2. august 2018

Tillykke, du er optaget på psykologi! Men vi er kede af, at det blev dig

Debatindlæg i Politiken den 2. august af kandidatstuderende i psykologi Sofie Sommerlund, Clara Storgaard Jespersen og Sissel Irgens-Møller.

Kære studieleder Torben Bechmann, institutleder Søren Kyllingsbæk og prodekan Andreas de Neergaard,

I indlægget Psykologistuderende er alt for ens – der er brug for større diversitet (27. juli i Politiken) udtrykker I et ønske om, at I fremover gerne vil have et større kvote 2-optag og derved opnå større diversitet og give mønsterbrydere bedre mulighed for at blive optaget på psykologi ved Københavns Universitet. Den drøm deler vi med jer. Det er således ikke jeres overordnede pointe, vi anfægter. Vi er derimod uforstående over for den argumentation, I har valgt, og det fokus, I har lagt på problematikken.

Vi er uenige i jeres antagelse om, at det er alder, køn og baggrund, der afgør, om vi som psykologistuderende kan blive gode til at forske, fremme trivsel, forebygge og behandle psykiske problemer, forbedre arbejdsmiljø og organisationen i offentlige og private virksomheder og bidrage til design af ny teknologi.

Denne brede vifte af problemstillinger bliver vi forhåbentlig i stand til at varetage gennem et fem år langt psykologistudium. Personlige erfaringer kan i dele af psykologens arbejde være gavnligt. Og vi er enige i, at mennesker arbejder forskelligt, og at øget diversitet blandt de optagne derfor kunne være fordelagtigt. Men det er forhåbentlig ikke sådan, at psykologen kun er i stand til at hjælpe en borger med svær psykisk sygdom, kræft, kriminalitet og misbrug, hvis psykologen har personlig erfaring hermed.

Hvert semester har mellem 2.000 og 3.000 siders fastlagt obligatorisk pensum, så hvis der er kommet en krøllet hjerne ind på studiet til september, skal studieordningen nok forsøge at få den glattet ud.

Hvis Maja på 19 år begynder på psykologistudiet til september og springer ud som nyuddannet psykolog i 2023 uden at kunne arbejde med svære psykiske problemstillinger, forske eller håndtere store datamængder, så mener vi, at det er tilrettelæggelsen af studiet, der er problematisk.

Studieledelsen bør tage ansvar for at bidrage til at uddanne til diversitet blandt kommende psykologer, så de kan varetage den brede palet af opgaver, som I optegner i jeres indlæg. For hvis studieledelsen finder det problematisk, at de studerende er for ensartede i deres kompetencer, hvorfor så ikke udvide studieordningen og sætte fokus på netop dét, I mener, gode psykologer skal kunne?

I socialpsykologi har vi lært, at individet påvirkes af de strukturer, som det er underlagt. Hvis de kvaliteter, I vægter, er diversitet og evnen til at tænke ud af boksen, så må I også sætte rammerne for det.

I dag er psykologistudiet både teoretisk og ensrettet. Ud af 180 ECTS-point på bacheloren er 10 point valgfag, vores eksamensopgaver minder påfaldende meget om hinanden, og vi stilles sjældent opgaver, hvor det er muligt selv at vælge emne. Hvert semester har mellem 2.000 og 3.000 siders fastlagt obligatorisk pensum, så hvis der er kommet en krøllet hjerne ind på studiet til september, skal studieordningen nok forsøge at få den glattet ud. Det kan man mene om, hvad man vil, men det kan ikke undre nogen, at der kommer teoretisk dygtige studerende ud i den anden ende af det system.

Vi har, ligesom jer, et ønske om, at vores faglighed skal afspejle virkelighedens vifte af problemstillinger. Derfor søger langt størstedelen af de studerende også udfordringer gennem både lønnet og frivilligt arbejde. Her arbejder vi både med svære og mindre svære psykiske problematikker og arbejder kreativt med fremtidens problemstillinger for at skabe bedre vilkår for forskellige mennesker. Det gør vi, fordi vi ønsker et supplement til vores teoretiske uddannelse, fordi vi brænder for vores fag og gerne vil arbejde hårdt for at dygtiggøre os.

I har ved dette studieoptag (og de foregående) fået en ok dygtige studerende, som har kæmpet hårdt for at få et højt karaktergennemsnit, så de kunne læse psykologi. 12-tallerne i gymnasiet er ikke bare blevet tildelt på baggrund af de studerendes såkaldte tidligere modenhed, alder og forældreindkomst. Der ligger flere hundrede timers arbejde bag de høje karakterer. Uanset hvilket karaktergennemsnit Maja, Søren, Emilie eller Ayah har, og om de er optaget på kvote 1 eller 2, så fortjener de at blive budt velkomne på en uddannelse, som fremelsker den diversitet og kritiske tænkning, som de allerede besidder.

Hvis I kigger forbi karaktergennemsnittet, kvote 1 eller 2 og ser på de studerende, deres interesser og deres kompetencer, er vi sikre på, I vil kunne finde en flok med et væld af krøllede hjerner.

Vi er vant til at arbejde hårdt, vi er engagerede, og vi er klar på at blive udfordret. Så kære studieledelse – lad os i fællesskab finde ud af, hvor gode psykologer vi kan blive.