10. december 2019

Biometri - når grænsen kryber ind i kroppen

Migration

Fire antropologer står bag forskningsprojektet Biometric Border Worlds. De har blandt andet undersøgt, hvordan biometriske teknologier bliver udviklet, og hvordan de bliver anvendt i forbindelse med grænsekontrol.

Overvågningskameraer
Foto: Jakub Geltner (www.geltner.cz)

Biometri er en fælles betegnelse for teknikker til identifikation og genkendelse af personer ved hjælp af unikke biologiske markører. Det kan være øjne, fingre, hænder eller blodårernes mønstre.

Nye biometriske teknologier bliver løbende udviklet, og i laboratorierne i dag undersøger forskere blandt andet, hvordan hjerterytme kan bruges som et unikt kendetegn ved grænsekontrol.

Gennem deltagerobservation og interview har antropologerne udforsket, hvordan fx ansigtsgenkendelse, fingeraftryk og DNA anvendes af myndighederne og bliver opfattet af dem, der rejser  (eller ønsker at gøre det). Og hvordan ny teknologi er under stadig udvikling for at imødekomme ønsket om stadig mere effektiv grænsekontrol.

 - Vores undersøgelser af, hvordan biometrisk grænsekontrol foregår i praksis, viser, at teknologien langt fra udgør den sikre og objektive registrerings- og identifikationsmetode, som mange formodentligt antager. Nogle biometriske teknologier kan kun anvendes, hvis der accepteres en relativt stor fejlmargin, og der sker altid en fortolkning af den biometriske dokumentation, som teknologien producerer, forklarer Karen Fog Olwig, professor emeritus ved Institut for Antropologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Hun står bag forskningsprojektet sammen med de tre antropologer: Kristina Grünenberg, Perle Møhl og Anja Simonsen. Forskningen er støttet af Velux Fonden.

Ny bog formidler forskningen

Forskerne har netop udgivet en ny bog, der er skrevet på baggrund af feltarbejde flere steder i Europa, hvor biometriske teknologier bliver anvendt til at registrere og identificere migranter, flygtninge og andre, der krydser grænser.

Undersøgelsen havde følgende elementer:

  • Kristina Grünenberg har udforsket, hvordan de biometriske teknologier bliver udviklet af forskere i laboratorier og forhandlet på konferencer.
  • Perle Møhl har undersøgt politiets brug af biometriske teknologier ved en række europæiske grænseovergange.
  • Anja Simonsen har fulgt somaliere i Sydeuropa og deres håndtering af biometrisk registrering.
  • Karen Fog Olwig har set på, hvordan DNA bliver anvendt til at identificere familierelationer mellem flygtninge, der søger om familiesammenføring.

 Læs mere om forskernes nye bog:  'The Biometric Border World · Technology, Bodies and Identities on the Move'