30. oktober 2019

Ville du give støtte til radio med 'Alberto Einstejn'?

Kommentar af professor MSO Asmus Leth Olsen (Institut for Statskundskab) i Berlingske Tidende den 30. oktober 2019.

Asmus Leth OlsenHermed en opfordring inden du læser videre:
Læs radioen LOUDs ansøgning. Man kan med fordel begynde på side 302, hvor programmer og vision er beskrevet.

Fortjener LOUD over en kvart milliard skattekroner?

Efter at jeg selv havde lavet denne øvelse i slutningen af sidste uge, havde jeg meget svært ved at forstå Radioog TV-nævnets afgørelse.

Inden vi fortsætter, er det på sin plads, at jeg præsenterer mine egne forudindtagede synspunkter og blinde pletter. Ja, jeg har hørt alle 700+ timer af Den Korte Radioavis på Radio24syv og elsket hvert et sekund af det. Samtidig har jeg ingen faglige forudsætninger for at vurdere kvaliteten af radioforslagene. Det er meget langt fra mit forskningsfelt. Men jeg har stor erfaring med at søge offentlige og private midler til forskning.  Jeg har skrevet, læst og bedømt et hav af ansøgninger om millioner af offentlige tilskudskroner. Det er med det baggrundslys, at jeg har læst LOUDs ansøgning.

Venstrehåndsarbejde

LOUDs præsentation af de kommende radioprogrammer og visioner er en meget rodet læseoplevelse, hvor mange af de almindelige retskrivningsregler i det danske sprog er sat ud af kraft. Tekst er formentlig sat ind i al hast, hvilket giver mange gentagelser og tilfælde af forskellige skrifttyper på samme side.
Læseoplevelsen giver mindelser til gymnasiet og en tekst skrevet i de døende minutter inden eksamensfristen.
Eller som en god ven og gymnasielærer konstaterede: 'De sætter da kommaer på samme måde som deres målgruppe.'

Så er der den faktuelle del med almindelige betragtninger om det danske samfund.
Det lyder bl.a., at 'reelt vil kanalen henvende sig til de mere end 50 pct. af Danmarks befolkning, der er født efter 1980' (side 337). Det gentages flere gange. Det tager 30 sekunder på Danmarks Statistiks hjemmeside at konstatere, at under halvdelen af befolkningen er født efter 1980 – omkring 46-47 pct. Dermed skrumper målgruppen med over 200.000 lyttere. Og så har vi altså stadig en målgruppe, der inkluderer babyer, der i bedste fald kan beskrives som ufrivillige radiobrugere.
Vi får også at vide, at den virkelige målgruppe er 15 til 32 år, og dobbelt så mange af dem har en længerevarende uddannelse sammenlignet med deres forældre. Ja, det skal de nok få, men størstedelen af målgruppen er endnu ikke færdige med at studere.

Havde det været en forskningsansøgning om et tilsvarende beløb, havde man nok allerede lagt den i afslagsbunken.
Sproglige og faktuelle fejl giver bedømmerne en meget fin indikation af, om ansøgerne kan føre deres projekt ud i livet.
Devisen er, at hvis man ikke kan skrive en nogenlunde korrekt ansøgning, kan man formentlig heller ikke drive en landsdækkende radio i fire år. Realismen bedømmes også efter, om man sætter et hold af medarbejdere, som vil samarbejde med en.  Radio LOUDs ansøgning nævner en masse meget kendte radiopersonligheder, som man enten ønsker at benytte, eller man ønsker at rekruttere lignende profiler. Man har dog ikke fået tilsagn fra dem eller lignende profiler, og flere af profilernes navne er ikke stavet korrekt.
Hvis jeg skrev i en forskningsansøgning, at jeg ville søge at samarbejde med en forskningsprofil som 'Alberto Einstejn',
ville Danmarks Frie Forskningsfond undre sig over, at jeg ikke stavede den kendte fysikers navn korrekt, men de ville også kræve dokumentation for, at jeg faktisk havde tilsagn fra en profil af denne kaliber. Nu ser vi lige bort fra, at manden har været død i en del år. Jeg vil gerne udfærdige ansøgninger med rigtig mange stjerneforskere, men det er bare ikke relevant, hvis de ikke vil samarbejde med mig.

Kontrasten

Radio og TV-nævnets håndtering af økonomien i de forskellige tilbud står i slående kontrast til unøjagtigheden i de faktiske indholdsbeskrivelser. Det er svært at se af udbudsmaterialet, hvorfor alle andre dele af ansøgningen ikke er gennemgået med samme nøjagtighed. Økonomien er blevet endevendt via 'ekstern revisionsbistand', og en lille ligning udmåler point for kanalernes økonomiske ramme.  Brugen af ligningen har fået kritik af en matematikprofessor.
Ovenstående er derfor ikke en kritik af hverken Radio LOUD eller de folk, der står bag. De kan i den grad ikke gøre for, at Radio og TV-nævnet har givet dem pengene. Det er mere en undren over, hvorfor Radio- og TV-nævnet har vurderet, at denne ansøgning har en kvalitet, der gør, at vi som samfund vil honorere den med en kvart milliard.