Topskat bremser ikke selvstændige – Københavns Universitet

12. januar 2016

Topskat bremser ikke selvstændige

Kronik af lektor Daniel le Maire og lektor Bertel Schjerning (Økonomisk Institut) i Børsen den 12. januar 2016.

Idéen om, at selvstændige stopper med at arbejde, når årsindtægten rammer 459.200 kr., beror på en misforståelse og er derfor ikke noget argument for at fjerne topskatten

Politikere mener, at topskattegrænsen bør fjernes, fordi mange danskere med eget firma har en indkomst, der svarer præcis til topskattegrænsen. Men selvstændige går ikke i stå ved topskatten, viser vores forskning på Københavns Universitet.

En markant andel af alle danske selvstændige tjener lige under topskattegrænsen, og undgår dermed præcis at betale topskat. I økonomi kalder vi det "bunching", når mange på denne måde bundter sig sammen samme sted.

Misforstået adfærd

Ved første øjekast kunne det se ud som om, de selvstændigt erhvervsdrivende simpelthen stopper med at arbejde, så snart de rammer topskatten, og flere samfundsdebattører hæfter sig ved de selvstændiges massive bunching og bruger det som et argument for at fjerne topskatten.

Idéen om, at selvstændige stopper med at arbejde, når årsindtægten rammer 459.200 kr., beror dog på den misforståelse, at de erhvervsdrivende kun kan holde deres skattepligtige indkomst under topskattegrænsen, hvis de stopper med at arbejde, når grænsen nås. Men det er ikke tilfældet.

Forskyder blot indtægt

Vores forskning viser nemlig, at størstedelen af de selvstændiges bunching skyldes, at de bruger virksomhedsordningen til at forskyde en del af deres indtægt fra år til år. På den måde kan selvstændige i de gode år opspare det overskud, der ligger over topskattegrænsen, og i de dårlige år kan de bruge af den opsparing.

Selvstændiges indkomster er ofte usikre og varierer langt mere end en lønmodtagers indtægt, men virksomhedsordningen giver dem mulighed for at få en mere stabil indkomst og sikrer, at de ikke i gode år bliver straffet af det progressive skattesystem, hvor skatteprocenten stiger, jo højere indtægten er. På den måde bliver det mere attraktivt at være selvstændig.

En dæmper på forbruget

Virksomhedsordningen sikrer også, at de selvstændige har et incitament til at dæmpe forbruget i højkonjunkturer for at undgå topskatten og i stedet kan bruge det opsparede overskud i krisetider og foretage nødvendige investeringer. Ordningen fungerer altså i fuld overensstemmelse med det oprindelige formål.

Kan ikke justere så præcist

Vores undersøgelse viser, at 95 pct. af alle selvstændige med en indtægt lige omkring topskattegrænsen benytter virksomhedsordningen.

Hver femte af dem, der overfører indkomst til andre år, placerer endda deres årsindtægt meget tæt på topskattegrænsen (plus/minus 500 kr.), men naturligvis kan de selvstændige ikke justere deres indtægt så præcist ved blot at justere antallet af arbejdstimer. Der er altså ingen tal, der viser, at de selvstændige stopper med at arbejde, når de rammer skattegrænsen, og den udtalte bunching i de selvstændiges skattepligtige indkomst er da også i skarp kontrast til lønmodtagerne, hvor vi næsten ingen bunching finder. Hvis man fokuserer på de selvstændiges samlede indkomst (dvs. indkomsten uden indkomstforskydninger), er der ingen bunching.

Staten vil tabe

Når vi ser på bunching på skattegrænserne, kan vi beregne, hvor stor en effekt det vil have, hvis topskatten reduceres eller afskaffes, og især om ændringer af topskatten vil finansiere sig selv, fordi flere vil arbejde mere. Men når størstedelen af bunchingen ved topskattegrænsen skyldes, at erhvervsdrivende kan flytte indkomst fra år til år, vil afskaffelse af topskatten kun have en mindre effekt på, hvor meget de selvstændige arbejder, og hvis politikerne alligevel vælger at afskaffe topskatten, må de derfor forvente et større provenutab for staten.