Universiteter i kamp for økonomien

Af Troels Østergaard Sørensen, dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 5. december 2015.

I Berlingske onsdag (2. december, red) efterlyser rektor på CBS Per Holten Andersen flere penge til sit universitet. CBS mangler en kvart milliard i budgettet, for det er særlig svært at få økonomien i balance, når man uddanner kandidater til den del af erhvervslivet - for eksempel banker og det private erhvervsliv - hvor der ikke er tradition for, at virksomhederne giver store forskningsbevillinger.

Det er nemlig langt hen ad vejen forskningsbevillingerne, der holder hånden under universiteternes økonomi. Novo Nordisk alene bruger hvert år op mod 1,6 mia. kroner på at støtte for eksempel lægevidenskabelig og bioteknologisk forskning. Det har blandt andet de sundhedsvidenskabelige fakulteter på de danske universiteter stor gavn af.

Men på de samfundsvidenskabelige uddannelser flyder forskningsstøttekronerne ikke så let, og CBS står ikke alene i sin kamp om at få pengene til at række. Her på det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – og på flere andre universiteter - står vi i en lignende situation: Det er svært at få økonomien til at hænge sammen.

Hos os uddanner vi bl.a. fremtidens økonomer, psykologer og kandidater i statskundskab, som i stor stil bliver ansat i både den offentlige og private del af erhvervslivet. De arbejder i kommuner, ministerier, banker, organisationer og private virksomheder. Men heller ikke her er der solide forskningsbevillinger at læne sig op af.

Vores forskere søger – og får – betragtelige forskningsbeløb fra private fonde og offentlige forskningspuljer, men der er kamp om hver eneste krone – ikke mindst nu, hvor regeringen har skåret 1,4 mia. kroner ud af det nationale forskningsbudget.

44.300 kroner om året har vi pr. studerende til at uddanne og forsyne dem med topkvalificerede undervisere og den nyeste forskning og viden på hvert deres felt. Det regnestykke holder kun lige akkurat – og kun hvis de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er – ligesom CBS – ekstremt eftertragtet blandt de unge, som søger ind. På fire ud af vores fem uddannelser, skal man have over 10 i gennemsnit for at komme ind. Men vigtigere er det, at vores kandidater er meget efterspurgte, når de har bestået deres sidste eksamen. De fleste af vores økonomer har for eksempel et jobtilbud, inden de forlader eksamensbordet.

Det er derfor afgørende, at politikerne prioriterer, at universiteterne har tilstrækkelig økonomi, så vi også på de samfundsvidenskabelige institutter kan give de unge en uddannelse på et højt niveau og sikre, at de har den nyeste viden og de rette kompetencer, der kan sikre vækst og beskæftigelse i hele samfundet.