17. december 2015

Historiske debatter om magtskifte skal frem

Sapere Aude

I international politik er det i dag en læresætning, at store magtskifter vil føre til spændinger, hvis ikke krig. Men sådan har det ikke altid været, ifølge postdoc Peter Marcus Kristensen, Institut for Statskundskab. I et nyt forskningsprojekt vil han se på historiske debatter om magtskifte og tilpasning af verdensordenen. Forskeren mener, at vi i historien kan hente alternative visioner for, hvordan verdens magtbalance kan ændres på fredelig vis. Peter Marcus Kristensen bliver hædret med en bevilling fra Det Frie Forskningsråds initiativ Sapere Aude: DFF-Forskertalent.

Udsigten til at lande som Kina, Indien og Brasilien hører til blandt fremtidens stormagter er med til at skabe spændinger på verdensplan. Der er en forventning om – og en frygt for – at landene stiger op til stormagtstatus og på et tidspunkt bliver så dominerende, at de vil overtage Vestens plads i verdenshierarkiet med USA i spidsen. Engang var der Vesten, så kom ”Resten”.

Peter Marcus KristensenIfølge Peter Marcus Kristensen, postdoc på Institut for Statskundskab, er det i dag en bredt accepteret læresætning i international politik, at nye landes opstigning til stormagter vil føre til spændinger og sandsynligvis krig mellem de eksisterende stormagter og de opstigende magter, der udfordrer verdensordenen. Han mener, læresætningen er blevet til en historisk ”jernlov”, der trænger til at blive blødt op.

Den gamle verdensorden slår revner

Forskeren fortæller, at det stadig er fortidens stormagter, dvs. sejrherrerne fra Anden Verdenskrig som USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og til dels Kina, der udgør verdensordenen rundt om bordet, hvis man fx ser på globale institutioner som FN og FN’s Sikkerhedsråd.

Ifølge Peter Marcus Kristensen, er den globale orden fastfrosset til Vestens fordel, set med de opstigende magters øjne. Han forklarer, at BRIK-landene derfor længe har opfordret til en reform af den internationale orden, så den reflekterer international politik anno 2015. Men uden det store held:  

- Manglende vilje til reform skyldes vores grundlæggende angst for, hvordan en fremtid uden Vesten for bordenden vil se ud. Der er en angst for, om ikke-vestlige stormagter vil bruge deres magt på en måde, som Vesten finder uansvarlig inden for frihandel, menneskerettigheder, demokrati og klima, og så er der simpelthen frygten for et globalt kaos hvor ingen, hverken Vesten eller resten af verden tager lederskab, siger Peter Marcus Kristensen, og tilføjer:

- Problemet er, at vores tøven gør, at den gamle verdensorden slår flere og flere revner. Hvis vi stædigt holder fast i en vestlig orden, der er ved at være passé, bliver det en selvopfyldende profeti, at magtskifte vil føre konflikt med sig. En af de største udfordringer, vi står overfor i dag, er derfor en fredelig genforhandling af den globale orden, så den i højere grad afspejler virkeligheden, siger Peter Marcus Kristensen.  

Debat om fredelige forandringer i 1930’erne

Peter Marcus Kristensen har netop fået endnu en bevilling fra Det Frie Forskningsråd til sit nye projekt ”States of Emergence: A Genealogy of Emerging Powers in Wold Politics”.

Projektet dykker ned i vores vestlige historie, særligt vores syn på opstigende magter, og forskeren forsøger at genopdage sider af historien, der er blevet marginaliseret, men måske kan have stor betydning i forhold til at finde fredelige løsninger på en udfordret verdensorden. Selv om der er mange eksempler på spændinger og krig i europæisk historie, så mener Peter Marcus Kristensen, vi kan lære nyt af vores europæiske fortid:

- Sidst i 1930’erne var der en stor debat i Europa blandt intellektuelle og forskere om, hvordan man kunne reformere og opdatere den forældede verdensorden, der blev etableret efter Første Verdenskrig og som allerede var kommet under markant pres. Dengang var der ikke samme håndfaste ”jernlov”, om at store magtskifter nødvendigvis ville føre til krig. Der var en tro på, at man kunne navigere udenom, siger Peter Marcus Kristensen.

Han fortæller, at debatten i slutningen af 1930’erne handlede om at tilpasse verdensordenen til en verden med nye fascistiske opstigende magter som Tyskland, Japan og Italien, der alle ville have en plads ved bordet. Det gik som bekendt ikke så godt, forklarer han, og det har påvirket international politik:

- Den intellektuelle diskussion om fredelige forandringer og tilpasning til nye stormagter er blevet stigmatiseret og er i dag en del af historien, som forskere i international politik ikke vil røre med en ildtang. Begrebet ’appeaser’ [eftergivenhedspolitiker] har siden været et af de værste skældsord i international politik. Men spørgsmålet er, hvor længe det politiske stigma fra Anden Verdenskrig skal forhindre os i at genoptage debatten om fredelige forandringer, siger Peter Marcus Kristensen.

Kontakt 
Postdoc Peter Marcus Kristensen
Mobil: 60 86 83 77   

Emner