentsvalg ud fra en formodning om, at disse to typer af valg kan give os nogle forventninger til retsforbeholdsafstemningen.

Figur: Valgdeltagelse til EF/EU-folkeafstemninger og EP-valg i Danmark

Ser vi på tidligere folkeafstemninger, er der for det første ret stor variation i valgdeltagelsen. Ved den første afstemning var valgdeltagelsen over 90 procent. Dette er faktisk den højeste valgdeltagelse for alle danske valg siden 1970.

Generelt er valgdeltagelsen til folkeafstemninger faktisk ganske pæn, idet den har været over 70 procent i seks ud af syv afstemninger. Til sammenligning er valgdeltagelsen til kommunalvalg typisk også omkring 70 procent. Det var kun ved det seneste afstemning om patentdomstolen, at valgdeltagelsen tog et markant dyk til 56 procent. Europaspørgsmål kan altså godt mobilisere borgerne.

På den anden side er valgdeltagelsen markant lavere til Europa-Parlamentsvalgene. Spørgsmålet er så, om retsforbeholdsafstemningen får vælgerne op af sofaen i samme grad som tidligere ikke-tekniske folkeafstemninger eller som Europa-Parlamentsvalgene og afstemningen om patentdomstolen.

Borgerne er ikke klar til valg

Hvis vi skal se på nogle forhold, der taler i retning af lav valgdeltagelse, kan man nævne følgende:

1) Dagsordenen er oversvømmet med mange andre ting end afstemningen. Der er flygtninge, terror, krig og Finanslov. Det skubber retsforbeholdsafstemningen nedad mediernes dagsorden, selvom de prøver på at dække det. Og debatten er af samme årsager kommet relativt sent i gang.

2) Der er få mobiliseringskampagner og dem der er, fylder ganske lidt. Det kan godt være, at man som Polihipster oplever, at der er masser af kampagneaktivitet og mediedækning. Men det er ikke det samme, som sofavælgerne oplever. Det er altså markant nemmere at navigere uden om kampagnerne end ved Folketingsvalg og Kommunalvalg.

3) Der er en risiko for, at borgere med lav politisk interesse har fået nok af valg for i år. Der har for nylig været et Folketingsvalg. En del forskning tyder således på, at borgerne deltager mindre, hvis der er flere valg tæt på hinanden.

Flygtninge- og terrordebat kan – måske – kobles sammen med afstemningen

Skal man alligevel bevare optimismen, kan man fremhæve to forhold, der taler for en høj valgdeltagelse:

1) Hvis partierne og medierne formår at koble flygtninge- og terrordebatten med retsforbeholdsafstemningen, kan det mobilisere vælgere, der er i høj risiko for at vælge sofaen. En gruppe af borgerne zoomer muligvis ud af den politiske dækning, når der snakkes EU, men kan til gengæld blive tændt af andre emner, herunder eksempelvis flygtningedebatten. Som min kollega Martin Vinæs Larsen skrev om her på bloggen, er politikerne opmærksomme på denne mulighed og forsøger derfor at koble emnerne til deres egen fordel.

2) Der har – trods alt – været høj valgdeltagelse til de fleste tidligere afstemninger. Måske folk bare virkelig godt kan lide EU-spørgsmål, når der kun er to valgmuligheder på stemmesedlen.

Hvem der har succes med at få lokket folk fra sofaen til valgstederne kan blive væsentligt for valgresultatet og derfor må vi også forvente, at kampagnerne indsætter en slutspurt for at mobilisere deres potentielle vælgere. Det bliver spændende at følge, om de lykkes med dette.