Vi underkender det psykologiske element i behandlingen af borgere med diabetes – Københavns Universitet

28. juni 2018

Vi underkender det psykologiske element i behandlingen af borgere med diabetes

DIABETES OG PSYKOLOGI

Hvad nytter højt kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning og effektiv medicin, hvis f.eks. personer med diabetes ikke kan efterleve anbefalingerne? Et tæt og dagligt samarbejde mellem psykologer og diabetesbehandlere vil løfte sundheden for danskere med diabetes inde på livet.

Debatindlæg af direktør Allan Flyvbjerg, Diabetes Center Copenhagen og institutleder Søren Kyllingsbæk, Institut for Psykologi i Kristeligt Dagblad den 28. juni 2018.

I Danmark har vi et godt sundhedsvæsen, der leverer behandling i høj kvalitet, og hvor hospitaler, almen praksis og kommuner bliver bedre og bedre til at arbejde sammen for at opspore og behandle sygdomme.

Men ofte har vi en blind plet i forhold til de medicinske fremskridt og forbedrede behandlingsmetoder, nemlig det enkelte menneskes personlighed, følelser og tanker om deres sygdom. For hvad nytter højt specialiseret sundhedsfaglig rådgivning og effektiv medicin, hvis vi f.eks. ikke formår at få personer med diabetes til at møde op til aftalte konsultationer, efterleve de anbefalede anvisninger, herunder at tage ordineret medicin efter forskrifterne?

Det sundhedspsykologiske aspekt skal derfor ind som en langt mere integreret del af den medicinske behandling, end den er i dag. Ikke mindst for de knapt 300.000 danskere, der lever med diabetes. En styrket indsats overfor særligt sårbare personer med diabetes er endvidere et af fokusområderne i Den Nationale Diabeteshandleplan fra 2017.

Indtil nu har der rundt om i regioner kun været enkelte psykologer ansat til konsultationer med personer med diabetes. Det er ikke nok og matcher langt fra det behov, der i årtier har lydt om at gøre en særlig indsats over for psykisk sårbare. Indsatser, der alt for ofte er endt med, at håndklædet er smidt i ringen. De ansatte i hospitalssektoren, almen praksis og i kommunerne har sjældent haft de kompetencer, der skal til for at komme om bag problemerne for psykisk sårbare eller de psykologiske udfordringer, som følger i kølvandet på at leve med diabetes.

På diabetesområde eksisterer der ikke nagelfaste data på, hvor mange der, ud over diabetes, også har psykosociale problemer. Opgørelser tyder på, at det er mellem 5-30 pct. afhængig af alder og diabetestype. Der er derfor slet ikke tilstrækkeligt med psykologer til at møde disse personer en til en. I stedet må vi tænke nyt og anderledes for at få den psykologiske faglighed ind i den kliniske hverdag.

Det afprøver vi nu i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen. Der er oprettet et forskningssamarbejde indenfor diabetespsykologi og ansat en anerkendt professor med speciale i sundhedspsykologi, der sammen med to nyansatte psykologer udvikler nye behandlingskoncepter og skræddersyede behandlingstilbud.

På Steno Diabetes Center Copenhagen kommer der personer med diabetes, som også lider af angst eller depression og har svært ved at overskue at møde op til konsultationerne, og der kommer personer med spiseforstyrrelser, som har svært ved at tage imod råd om, hvad de bør spise, og hvad de skal tage af medicin.

Gennem samarbejdet med Københavns Universitet kan Steno Diabetes Center Copenhagen møde disse personer på en ny og forbedret måde. Det sker gennem indirekte psykologbistand, hvor psykologerne yder supervision og oplærer andet fagpersonale i, hvordan man identificerer og håndterer personer, der både har diabetes og er psykisk sårbare.

Denne tværfaglige indsats sætter konkret aktion bag ambitionerne i Den Nationale Diabeteshandleplan, til gavn for de personer med diabetes, der har allermest brug for støtte.