Unges fuldskabskultur lægger et tungt pres på den enkelte

Debatindlæg af lektor Jakob Demant (Sociologisk Institut) i altinget den 28. oktober 2019.

Dansk alkoholkultur er noget helt specielt.

Det er ikke sådan forstået, at vi ikke finder mange af de samme træk i andre lande. Det handler om selve elementet af fuldskab og den radikalitet, hvorpå særligt unges fuldskabskultur tager sig ud.

Når vi alene ser på tallene, som viser, at danske unge stadig drikker oftere og mere fuldskabsorienteret end andre unge, lyder det måske ikke så slemt.

Man kunne indvende, at der nok stor forskel på, hvilken tilbøjelighed unge i forskellige lande har i forhold til en fuldt ud ærlig tilbagemelding på sådan et spørgsmål.

Men underordnet om tallene er lidt større eller mindre, ligger vi stadig så markant over de andre, at vi ikke kan eller bør lade som ingenting.

Drikker mere end andre unge europæere

Nuvel, alkoholforbruget er faldet blandt de danske unge. Men i gennemsnit har 13 procent af 15-årige europæiske unge været fulde inden for de seneste 30 dage, mens den tilsvarende andel i Danmark er 32 procent.

Havde alkoholkulturen alene handlet om den enkeltes lyst til at drikke, havde det været mere enkelt. Men det er en kultur, der går ud over andre.

De helbredsmæssige konsekvenser er ikke til at komme uden om, hvorfor det er svært som faglig observatør af dette område at se på, hvorfor der ikke er større sundhedsmæssigt politisk fokus på området.

Her vil jeg se lidt nærmere på, hvad det er for nogle processer mellem de unge, der gør det rimeligt, at de drikker, som de gør.

Det første spørgsmål, som man meget vel kunne stille, er: Hvorfor skal dette være et område, som sociologisk samfundsforskning skal gøre sig klog på?

Alkohol er unægteligt et rusmiddel, der har kropslige virkninger, så skulle vi ikke hellere overlade det til hjerneforskere og sundhedsforskere at udtale sig om det?

Alkoholforbruget er imidlertid i ganske høj grad knyttet til en kultur og specifikke relationer i de unges grupper.

Træningsproces gør alkohol attraktivt

Hvis vi i et øjeblik ser bort fra forældrenes betydning – som også er central – hersker der mellem de unge en "alkoholtræningsproces", som vi er nødt til at forholde os til.

Denne trænings- eller tilvænningsproces har tre skridt og er med til at gøre alkohol attraktivt og vigtigt for at kunne indgå i ungdomskulturene.

1. Tillæring af, hvordan man drikker for at opnå beruselseseffekten.
2. Tillæring af genkendelse af effekten som nydelsesfuld.
3. Anvendelse af det nydelsesfulde til at skubbe sig væk fra barndommen og ind i ungdomskulturen.

Det første trin handler om, at man overhovedet drikker så meget, så man opnår en beruselseseffekt. Dette er uhørt for de fleste unge i mange andre lande.

Men danske børn har trods deres stigende debutalder for fuldskab et tidligt bekendtskab med selve fuldskaben. Som regel er det ikke ret sjovt at drikke sig fuld de første par gange.

Ruskultur skaber selektering blandt unge

Det andet trin handler derfor om, at denne begivenhed og kropslige oplevelse skal sættes i forbindelse med noget positivt.

Dette sker i overvejende grad i de unges venskabsgrupper og på de sociale medier, hvor man tillærer sig et sprog til at sætte positive ord på oplevelsen.

Ligeledes ser mange af de unge også, hvordan deres forældre drikker sig fuldskabsorienterede til begivenheder.

Først når denne installation af det positive ved fuldskabsoplevelsen er skabt, kan de unge begynde at bruge det.

Det vil sige først nu – gerne sidst i niende klasse eller først på ungdomsuddannelserne – bliver det en del af en nydelseskultur.

Nu opstår der også en af de centrale bieffekter af ruskulturen, nemlig dens betydning for selektering af de unge.

Netop det, at ikke alle unge tillærer sig denne fuldskabskultur tidligt, gør, at de unge, der drikker, kan anvende den til at skabe forskelle imellem sig selv og dem, der drikker mindre.

Det er dem, der drikker og er glade for det, der kommer til at fremstå som foran og mere modne end de andre. Og dem, der ikke gør det, kommer til at fremstå som barnlige og bagefter.

Tal om de negative oplevelser ved fuldskab

Disse sociale betydninger af alkohol gør det samtidig så meget desto tydeligere, hvorfor de unge, der ikke drikker sig fulde i folkeskolen, i så stor en grad benytter sig af overgangen til ungdomsuddannelserne til at "komme med på vognen". For på ungdomsuddannelserne er det endnu mere skamfuldt at være den, der er mere barnlig.

Min pointe med at fremhæve denne sociale proces er dobbelt.

For det første kan vi bryde den måde, som fuldskab bliver positivt blandt de unge på.

Det kræver, at vi skal være med til at hjælpe de unge til også at tale om negative oplevelser ved fuldskab samt selvfølgelig at bryde så meget ind i de processer, hvor de kan spejle deres alkoholadfærd i en positiv kultur.

Den anden side af min pointe er, at vi også skal forholde os til de sociale konsekvenser af vores fuldskabskultur.

Det er ikke alene en kultur, som er sjov og hedonistisk, men som kan skabe negative konsekvenser for den enkelte.

Det er også en kultur, som skaber modsætninger mellem de unge, og som etablerer et meget tungt pres på den enkelte for at komme med på vognen, hvis man ikke vil stå ved siden af og være den mærkelige, der er lidt bagefter.

Havde alkoholkulturen alene handlet om den enkeltes lyst til at drikke, havde det været mere enkelt. Men det er en kultur, der går ud over andre.

Ikke bare, når børn vokser op i alkoholbelastede hjem – men også for de unge, der igennem dette massive, men usynlige pres, bliver rullet ind i en fuldskabskultur, som de sjældent vil kunne træde helt ud af igen.